Svar: Puttemetode - 13 mdr.
Kære Jane
I skal naturligvis være opmærksomme på at Malte spiser og drikker, hvad han har behov for i løbet af dagen. I skal også være opmærksomme på at hans søvnrytme måske er ved at ændre sig. I 12-18 måneders alderen begynder de fleste børn at kunne nøjes med kun en lur dagligt - tidspunktet for hans søvn om dagen og hvor meget han sover om dagen kan derfor godt spille ind på hans parathed til at komme i seng om aftenen.
Det kan godt være at han fortsat har behov for 2 lure i løbet af dagen, at han netop på grund af de nye rutiner (pasning af andre) bliver mere træt og derfor har brug for sine lure - men så kan det være at han skal puttes lidt senere om aftenen. Det kan modsat også være at han er ved at være parat til kun en dagslur og så skal puttes lidt tidligere om aftenen... hvordan sover han egentlig om dagen?
Det er helt alderssvarende og normalt at Malthe søger fysisk kontakt mere nu end tidligere. Her i 13-15 måneders alderen har mange børn en periode, hvor de er lidt mere tryghedssøgende og kan virke lidt morsyge, lidt mere pjevsede og lidt svære at stille tilpas. Det er ofte også i denne alder at de begynder at have lidt vægring mod at lægge sig til at sove. Det er dog vigtigt at holde fast i gode sovevaner nu, for i takt med at Malthe bliver ældre, ofte omkring 1½ år, så kommer der en ny urolig periode og jo bedre sovevaner I får skabt nu, jo bedre kan I komme igennem den næste periode:o)
Det er meget svært at finde balancen mellem at give Malthe den tryghed han har behov for og det faktum at der også er visse regler der skal følges, at han skal lære at sove selv, falde i søvn i ...
... sin seng. Hvis han er dybt ulykkelig, klynger sig til jer osv. så skal I naturligvis sidde hos ham og berolige ham. Men hvis det handler mere om protestgråd og utilfredshed med at dagen slutter nu, så er det okay at du forsøger at gå fra ham. Putter ham, beroliger, betrygger osv. med så går kortvarigt, for så igen at vende tilbage. Jeg ved at I har talt om 'se-til-metoden' før.
Stiger han ud af sengen, så må han følges tilbage igen og igen ... og igen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan overvejes hvorvidt det er hensigtsmæssigt at hans seng står sammen med jeres nu, det afhænger helt af hvordan han motorisk klarer at kravle ind og ud, komme fra den ene seng til den anden, ned på gulvet osv... Har I mulighed for eget værelse til ham eller skal I sove sammen? Han er jo nok lige lille nok til at få en juniorseng, men måske en stor madras på gulvet en periode ville være en idé. Så kan I sidde hos ham (ikke ligge ved siden af ham) men sidde ved siden af ham, læse en historie højt. Det er et krav at han ligger ned når der skal læses, fordi det er sådan han skal sove. Og herefter siger I så godnat, fortæller ham at I er der, passer på ham, at han trygt kan sove osv. og så går i.
Mit råd til jer idag er derfor at I ser på sovemønsteret generelt. Hvordan Malthe sover om dagen og om det er tidspunkter for putning, varighed af søvn osv. I skal se på. Og så tænker jeg også at I skal forsøge at indføre et nyt putteritual på en eller anden vis, hvor I samtidig med at I er søde, nærværende og kærlige også forsøger at være konsekvente om at han faktisk skal sove.
Jeg håber I kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
Viden om børn:
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.