Svar: Kludder i maden og ammenedtrapning
Kære Merete
Der er som udgangspunkt ingen grund til at du begynder at tilbyde din dreng flaske. I er begge glade for amningen og du har masser af mælk til ham, - han kan sagtens få dækket sit mælkebehov fra dig. så for at være rigtig konkret (det kan du jo godt lide:o)) så er det at erstatte amning med flaske på nuværende tidspunkt fuldstændig fjollet!
Han skal jo præcis som du skriver sættes ned i mælkeindtag og tilbydes mere og mere familiemad. I forhold til hans alder vil det være passende med ca 3 amninger dagligt og først omkring 10 måneders alderen nedsætter du til to amninger dagligt, som så sammen med den mælk han får via kosten vil dække hans behov indtil han er et år.
Selvom du begynder arbejde, så vil du fortsat kunne amme ham 2 gange dagligt. Det kan inden han skal puttes til natten og inden du selv går i seng. Det kan også være en eftermiddagsamning fordi I nyder denne stund sammen når I har været væk fra hinanden i løbet af dagen og så kan han blive ammet inden sengetid igen.
Det er som du beskriver et spørgsmål om at du skal tage beslutningen om at skrue amningerne ned, det er vigtigt for at han får lyst til anden mad igen. Det er helt okay og helt naturligt at amningerne har været skruet op, nu hvor han har været syg, men sættes ned igen det skal de:o)
En plan for dagen til et 8 måneders barn kan se således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9.30: ½ banan eller anden frugt, frisk frugt eller frugtmos, ½ bolle med smør, vand af kop
Puttes til formiddagslur ca kl. 10, forsøge putning uden amning
Frokost Kl. 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk og ved siden af bondebrød med forskelligt smørbart pålæg. Det kan være sildepostej, leverpostej, makrel, rognguf, ...
... smøreost og også grøntsagsmos kan bruges som pålæg. Lidt rester fra aftensmaden kan bruges, det kan være lidt godt kogte pastaskruer og lidt små stykker frikadelle. Vand af kop
Evt. amning og puttes til middagslur i barnevogn ca kl. 13
Eftermiddag 15-15.30: Evt. lidt flerkornsgrød med frugtmos, det kan også være frisk frugt i stykker, ½ bolle med smør og du kan så småt begynde med lidt tykmælk eller lignende omkring 9 måneders alderen, vand af kop
Sover evt lidt sen eftermiddag, men begynder måske også at kunne springe denne over. Nogle gange har børn brug for denne lur fordi de er så motorisk aktive og der sker så meget med dem udviklingsmæssigt. Det er helt okay, den fleksibilitet må der være. Vær dog opmærksom på at hvis denne lur er for lang eller ligger alt for sent, så vil den naturligt 'æde' lidt af nattesøvnen...
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og mere og mere udgangspunkt i jeres mad. Boller i karry, pasta med kødsovs, lasagne, laks og stuvet spinat osv. Det er igen rigtig godt at tilbyde mad som er moset og ved siden af mad som er i stykker, så I er sikker på at får hvad han kan spise.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I kan overveje at tilbyde lidt frugtgrød med mælk til dessert eller indføre en natgrød, for at være sikker på at han ikke behøver mælk om natten...
Ammes og puttes til natten mellem 19-20
Sen aften 23-24: Evt. amning. Det afhænger helt af mælkeindtaget i løbet af dagen. Det kan for nogle være en fordel at bibeholde denne amning mod så at sove til næste morgen tidlig. Andre springer amningen helt over, igen er børn forskellige.
Nat: Så vidt muligt ingen amning, kan få lidt vand, hvis han er tørstig.
Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre, rigtig meget held og lykke og god bedring:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!