Brev:
Mad - stadig svært med klumper
Hej Helen!
Min datter er efterhånden blevet 9 mdr., og jeg kan ikke rigtig forstå, at det ikke går fremad med mad i stykker samt mad, som hun kan sidde med i hånden.
Vores dag ser som regel således ud:
6.00/7.00 Vågner og ammes eller får havregrød af far med frugtmos, vand af kop
7.30/8.30 Ammes eller havregrød med frugtmos, vand af kop
Puttes til formiddagslur mellem 8 og 9 - hun bliver allerede træt efter 1 1/2-2 timer (Kan det virkelig godt passe?), derfor kan jeg ikke rigtig nå et formiddagsmåltid. Sover 1 1/2-2 timer
11.00/11.30 (nogle gange allerede 10.30) Får grød med frugtmos, hvis vi skal noget ellers rugbrødshapser med smørbart pålæg og efterfølgende skemad, får evt. lidt frikadelle eller andre rester fra aftensmaden, sødmælk eller vand af kop
13.00/14.00 Boller at gnave i, frugt i stykker (ingen succes! -vil meget hellere have frugtmos), ostehapser mm., vand af kop
Puttes med amning kl. 14/15 - ind imellem først kl. 15.30/16 og sover 1-2 timer
16.00/17.00 Prøver med en portion neutral sødmælksyoughurt/tykmælk med frugtmos - det ender tit med en portion grød i stedet - hun ER sulten, men hun ligner en citron, når hun får det i munden. Jeg synes også selv, at det er ret surt :-)
18.00/18.30 Får oftest vores aftensmad, bare blendet, og evt. kød i stykker ved siden af
19.30/20.30 Puttes med amning
Det er anledning til en hel masse spørgsmål :-)
- Jeg har prøvet at give hende et "lille måltid" bestående af frisk frugt/frugtmos og en bolle at gnave i, når hun vågner af formiddagsluren. Men hun er bare så sulten, at det ikke rigtig giver mæthed for hende. Så det ender alligevel med tidlig frokost.
Er det ok at flytte måltidet til om eftermiddagen, som jeg gør nu? Er det ok at give hende frugtmos fremfor frugt i stykker i noget tid endnu? Ved ikke, om hun får for meget frugtmos - men det er bare SÅ godt til hendes til tider lidt hårde mave.
- Hun kan stadig ikke kapere klumper i sin grøntsagsmos. Ved den mindste klump, kan hun kaste op. Kan det virkelig passe? (En bekendt ...
... nævnte, om der måske ikke er så stor passage i hendes hals? Hun er blevet tjekket for halsbetændelse i forbindelse med sygdom, så lægen har set hende i halsen uden at nævne noget) Det ville jo være rart bare at kunne mose grøntsagerne og kartoflerne med en gaffel.
- Hun er generelt ikke ret vild med sin grøntsagsmos længere. Hun vil meget hellere have vores mad. Så hun får pasta med kødsovs med gulerødder, ris med sovs, sovs på kartoffelmos, lasagne, pastagratin med grøntsager osv. Det bliver, som før nævnt, blendet og iblandet mme. Der er stadig masser af klumper i, men det kan hun altså godt kapere. Gad vide hvorfor hun ikke kan klare det i grøntsagsmosen så? Hvor længe må jeg blende det, fremfor at mose det, eller skære det i stykker? (Hun får frikadeller, kødboller mm. i stykker ved siden af)
- Jeg synes heller ikke rigtig, at det går fremad med maden i stykker. Hendes rugbrødshapser er stadig på størrelse med min lillefingernegl, selvom hun har fået rugbrød i 1 1/2 måned. Og hun spiser ikke ret meget af det, et halvt stykke af et stykke levebrød (og de er jo ikke ret store) kan det blive til, så gider hun ikke mere. Jeg har prøvet at hun selv får lov, hun øver pincetgrebet fint, men hun spiser det ikke. Og er stykkerne for store, får hun det galt i halsen, og kan vand ikke skylle det ned, kaster hun op. Burde hun ikke have en hosterefleks nu?
- Jeg har prøvet at servere ostehapser for hende, som hun selv kan sidde med. Men hun får bidt store stykker af, og er igen ved at kaste op. Hun kan rigtig godt lide det, men jeg er bare ikke så vild efter at lade hende sidde med det, og det så ender med opkast. Skal jeg bare give hende det i små stykker? Hun er blevet rimelig til at gnave i boller, selvom det stadig ind imellem går galt.
Og så noget lidt andet: Ved du, hvad en DP/VS forventer, at de skal kunne mht. at spise selv, når de starter i pasning. Hun starter om 2 mdr., og jeg tror helt ærligt ikke, at hun kan spise selv der.
Sikke en masse spørgsmål, håber du kan finde hoved og hale i det :-)
Mange hilsner
Mias mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
Viden om børn:
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.