Annonce

Annonce

Brev:

Når nej ikke virker


2. april 2008

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Når nej ikke virker

Kære Helen

Simon er nu blevet et år, og han stortrives med vores tilværelse her i Bangkok. Han har knyttet sig fint til vores nanny, der passer ham, mens vi arbejder. De går i legegruppe, på legeplads og har gode dage med hygge, andre børn og udeaktiviteter. Madintag, søvn og alle de andre ting, der ikke altid har været lette, fungerer nu helt fint.

Simons adfærd er på alle måder sund og harmonisk. Han leger, er social, har humor, kommunikerer og udvikler sig hele tiden. MEN han har udviklet en uvane med at skrige ekstremt højt meget af tiden. Han græder ikke, men skriger af sine lungers fulde kraft. Han kan gøre det på alle tidspunkter – når han spiser, leger, nusser etc. Men det er ofte forbundet med, at jeg skal til at gå (morgener), lige når jeg kommer fra arbejde (det ser jeg som en protest mod, at jeg har været væk), i hektiske situationer derhjemme, og når han er utilfreds.

Det er som om, han hver dag skriger mere og mere – hvert 5. minut i perioder. Det er ikke længere kun i protest-situationer, men i alle situationer. Som om det bare er blevet en vane, og noget som er lidt sjovt/interessant. Han kan jo se på os, at vi reagerer, og på den måde opnår han en form for kontrol. Vi kan jo fysisk fjerne ham fra de ting, han ikke må røre for eksempel. Men hans stemme kan vi ikke styre. Det virker meget stressende og er irriterende for at sige det ligeud.

Jeg har prøvet forskellige strategier. Først læste jeg skrigeriet lige som en slags gråd og trøstede. Så prøvede jeg at skælde ud. De to første gange begyndte min søn at græde og turde ikke skrige igen. Men nu er han helt ligeglad med mit NEJ og stramme mine. Så nu ignorerer jeg ham, når han skriger, og giver ham opmærksomhed, når han ikke skriger.

Han er meget Mor-syg, og har brug for ekstremet meget opmærksomhed fra ...


Annonce

... mig. Derfor er han fysisk tæt på mig 100%, når jeg er hjemme. Vi leger, fjoller, kæler, bader, nusser, læser, spiser etc. Far har svært ved at få lov at være med, men det er ok. Det er helt klart Simons behov at være meget tæt på mig, så det får han lov til. Han har i 6 måneder været vant til, at jeg arbejder 5 dage om ugen.

Min oplevelse med min dreng er, at alt er faser. For eksempel bed han mig hele tiden i en periode, så jeg var fuld af blå mærker. Jeg kunne ikke få ham til at holde op (kun ved ikke at have ham tæt på mig), men pludselig mistede han interessen og holdt op af sig selv. Jeg tror, det samme vil ske med skrigeriet. Men min overvejelse går på, at han er ved at have en alder, hvor der skal sættes grænser. Jeg har tendens til at være ’blød’ (far er den hårde), og vil gerne have tricks til effektiv grænsesætning, når mine grænser overskrides, hvilke de gør med dette skrigeri.

Jeg ved godt, man skal være konsekvent, ikke bange for konflikt etc. Men hvad gør man, når barnet bare er ligeglad med et hårdt NEJ! og en stram mine. Jeg vil under ingen omstændigheder råbe (så er vi jo bare to, der råber), tage ved ham eller lignende. Kunne det evt. være en ide, at jeg forlader rummet, når han skriger. Han vil jo så gerne have, at jeg er der. Men kan han forstå det? Lige nu, så skriger han jo mest, når jeg netop ikke er i syne.

Skrigeriet er én dårlig vane, vores dreng har heldigvis 10.000 gode vaner : ) Men alligevel kunne det være godt med nogle råd til, hvordan vi kommer denne dårlige vant til livs, og hvordan jeg generelt tackler den svære grænsesætning (når NEJ ikke virker). Jeg ved, at det i høj grad er MIT ansvar - for ligesom det er mig, der får alle kyssene og Simons udelte opmærksomhed, så er det også mig, der får protesterne, gråden etc.

Mange hilsner
Simons Mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.

Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?

Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far

Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


31. juli 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Dagsplan til min dreng på 10 måneder

Kære Helen Min dreng er nu blevet 10 måneder, og han skal starte i vuggestue...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Laktulose

Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.

Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...

Læs mere i Babylex

Strækmærker

Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.

Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.

Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid velovervejede og medfølende svar. Som førstegangsmor henter jeg megen støtte i din brevkasse.

Mor S - mor til pige på 6 måneder


Annonce