Svar: Ændringer med betydning for ferie
Hej med dig
For det første tænker jeg at jeres datter måske har været lidt forkølelet. Det er et par dage siden du skrev til mig og måske har hun i disse dage udviklet sygdom som forklaring på hendes pylren og ekstra uro...? Det vil nemlig være helt oplagt at det er sådan noget der spiller ind.
Hvis det ikke er tilfældet, så tænker jeg at hun måske reagerer på alt det nye, anden seng at sove i, andre lugte og måske andre rutiner. Det har jo være helt anderledes for hende end den hverdag hun kender og børn skal ligesom voksne have tid til at omstille sig. De fleste af os voksne har også svært ved at komme ned i gear og nyde at vi rent faktisk har ferie de første dage - først når ferien er ved at være slut, begynder vi at kunne koble fra.
Et lille barn, som jo ikke kan forklares hvorfor I pludselig er det ene eller andet sted, som ikke forstår de nye rutiner, rytmer osv. vil naturligvis godt kunne reagere på det. Det er helt normalt.
Jeg synes personligt det ville være rigtig synd at aflyse ferien i Italien. Det er et rigtigt dejligt land at rejse i med børn og I skal bo et roligt sted og vil kunne tage tingene som de kommer og indrette jer lidt efter jeres datters behov. Det vil naturligvis ikke blive ferie, som hvis man rejser uden børn og det skal man altid indstille sig på, men det er spændende og berigende at rejse med børn og det er som udgangspunkt ikke ...
... noget problem.
Det har dog noget at sige, hvordan I selv har det med det. Hvis I føler det helt uoverskueligt og svært, er bekymrede og urolige omkring det, så vil det smitte af på jeres datter. Hun bruger jer som et spejl og det gælder alle nye situationer. Hvis hun således mærker at I er urolige, så vil hun formode at noget er galt, noget er ikke som det skal være, og så vil hun naturligvis ikke være der og vil ikke slappe af og nyde det.
Derfor er det rigtig vigtigt at I forældre er i stand til at slappe af og nyde den form for ferie, som det er at rejse med et lille barn.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er begrænset hvor meget I kan forberede hende med den alder hun har. Det vigtigste er at I er der for hende og i princippet kan hun være alle steder, når bare hun har sin mor og far og I er rolige og glade ved situationen. Ud over jer, så er genkendelighed meget vigtigt fordi det giver tryghed. Det vil sige at det f.eks. kan være en god idé at hun har sin sovebamse med, sin egen dyne osv. måske I endda har mulighed for at tage hendes barnevogn med, så hun på den måde er omgivet af ting hun kender - især når hun skal sove.
Jeg kan naturligvis ikke bestemme hvorvidt I skal aflyse eller rejse, det er kun jer der kan fornemme, hvad I synes er bedst. Jeg håber dog at I kan bruge mine tanker lidt videre og jeg glæder mig til at høre, hvad det ender med og hvordan det går?:o)
Fortsat god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om transport og ferie:
3. oktober 2024 | Transport og ferie | 0 mdr.
Kære Helen Vi er for 3 uger siden blevet forældre til en lille dreng, og vi...
Viden om børn:
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.