Svar: Spørgsmål om mikroovn, A38, mme i grød m.m.
Kære Astrid
Hvis din datter er født til tiden og generelt er en sund og rask pige, så burde der umiddelbart ikke være problemer i at lave hendes modermælkserstatning på vand som ikke er kogt. Det er dog vigtigt at du tager vand fra den kolde hane, som du fortsat opvarmer f.eks. i mikrobølgeovn eller i vandbad - der må ikke bruges vand fra den varme hane.
Mange vælger dog fortsat at koge vandet, når barnet er på fuld flaskeernæring og gør det, at de koger vandet på forhånd i en elkoger, hælder det på flaske og opvarmer det i mikroovnen inden det skal bruges. Det er også nødvendigt at vandet har en vis temperatur for at du kan opløse modermælkserstatningspulveret og det skal fortsat være ca 37 grader når du giver hende flasken.
Mange familier giver deres børn riskiks at gnave i og børnene elsker det. Hun må gerne få det men du skal dog medtænke at saltindholdet ikke må være for stort og at næringsindholdet i riskiks er meget lille. En stor rund riskiks fylder enormt meget i maven på et lille barn og vil derfor kunne tage pladsen op for den egentlige mad, så du må gerne give hende det, men gør det med omtanke.
Et bedre alternativ kunne f.eks. være at købe et helt mørkt rugbrød, som du skærer i nogle stammer og rister i ovnen. Så kan hun sidde med en ristet rugbrødsstamme og vil kunne gnaske lidt i den. Det er ernæringsmæssigt bedre og samtidig lærer det hende rugbrødssmagen at kende til hun skal begynde med rugbrødshapsere.
Hun må også gerne få lidt A38, tykmælk eller yoghurt naturel - du kan søde det selv ved at komme lidt frugtmos på. Ymer, ylette og kvark må hun ikke få på grund af proteinindholdet.
Det er dog sådan at det først er efter 9 måneders alderen at komælk og komælksprodukter må udgøre en større del af hendes indtag. Indtil hun er 9 måneder gammel skal hun altså fortsat have meste modermælkserstatning og hun skal have modermælkserstatning til hun er 1 år. Igen gælder at hun altså godt må få det, men at du skal medtænke, hvad hun ellers får af komælk og se på det samlede indtag.
Med den alder din datter har nu er det vigtigt at hendes mad mere og mere tager udgangspunkt i jeres mad. Derfor vil det være bedre at du tilbyder hende sovs, ost og lignende ting, så I spiser det samme i stedet for at give hende A38 eller andet.
Der er ikke problemer i at bruge ...
... mikrobølgeovn til babymad og det er nemt og praktisk at lave f.eks. havregrød i mikroovnen.
Sundhedsstyrelsen skriver på deres hjemmeside: "Man har diskuteret om der kunne være sundhedsmæssige konsekvenser af at tilberede mad i mikroovne og af lækagestråling fra ovnene.
Fødevaredirektoratet har ikke konstateret skadelige virkninger på levnedsmidler tilberedt i mikrobølgeovn. I 1994 udtalte Sundhedsstyrelsen at den personlige eksponering for stråling fra mikroovne dels afhænger af om lågen slutter tæt, dels af afstanden og retningen til ovnen. Undersøgelser har vist at der ved langt de fleste nyere velholdte ovne vil være en stråling der er langt under de almindelige grænseværdier for personlig eksponering. Sundhedsstyrelsen har i 1995 udtalt at der ikke var grundlag for at ændre på den hidtidige sundhedsmæssige vurdering af fødevarer tilberedt i mikrobølgeovn.
WHO udmeldte i 1998 at mikrobølgeovne er omfattet af produktstandarder, der sætter en grænse for lækagestrålingen. Lever ovnene op til disse standarder, udgør de ingen fare for forbrugeren" Citat sst.dk, sidst opdateret 31.07.2007.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til brug af mme i madlavning, så kan jeg godt forstå at du bliver lidt forvirret. Der er f.eks. måde at gøre det på og hvis man laver grøden med vand og grødmel/gryn så er det rigtigt at slukke for gryden og så efterfølgende komme fedtstof og mme i. Man kan dog også lave grøden udelukkende på modermælkserstatning, hvor erstatningen så naturligt vil komme til at koge lidt og her skriver sundhedsstyrelsen: "Den første grød kan laves udelukkende på modermælkserstatning, evt. modermælk. Så får man en lidt mere energirig grød, og der skal ikke tilsættes fedtstof. Selvom der sker et tab af vitaminer, når grøden koges med modermælk eller modermælkserstatning, er dette uden betydning i forhold til indholdet af vitaminer i barnets mad i øvrigt." Citat "Mad til spædbørn og småbørn" sst. 2006.
Som udgangspunkt vil det være godt at tilsætte lidt mme eller sødmælk i din datters grød. Det energiberiger grøden ekstra og i takt med at hun bliver ældre, så skal hun have færre og færre flasker og mælkebehovet dækkes derfor fortsat ved bla. at lade mælk indgå i madlavningen.
Jeg håber ovenstående svarer på alle dine spørgsmål og at du er hjulpet videre på vej, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.