Svar: Ondt i maven, forebygge forstoppelse via kosten
Kære Josefines mor
Det er en rigtig god idé at skifte mellem grød og grøntsagsmos og også variere brugen af frugtmos.
Så længe Josefine er under 6 måneder kan du tilbyde hende grød af ris, majs, hirse og boghvede og efter 6 måneders alderen kan du tilbyde hende de lidt grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød af forskellig slags.
Det er en god idé fortsat at tilbyde hende kogt frugtmos, hvor du fra 6 måneders alderen kan variere med lidt frisk mos - det kan f.eks. være en moden pære, hvor du bruger en gaffel i frugtkødet til at 'skrælle' det til mos. Men du kan lave mos af rigtig mange typer frugt og også bær og netop frugtmos som topping på en grød eller som dessert efter et grøntsagsmåltid kan være godt til at holde maven igang. Du skal være opmærksom på at banan kan virke lidt forstoppende, hvor sveskemos sætter gang i maven.
Du kan købe frugtmos på glas eller du kan lave det selv. Det er generelt en god idé at varierer grøden netop ved at komme forskellig frugtmos på som topping og det kan foretrækkes at bruge en ren grød og så selv tilsætte variation på denne måde. I en ren grød som risgrød kan man også variere ved at tilsætte lidt gulerods eller ærtemos som topping.
Grøntsagsmos kan du lave af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash og lignende milde grøntsager. Majs og ærter kan også bruges og i takt med at hun bliver 6 måneder kan variationen være langt større og det er vigtigt at udnytte dette. Netop grøntsager og variationen i disse er også med til at holde lidt gang i maven.
Ud over maden så er det også vigtigt at hun får væske nok. Det er vigtigt at du giver hende vand af kop sammen med skemaden og at hun fortsat får sit mælkebehov dækket. Det er i princippet vigtigt at skemaden ikke udgør så stor en ...
... mængde at der ikke er plads til mælken efterfølgende. Så er det bedre at tilbyde lidt mindre skemad, så hun fortsat drikker sin mælk bagefter.
En plan for dagen med 2-3 måltider skemad kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes
Formiddag 9: Grød med frugtmos, vand af kop
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 12.30-13: Grød eller grøntsagsmos, variere evt. hver anden dag, vand af kop
Tilbydes flaske og puttes til middagslur ca 13-13.30
Eftermiddag 16: Ammes
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Powernapper
Aften 18: Grøntsagsmos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash, ærter mv. Tilbuddet af grøntsager varierer mere og mere frem mod 6 måneders alderen og derefter kan hun tilbydes stort set alt. Vand af kop. Evt
Puttes til natten med amning eller flaske 19-20
Sen aften 23/24: Amning eller flaske
Nat 24-06: Begynder måske at kunne undvære amning eller ammes x 1. De fleste børn er omkring 6 måneder inden de helt kan springe natamningen over.
Du skal være opmærksom på at motion og det at bruge sig selv også er vigtigt i forhold til at undgå forstoppelse. Det er derfor vigtigt at du hjælper din datter med at trille, bruge sin krop, sine ben, cykler med benene "hjulene på bussen drejer rundt rundt rundt" osv. fordi det er vigtigt for hendes tarmfunktion.
Hvis kosten alene ikke er nok til at forebygge forstoppelse, så vil det være godt at du begynder at tilbyde hende laktulose. Her må hun få 1ml pr kg hun vejer og gerne fordelt på to doser over dagen. Det vil sige at hvis hun vejer 6 kg, så kan hun få 3ml morgen og 3ml aften. Det er meget vigtigt at hendes mave fungerer. Det påvirker hendes lyst til at spise, hendes søvn, ja hele hendes trivsel og udvikling.
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.