Svar: Voldsomt temperament

---

Kære Camilla

Det lyder som om at der udviklingsmæssigt sker rigtig meget med jeres dreng. Han lyder faktisk i beskrivelsen lidt ældre end han egentlig er og jeg kan godt forstå at du synes det er hårdt og at du føler du kommer lidt til kort en gang imellem.

Der er ingen tvivl om at alderen 1-3 år giver store udfordringer for både børn og forældre og alle forældre oplever et eller andet sted en periode, som er svær. Men når det er sagt, er børns temperament meget forskelligt og nogle børn får voldsommere anfald af frustration end andre børn gør. Og jeg tænker at jeres dreng lige nu gennemgår en rigtig svær periode.

Det lyder dog også som om at I tackler det rigtig godt. Det er nemlig alfa omega at I forældre er i stand til at rumme ham. Det vil sige at I kan klare alle de følelser han har, uden at I vil ændre på det og uden at I tager det personligt. Det er vigtigt at I sætter ord på for ham, lytter til ham, beroliger ham fysisk, når han har behov for det, sidder i nærheden osv. når han har behov for det. Det er lidt en vekselvirkning, hvordan I skal handle, for en gang imellem vil han gerne holdes om, trøstes og beroliges og andre gange vil han have brug for at være sig selv lidt, inden han er klar til fysisk kontakt. Det lyder som om at I er meget opmærksomme på alle disse ting og det er rigtig godt.

Når børn som jeres dreng reagerer så voldsomt som jeres dreng, så er der risiko for at han yder skade på sig selv. Her skal I naturligvis sikre at det ikke sker. Han må ikke banke hovedet ind i væggen, i gulvet, i tremmerne i sengen eller lignende og I er nødt til at søge for at han ikke kommer til skade.

Når børn slår sig selv eller andre, så har dette forskellige årsager og det er naturligvis jeres opgave at sørge for at at han hverken slår hovedet ind i noget eller slår sig selv. Han må ikke slå sig selv hårdt i hovedet. Derfor skal I forsøge at bryde dette, når det sker.

Det er fint at du derfor forsøger at fjerne hans hånd og aflede ham, når det sker. Samtidig tænker jeg at du skal prøve at vurdere i hvilke situationer det sker. Som du beskriver det, så lyder det som om det er mest når han er træt og trænger til at finde roen eller når I siger nej. Derfor skal I måske prøve at sidde lidt mere med ham på dette tidspunkt af dagen, hvis I ved at han er mere træt der, eller forsøge at gennemtænke om et alternativ kan findes i stedet for nej, så konflikten ...

---

---

... måske ikke behøver opstå...

Alle små børn har brug for meget fysisk og psykisk kontakt. Jeg tænker at jeres dreng, med den alder han har nu, ikke længere får så meget fysisk kontakt som tidligere. Han går mere og mere rundt på egen hånd, han får ikke længere bryst eller flaske, han er måske i pasningsordning i løbet af dagen osv. Det betyder at han ikke længere sidder og putter på skøddet som han gjorde før og får således ikke samme nærhed som tidligere, i stedet render han nu mere rundt, undersøger, opdager på egen hånd.

Nogle gange kan børn godt begynde at sidde og slå sig selv, gøre skade på sig selv eller sidde og rokke og banke kroppen ind i ting for netop at få fysisk og psykisk kontakt. Det er som om at det får barnet til at mærke sig selv og mærke sine grænser.

Derfor tænker jeg at selvom jeres dreng er nysgerrig, glad, undersøgende og egentlig virker som en dreng der trives rigtig godt, så skal I måske forsøge om I kan give ham lidt mere fysisk kontakt og nærhed i en periode. Prøv at gøre en ekstra indsats for dette en måneds tid eller to og se om ikke det vil gøre en forskel.

---

---

---

Når han gør sig selv ondt så tag ham op, sid med ham, vug ham. Du må godt holde ham fast på en rolig måde. Hvis du selv har det dårligt med det skal du ikke gøre det. Men ellers vil det være fint at sidde med ham i favnen, holde hans arme, vugge ham, se på ham, tal stille til ham også selvom han protesterer...du skal forestille dig at du er et tæppe som omslutter ham og giver ham ro og varme.

Prøv at indføre lidt ritualer med lidt massage, hvor du får ham til at slappe helt af i kroppen. Prøv også at lave kildeture og små brydekampe, hvor I har fysisk kontakt på en mere 'hårdhændet' måde. Giv ham masser af kys og knus, dans med ham osv. meget mere end du plejer, selvom du sikkert allerede gør det meget.

Jeg ved jo fra dine tidligere breve at I altid har vugget jeres dreng, siddet meget med ham, kærtegnet hans krop når han skulle sove og han har altid haft rigtig meget behov for fysisk nærhed for at lade roen komme over sig. Jeg tænker at dette naturligt er lidt ændret nu i kraft af hans alder og den udvikling han går igennem og I skal altså her medtænke at hans 'gøre skade på sig selv' kan hænge sammen med et behov for at mærke sig selv...

Jeg håber I kan bruge mine tanker videre. Rigtig meget held og lykke og jeg glæder mig til at høre, hvordan det videre vil påvirke ham:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---