Svar: Diarre og genopbygning af bakterieflora i tarmen
Kære Kirsten
Det er umiddelbart nærliggende at tænke på, hvorvidt din lille dreng reagerer på komælksproteinerne, som jo findes i Nan H.A. Selvom proteinerne i dette produkt er delvist spaltede, så giver det ikke samme beskyttelse som hvis du vælger f.eks. Nutramigen eller Profylac, der er de produkter som anbefales til børn med mælkeallergi.
At en øgning i Nan H.A. har givet yderligere tynd mave og da I oplever mærkbar forskel, hvis I holder en mælkefri dag, synes således lyder lidt mistænkeligt og jeg synes det er helt relevant at I drøfter det med lægen.
2-3 % af alle børn udvikler overfølsomhed over for mælk og er nødt til at undgå mælk og andre mejeriprodukter fuldstændigt. Det er vigtigt at få stillet den rigtige diagnose hos
en læge. Derfor bør man kun sætte et barn på en
mælkefri diæt efter aftale med lægen.
Mælkeallergi kan vise sig som nældefeber, opkastning og diarré, høfeber med symptomer fra øjne og næse samt astma eller børneeksem. Symptomerne kommer oftest kort efter, at barnet har drukket mælk eller spist noget med mælk i, men reaktionen kan også vise sig senere.
Mælkeallergi skyldes overfølsomhed over for proteiner
i mælken. Men udover dette kan man også være overfølsom over for mælkesukker (laktose), som også findes naturligt i mælk. ...
... Overfølsomhed overfor mælkesukker skyldes at man har for lidt af det enzym i tarmen, som spalter mælkesukkeret, så man ikke er i stand til at optage det. Symptomerne på dette er mavesmerter og diarré. Overfølsomhed over for mælkesukker kaldes også laktose-malabsorption eller laktose-intolerans.
Umiddelbart tænker jeg altså at de symptomer din dreng har fået måske hænger sammen med den øgning af mælk han også har fået og at det er nogle rigtigt gode observationer du har har gjort dig. Jeg vil derfor foreslå dig at du forsøger at skifte over til Nutramigen eller Profylac for at se om det giver en ændring og så må du som sagt drøfte det med lægen.
Jeg ved fra dit tidligere brev at Asbjørn har haft problemer med komælk og også har reageret på dit indtag af mælk, da du ammede... jeg synes derfor umiddelbart at mistanken om mælkeallergi skal tages alvorligt...:o)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Banan virker lidt forstoppende, æble - både som lidt æblejuice, mos eller revne æbler kan også være godt at tilbyde din dreng.
Hvis det viser sig at diarréen skyldes en virus og ikke har noget med mælk at gøre, så kan du tale med lægen om, hvorvidt det vil være en idé at du tilbyder din dreng hydreringsvæske. Man kan købe Revolyt til dette formål.
Håber du her er hjulpet lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...
26. juni 2024 | Sygdom | 5 mdr.
Kære Helen Tak for dit uddybende svar ang. min søns søvnproblemer. Han sover...
Viden om børn:
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder