Svar: Vil kun have flasken
Kære Helle
Kaya er så gammel nu at du skal til at nedtrappe hendes mælkeindtag. Hun får i øjeblikket så meget mælk at det naturligt tager pladsen op for hendes indtag af og lyst til anden mad og det er rigtig vigtigt at du får trappet hende ned, hvis du skal have hende til at spise mere sufficient.
Hun skal have mellem 400-500ml mme dagligt og ved siden af dette kan hun så få lidt sødmælk af en kop eller få lidt yoghurt, tykmælk, ost osv. som en naturlig del af kosten.
Det vil som udgangspunkt være oplagt at bibeholde flasken til natten og her give hende 200ml som hun er vant til at få og som hun er glad for. Ved siden af dette må du så overveje om du skal tilbyde hende en flaske mere med 200ml i eller om du i stedet er nødt til at tilbyde hende 2 flasker men så kun med godt 100ml i hver...
Jeg tænker umiddelbart at det vil være muligt at fjerne morgenflasken, så hun starter dagen med grøden eller alternativt, hvis flasken får hende til at sove lidt længere om morgenen, så kun tilbyde hende 100ml på dette tidspunkt.
Et forslag til en dagsplan kan se således ud:
(Tidlig morgen 06: Evt. flaske, men så kun 100ml mme. Eller forsøge helt at springe denne over, for at give plads til morgenmad.)
Morgen 7: Havregrød, sødmælk eller vand af ...
... kop
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, ½ banan eller anden frugt, frisk frugt eller frugtmos, vand af kop
Puttes til formiddagslur ca 10. Kan få en flaske her, hvis ikke hun har fået om morgenen, ellers kan den evt. springes over. Igen tilbyde ca 100ml
Frokost 12: Rugbrødshapsere med smørbart pålæg, rester fra aftensmaden, godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle eller lignende, grøntsager - grøntsagsmos eller grøntsager i stykker. Det kan være hjemmelavet eller mos fra glas - hvad der nu får hende til at spise:o) Vand af kop
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Puttes til middagslur. Hvis hun har fået flaske inden lur om formiddagen skal hun ikke have flaske her. Hvis hun ikke har fået flaske inden formiddagslur er det en god ide at give hende flaske her
Eftermiddag 16: En lille portion tykmælk med frugtmos, ½ banan eller anden frisk frugt, ½ bolle med smør, lidt ost i stænger. Vand af kop
Aften 18: Aftensmad med udgangspunkt i jeres mad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. En blanding af både mos og mad i stykker.
Evt. lidt frugtgrød med mælk til dessert, vand af kop
Puttes til natten med en flaske mme mellem 19-20
Jeg håber ovenstående giver dig en idé om hvordan dagen og mælkeindtaget skrues sammen nu:o) Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
Viden om børn:
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder