Annonce

Annonce

Svar: Starte i vuggestue og lære at tackle et nej


8. april 2008

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Birgitte

Der er sandsynligvis flere ting som spiller ind på din datters humør og trivsel i øjeblikket og det er meget tænkeligt at det er et sammensurium af alle de ting du nævner..

For det første hendes sygdom, øreproblemer, tandfrembrud osv. vil naturligvis gøre hende ked af det, uoplagt, pjevset og når hun har ondt og har det skidt har hun naturligvis ikke samme overskud, som hun ville have, hvis hun var rask og frisk.

Derudover er det svært for hende at vende sig til den nye hverdag, hvor hun skal passes ude. Det er en stor omvæltning for hende og hun er lige på grænsen aldersmæssigt til at hun rigtigt forstår at du er der, når hun ikke kan se dig. De fleste børn vil omkring 16 måneders alderen begynde at få lidt forståelse for at man stadig er der og ikke forlader dem for evigt, selvom man går.

Der er mange ting at forholde sig til i en vuggestue, nye rutiner, mange nye børn, mange lyde og legetøj der bliver taget ud af hånden på en osv. Du ved selv, hvor stressende og frustrerende det kan være at starte nyt arbejde og du kan spørge dig for og bliver forklaret mange ting. Når man er 15 måneder, så er det begrænset hvor meget man selv kan, hvor meget man er i stand til at forstå og få forklaret - tingene de sker ligesom bare uden at man har indflydelse på det og det er naturligvis okay, det tager bare tid at lære, det tager tid at finde ud af alt det nye og et eller andet sted tænker jeg, at I skal se det som et sundhedstegn at jeres datter reagerer.

Det er naturligvis vigtigt at du kan rumme din datter og alle de følelser og frustrationer der følger med den alder hun har og den udvikling hun går igennem. At rumme dette betyder at du kan acceptere at hun har det som hun har det, uanset om hun er glad, ked af det, vred, lykkelig, frustreret, sjov eller hvad hun nu er. At kunne rumme betyder at du kan holde ud at hun har det som hun har det, at du ikke søger at ændre det eller lave hende om og at du ikke tager det personligt.

Det er rigtig godt at du kan mærke på sig selv, når det bliver for meget for dig, og at du og din mand så aftaler at han må tage over. Det er rigtig godt og meget vigtigt at I prioriterer dette og far kan bestemt være en ligeså god omsorgsgiver som mor! Måske skulle I forsøge at lade far være den der afleverer i institutionen - hvis hun er ked af at blive afleveret og du har svært ved at rumme dette, så kan det være bedre at far gør det.

Med hensyn til at sige nej, så er det jo sådan at der er visse ting som børn ikke må, men man skal altid overveje hvorfor man siger nej og hvordan man møder hende, når hun bliver frustreret. Det kan være en måde at møde hende på at gentage det du ser, eller det du godt ved. "Du bliver bare så ked af det" eller "nu bliver du bare så vred". På den måde viser du hende at du har forstået, hvad det er hun fortæller dig. Hvis man modsat sige "hold nu op med det", "lad nu være med at være så hysterisk" eller lignende, så føler hun sig ikke ...


Annonce

... forstået. Det er som at puste til ilden og hendes frustration over at få et nej bliver værre.

Nogle gange vil det være godt at tage hende op og holde hende, stille og roligt sige "såååå, blev du bare så ked af det, såååå" - andre gange er det bedre at sætte sig ved siden af hende og bare være til stede, så hun ved man er der for hende.

Det er altså vigtigt at du lytter til hende og genformulerer det hun gerne vil, samtidig med at du giver plads til og viser 'jeg er lige her, jeg kan godt rumme dine følelser, det er okay'. Og er det svært for dig, så må far tage over:o)

Jeres datter forstår rigtig meget rent sprogligt og via jeres mimik, også selv om hun endnu ikke selv har meget sprog. At forstå noget er dog ikke ensbetydende med at man 'retter sig' efter, hvad der bliver sagt. Hendes udforskningstrang er stor og selv om hun godt ved at der er noget hun ikke må, så er lysten til at prøve større, end det lille 'nej' som lyder inde i hende.

Nogle gange må man som forældre holde fast i det nej, man har givet, også selv om man ved at det kan give en konflikt. Andre gange kan man godt overveje om løsningen kunne være noget andet - om man som du selv skriver kan indgå et kompromis. Det er en rigtig god idé og det kunne f.eks. være "Du kan ikke få is nu, men du kan få et stykke agurk".


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Prøv også at overveje, hvordan I generelt taler til hende. Det er mit indtryk at alt for mange forældre stiller alt for mange spørgsmål: "hov hov, må du godt det der? Hvad laver du nu? Hvad er det vi har snakket om?" osv. Det duer altså ikke. Man er nødt til at beslutte hvad barnet må og ikke må og så sige direkte "Nej - det vil jeg ikke ha´!" og ofte også flytte hende, da hun så vil huske det nemmere.

Børn i den alder husker nemmere, hvis der følger en handling med det talte sprog, således at hvis I siger til hende at hun ikke må hoppe i sofaen, så tager I hende ned fra sofaen imens I siger nej. Det kan godt give konflikt alligevel, men det kan få hende til bedre at huske, hvad det var hun ikke måtte.

Pas også på med ikke at give hende alt for mange valgmuligheder: "Vil du have æble eller pære?", hun vælger pære, "Skal den skæres ud?, ja det vil hun gerne, "Skal jeg tage skralden af?" ja igen og så får hun sin pærer og tænder helt af. Det er alt for mange ting og det kan hun slet ikke overskue. Derfor er det dig, som tager beslutning og giver hende en lille skål med lidt forskelligt frugt og så kan hun spise det hun har lyst til.

Vær opmærksom på om I nogle gange siger nej, fordi I er for trætte til andet - resultatet af det, kan blive en konflikt, som gør jer endnu mere trætte... Konflikter kan ikke undgås og det hører med til at udvikles. Din datter skal også lære at tackle de frustrationer der følger med, når hun ikke får det som hun gerne vil have det. Men I skal begge føle at I kommer igennem konflikterne på en god måde.

Jeg håber mine tanker hjælper jer lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke med hende fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.

For hurtig motorisk

Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Jordemoder

En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.

Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...

Læs mere i Babylex

Vestibulærsans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det går bare rigtig godt med vores datter :) Vi har ingen kamp ved sengetid længere, hun er endelig begyndt at gå selv og hun stortrives.

Tak, Cecilies mor


Annonce