Svar: Bange dreng

---

Kære Maiken

Det er som du skriver normalt at børn er bange for forskellige ting, det er en del af deres udvikling og de vil i forskellige perioder af deres liv være mere bange for noget end for andet.

Børn i 2-3 års alderen vil ofte være bange for mørke og bange for små dyr. Frygten for mørke kan fortsætte helt op i 7-8 års alderen og frygten for små dyr kan også fortsætte op i 5 års alderen.

Omkring 5 års alderen er mange børn bange for "onde og skrappe" mennesker. De er f.eks. bange for indbrudstyve, bange for at komme til skade, bange for at blive kidnappet og denne frygt kan børn sagtens bibeholde op i 7 års alderen. Børn kan fastslå ud fra udseende om personen hører til de onde og de skrappe mennesker kan være personer som hæver stemmen på en måde, der får barnet til at føle sig skidt tilpas.

Omkring 6 års alderen begynder mange børn at blive bange for overnaturlige væsener, - en frygt for uhyrer, spøgelser, hekse, mumier, vampyrer osv. Det kan være vigtigt at tjekke under sengen for at sikre at værelset er helt 'monsterfrit'.

Og børn vil i 6 års alderen ofte også kunne begynde at være bange for at sove. Barnet smutter ind til forældrene midt om natten eller vægrer sig mod at blive puttet i egen seng på eget værelse og vil gentagne gange bede om at få lov at sove med andre. Børn i denne alder vil ofte også være bange for at være alene i situationer hvor forældrene ikke er inden for synsvidde også selvom man ikke er langt væk - barnet kan f.eks. være utrygt ved at være i et andet værelse end forældrene. Frygten for at være alene og sove alene vil som regel aftage når barnet når 8 års alderen.

Det I fortæller er altså normalt i forhold til jeres drengs alder. Men når det er sagt, så tænker jeg også, at det er meget vigtigt, at I prøver at skelne imellem, hvad ...

---

---

... det er at være bange/frygte noget og hvad det er at være angst. Det kan have forskellige grader, alt efter om det er det ene eller andet. At være bange for noget er også en form for angst, men når man er angst, så vil angsten ofte inkludere noget mere voldsomt følelsesmæssigt - f.eks. at barnet bliver ængstelig eller panisk og det kan være i en sådan grad, at det hæmmer barnet i at udvikle sig positivt - og så er det man skal reagere.

Hvor vidt I skal reagere afhænger således af hvor meget det fylder i hverdagen. Det er som sagt aldersmæssigt helt normalt at jeres dreng gerne vil have I går med ham på toilettet, ind i et andet rum osv. især hvis det er mørkt eller et sted, som han ikke føler sig helt tryg ved. Men det er ikke okay, hvis det hæmmer ham så meget i hverdagen, at han ikke tør gå nogen steder, får problemer med at være alene eller være sammen med andre, fordi han simpelthen bliver for afhængig af at være sammen med andre.

---

---

---

I beskriver en dreng, som umiddelbart lyder til at trives og som også glemmer at han er bange, når han er opslugt af en leg. Derfor lyder det ikke som om at det på nuværende tidspunkt er noget der hæmmer ham, men det er naturligvis godt at I er opmærksomme og reagerer, hvis I oplever at det bliver værre.

Det vil her være en børnepsykolog som I skal kontakte. I kan i kommunens PPR-afdeling (Pædagogisk-Psykologisk-Rådgivning) kontakte en børnepsykolog, hvor I i første omgang kan fortælle om problemet i telefonen og så kan I fælles finde du af hvorvidt det er noget psykologen vil gå ind i, om det er noget I skal reagere yderligere på. I vil også kunne få lidt rådgivning om hvordan I bedst tackler forskellige situationer, så I hjælper jeres dreng bedst muligt.

Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---