Annonce

Annonce

Svar: Ammestop - 12 mdr.


8. april 2008

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære C og E

Det lyder som om at der hos jer nu er taget en beslutning om at amningen må stoppe. Det er altid lettest at stoppe amning, når både mor og barn er enige om det og sådan lyder det desværre ikke til at være hos jer. Med den alder jeres datter har nu, så tænker jeg også at hun er så bevidst om amning, at I ikke skal regne med at hun selv siger fra - det er således en beslutning du som mor skal tage - nu er det slut!

Man kan godt diskutere hvorvidt en nedtrapning vil være hensigtsmæssigt - det kan være rart for jer begge og din krop får en chance for at følge med. Hvis du stopper fra den ene dag til den anden, så vil det sandsynligvis være nødvendigt at du malker ud, så du er sikker på ikke at få en brystbetændelse. At lade din datter gøre arbejdet og på den måde lade tingene stoppe stille og roligt selv, kan derfor være en god idé.

Modsat er der jo som du skriver det minus at hun ikke kender klokken og derfor måske ikke vil kunne finde ud af, hvorfor hun nogle gange kan få lov og andre gange ikke kan. Jeg synes dog det er et forsøg værd og jeg tænker derfor at du kan prøve at bibeholde amningen om aftenen inden hun skal sove - men de øvrige amninger skal væk. I stedet må hun så tilbydes en kop mælk.

Hvis du begynder kun at amme en gang dagligt, så vil din mælkemængde sandsynligvis hurtigt nedsættes og det kan gøre at din datter så mister interessen yderligere og dermed selv begynder at sige lidt fra. Det kan også være at hun accepterer denne ene amning og at I så begge trives med det den næste tid frem.

Det vil være rigtig godt med en substitut i stedet for brystet. En substitut kan være en sut eller en sutteklud, det kan være en bamse eller tøjhund, en bluse der dufter af mor eller hvad man nu har. Hvis hun allerede har en lille bamse som hun har sovet med, så er det oplagt at tilbyde hende denne og holde fast i denne rutine.

Da hun forbinder det at skulle sove med at få bryst, så er det vigtigt at hun nu får nogle helt nye rutiner. Det kan være at få en godnat historie, hvor I sidder sammen og hun får fysisk kontakt og nærhed, det kan være at få en kop mælk og måske en banan, så I lidt tid endnu bibeholder det at få lidt i maven inden søvn - det er bare noget ...


Annonce

... andet end bryst. Fordelen ved banan er at der er nogle gode stoffer i banan, som gør børn rolige og afslappede.

Og så er det som I skriver rigtig godt at far tager over. Han kan give hende al den omsorg, nærhed og kontakt som hun har brug for, han kan putte med hende osv. han kan det hele - bare ikke amme og nogle gange er det den allerbedste løsning. Andre gange savner barnet bare sin mor og vil så acceptere at blive puttet og holdt af hende, men ikke blive ammet og vil stille sig tilfreds med alternativet mælk af kop.

Der er ingen fast måde at gøre det på og I må forsøge jer lidt frem...

Det er en god idé at tilbyde jeres datter lidt vitaminer. I kan tilbyde hende en multivitamintablet dagligt, men det er vigtigt at I knækker den i kvarte, så hun ikke får den galt i halsen - hun er stadig for lille til at tygge den.

Ellers er det meget vigtigt at det er via maden hun får sit behov dækket og en plan for dagen kan se således ud:

Morgen 7.30-08: Havregrød, mælk af kop

Formiddag 9.30: ½ banan eller anden frisk frugt, ½ bolle med smør, ost i stænger. Vand af kop

Puttes til formiddagslur


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskellige smørbart pålæg og tilbehør af kogte grøntsager. Gerne rester fra aftensmaden Vand af kop.

Puttes til middagslur

Eftermiddag 15.30-16: En lille portion tykmælk med frugtmos, bær, rugbrødsdrys eller lignende, ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk frugt i stykker, vand af kop

Aften 18: Det samme som I spiser kød, fisk, ris, pasta, sovs af forskellig slags, grøntsager. Det er fortsat godt at mose f.eks, kartofler med lidt sovs og give hende frikadellen i stykker ved siden af. Mælk af kop

Evt. lidt frugtgrød med mælk til dessert og nogle vælger også at introducere lidt godnatgrød, så man som forældre er helt sikre på at hun ikke er sulten, når hun skal puttes.

Puttes til natten ca 19.30 med amning eller med en kop mælk og en banan og en godnathistorie.

Når hun søger brystet må I forsøge at aflede, fortælle hende at det er slut, ligesom når andre ting i dagligdagen slutter. Slå ud med hænderne og med jeres kropssprog gestikulere slut og så tilbyde alternativ - det er sådan det er nu...

Rigtig meget held og lykke med projekt ammestop:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ammestillinger

Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.

Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.

Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...

Læs mere i Babylex

Tvillingefødsel

Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.

En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.

Man...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce