Annonce

Annonce

Svar: Dagsrytme, kosttilskud


9. april 2008

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej med dig

Hvor er det dejligt at høre at man intet fandt på børneklinikken og det lyder som om at jeres lille pige er rigtig godt igang med sin udvikling. Det lyder som om at hun stortrives og har det rigtig godt. Hun udvikler sig både motorisk og verbalt, hun spiser godt og hun sover godt. Hun er en pige som har det godt og jeg kan ud af det du skriver i dag ikke se at I behøver bekymre jer omkring hende. Alt hvad du skriver lyder helt normalt og alderssvarende.

Med hensyn til kosttilskud, så skriver sundhedsstyrelsen: "Generelt er der ikke behov for at give tilskud af vitaminer og mineraler ud over de anbefalede til raske børn. Kosttilskud er uegnede og unødvendige for børn
under 1 år." (Citat, Anbefalinger for spædbarnetsernæring, sst. 2005)

DHA (Docosahexaenoic acid) findes i fisk og derfor er det meget bedre at du tilbyder din datter fisk i grøntsagsmos og på den måde giver hende de fedtstoffer hun har behov for til sin hjerne. Du kan bruge fisk som I selv spiser - laks, rødspætter, indmaden af en fiskefrikadelle og lignende. Du kan dog også købe fisk på dåse eller forskellige fiskpålæg og give hende dette - selvom hun er for lille til at spise pålæg på brød, så kan du godt bruge fisken i mos. Du kan således godt bruge lidt makrel, tun, sildepostej, rognguf eller lignende i hendes grøntsagsmos og på den måde få givet hende de gode essentielle fedtsyrer som er i fisk og som er gode for hendes hjernes udvikling.

Med hensyn til at falde i søvn på dit bryst, så tænker jeg at du i første omgang skal lære hende at sove i barnevognen om dagen og putte hende i den. Når hun lærer at falde i søvn selv om dagen uden at ligge hos dig, så vil hun på sigt også kunne lære det om aftenen.

Når du putter hende om dagen, så start med at lade hende sidde op. Hun er jo stærk i ryggen og kan næsten sidde selv og vil derfor sagtens kunne sidde i barnevognen. Tril hende en tur og når hun så er ved at være træt, er godt fyldt med indtryk og virker klar til at blive puttet, så lægger du hende ned og så kan hun sove. På den måde lærer hun at sove uden at ligge ...


Annonce

... hos dig. Det er altså lidt modsat nu, hvor hun nogle gange starter med at sove og så kører I en tur bagefter - jeg foreslår at du starter med at køre en tur og så på den måde får hende til at falde i søvn, godt mættet af indtryk og uden brystet.

Der er ingen grund til at give hende sutteflaske, hvis I begge er glade for amningen og du gerne vil fortsætte med at amme hende længe endnu:o)

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 6: Amning

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop

Formiddag 9.30: Lidt frugtmos og vand af kop, evt. en brødskorper at gnaske lidt i

Ammes og puttes i barnevognen ca kl. 10. Hvis hun protesterer mod at blive lagt, så lad hende sidde op, kigge på verden, tril en tur og lad hende blive puttet, når hun virker parat.

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Agurkestænger, ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden.

Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13, igen kan du overveje om du skal trille hende en tur, hvis ikke hun accepterer at blive puttet uden at falde i søvn ved brystet. Ellers læg mærke til hvordan hun er, når hun spiser hos dig og put hende inden hun falder dybt i søvn. Hun skal være træt nok til at kunne sove, men skal samtidig registrere at hun bliver flyttet.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Eftermiddag 16: Ammes, tilbydes lidt frisk frugt i hånden at sidde med og evt. lidt frugtmos. I takt med at hun bliver ældre og mere sulten kan hun begynde med lidt grød her.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop og brødskorper og lignende i hånden. Udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad.

Får sit bad herefter

Ammes og puttes til natten ca kl. 19.30-20

Sen aften 23/24: Ammes inden I selv går i seng, hvis hun viser behov for det.

Nat 24-06: Sover uden mælk

Jeg har ændret en lille smule på tiderne i forhold til jeres nuværende plan, men ellers ligner det meget.

En lille vigtig ting - du skriver at du giver din datter ymer - hun bør ikke få ymer, ylette eller kvark så længe hun er under 12 måneder. Indholdet af protein er for stort!

Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar


13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Mistrivsel i vuggestue

Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Massage - baby

Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.

Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...

Læs mere i Babylex

Moderkage

Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.

Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce