Annonce

Annonce

Svar: Lidt hjælp til skemad, rytme og søvn


9. april 2008

Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Michelle

Det er en rigtig god idé at trille en lille aftentur, for at se om en ½ times powernap sidst på dagen kan give jer lidt mere ro om aftenen.

Med den alder jeres dreng har nu, så er det meget almindeligt at han vægrer sig lidt mod at falde i søvn. Han vil så gerne følge med i verden, oplever så meget, ser på længere afstand, smiler, pludrer, klukker osv. og det er så skønt.. desværre er han ikke i stand til selv at sige fra og derfor virker det nogle gange som et splitsekund når han går fra at være fyldt med energi til at være overtræt.

En powernap sidst på dagen er derfor en rigtig god idé, så kan han om aftenen være vågen et par timer og så gå sent i seng samtidig med jer. Det er en periode, og det er helt normalt og helt okay. Han vil få sit søvnbehov fint dækket på denne måde, hvilket jeg vil forklare om senere:o)

I takt med at han begynder at få skemad, så vil det være hensigtsmæssigt at dette gives på nogenlunde samme tidspunkt hver dag. Stille og roligt skal han altså få en rytme med morgenmad, frokost og aftensmad og på den måde vil der komme mere struktur og overblik over dagen. Det vil betyde flere faste tidspunkter for søvn og vågenhed og hele rytmen vil ændres. Derfor vil han i takt med at han bliver ældre få behov for at komme tidligere i seng osv. så på den måde vil tingene ændre sig hele tiden.

Det hjælper nogle gange at gå i soveværelset om aftenen, lægge sig på sengen og amme ham i søvn eller give ham en flaske der. Slukket lys, nedrullede gardiner, inden fjernsyn eller nogen der taler, intet der forstyrrer, kan hjælpe ham til at koble fra og bedre finde roen. Du kan derfor prøve at lægge dig med ham og amme ham liggende, eller give ham flasken imens I ligger ved siden af hinanden, for at se om han så kan koble lidt fra. På den måde kan han måske tage sin ½ times powernap i jeres seng, så I ikke skal trille med ham hele tiden...

Når I begynder med skemad, så vil det være rigtig fint at starte med lidt grød af ris, majs, hirse eller boghvede. Du kan lave det selv eller du kan bruge de industrielle produkter.
Fordelen ved at lave det selv er at du kan malke lidt af din modermælk ud og bruge dette, så kender han lidt til smagen og da han ikke er så gammel, så kan det være mildt for maven i begyndelsen. Han er dog vant til erstatning, så måske betyder det ikke så meget for ham. Ulempen ved at lave det selv er at det er begrænset hvor lille en portion du kan lave og selvom det kan holde sig et døgn i køleskabet, så vil du i begyndelsen være nødt til at smide ud.

Køber man de industrielle produkter kan man lave meget lidt af gangen og således nøjes med at lave den mængde som man regner med bliver spist. Der er stor forskel på industrielle produkter, nogle er tilsat smag og andre er mere neutrale. Jeg holder personligt mest af de neutrale produkter og går ind for at man selv kommer den smag på man nu ønsker. Jeg foretrækker altså at man køber eller laver en ren risgrød og så køber eller laver pære eller æblemos og kommer på som topping - fremfor at købe en 'risgrød med pære'.

At bruge en ren grød med frugtmos som topping giver mulighed for at smagsvariere selve måltidet og samtidig vil man ved at bruge forskellige typer frugtmos også variere udseendet. Det ser og smager altså forskelligt alt efter om der er tale om jordbærmos, pæremos eller ferskenmos.

Derudover så tænker jeg, at når det ...


Annonce

... bliver aktuelt med lidt grøntsagsmos så er der stor forskel på om man køber en pulverkartoffelmos eller laver kartoffelmosen selv. Det vil her være oplagt at lave mos til barnet med de grøntsager man selv bruger om aftenen i madlavningen...

Så mit råd er altså at starte med en ren grød af ris, majs, hirse eller boghvede og starte med 4-5 tsk af gangen en gang dagligt. Måske er det svært for ham at finde ud af teknikken, måske er han rigtig sulten og god til at tage til sig, men selvom han kan spise meget, så skal du ikke proppe ham. Det er vigtigt at du starter langsomt op med få skefulde af gangen og det er en god idé at følge efter med en amning eller flaske i starten, så kan hans mave bedre følge med.

Stille og roligt øger du hans indtag, alt efter hvordan det går over 3-7 dage og du kan begynde at tilbyde ham andre former for grød, så han får forskellige smagsoplevelser. Det er her du også kan begynde at komme lidt frugtmos på som topping for at variere smagen lidt. Ved siden af tilbyder du vand af et lille glas eller en lille kop, som han kan lære at drikke.

Stille og roligt øger du ham mere og mere i mængde og når det går godt og han kan spise en lille dl, så giver du ham 2 gange dagligt. Det er bedre at få lidt fordelt på to måltider end at spise et stort måltid på en gang. Grøden bibeholder du, så han får noget han kender og så kan du forsøge at introducere lidt grøntsagsmos. Det kan være mos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli og squash du starter med. Igen vand af kop eller lille snapseglas at drikke til.

I alt hjemmelavet mad skal der tilsættes en tsk fedtstof med mindre du laver maden 100 pct på modermælkserstatning. Hvis du vælger at købe de industrielle produkter, så behøver du ikke tilsætte ekstra fedt. Det er en god idé at du bruger forskellige typer fedtstof. I en grød smager smør, kærgården og andre blandingsprodukter ofte bedst, hvorimod til en grøntsagsmos kan du også godt bruge lidt olie, plantemargarine og lignende.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes/flaske og sover lidt videre.

Formiddag 9-9.30: Ammes/flaske og puttes til formiddagslur, sover 2-3 timer i følge din egen plan

Frokost 12-13: Grød af ris, majs, hirse, boghvede, evt. lidt frugtmos som topping, vand af kop


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Ammes/flaske og puttes til middagslur, sover 2-3 timer ifølge din egen plan

Eftermiddag 16: Ammes/flaske

Aften 17.30-18: Her kan forsøge med lidt grød eller grøntsagsmos, når Lasse er blevet stor nok til at skulle have mad 2 gange dagligt. Vand af kop

Ammes/flaske og powernapper herefter måske kun ½ times tid

Sen aften 22: Ammes/flaske og puttes til natten

Nat 23-06: Evt. ammes/flaske x 1

Det gennemsnitlige søvnbehov for børn på Lasses alder er 3 lure i løbet af dagen som samlet varer 5-6 timer. Om natten sover barnet ofte 10-11 timer, altså et samlet søvnbehov på ca 15 timer.

Det betyder at hvis Lasse sover 2½ time + 3 timer + ½ time om dagen, så sover han altså 6 timer. Om natten vil han så have behov for at sove måske 9½ timer - hvilket passer meget fint med at han sover fra kl. 22 til 07.30 som er det I beskriver at han faktisk gør...

Med hensyn til laktulose, så er det ikke noget I skal give. Det afhænger helt af hvordan hans mave reagerer på at få skemaden.

Jeg håber at alle mine tanker hjælper jer lidt videre, rigtig meget held og lykke med det hele fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babyslynge

En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.

Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.

I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...

Læs mere i Babylex

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.

Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.

Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce