Annonce

Annonce

Brev:

Pylret pige - appetitspring eller udviklingsspring?


11. april 2008

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Pylret pige - appetitspring eller udviklingsspring?

Hej Helen!

Tusind tak for dit svar sidst. :-)

Josefine bliver 10 uger d. 13/4. Ved fødslen vejede hun 3520 g og var 53 cm lang, nu er hun en stor pige på ca. 6 kg og 60 cm. Det er i hvert fald hvad jeg selv er kommet frem til, jeg får besøg af min SP d. 16/4. Hun trives godt, og smiler og pludrer meget hele dagen.

Men den sidste lille uges tid synes jeg, at hun er begyndt at ændre sig. Hun er enormt pylret hele tiden. Og det er næsten lige meget hvad jeg gør. Ammer hende, skifter, taler til hende, lader hende være, putter hende til en lur, ligger hende på gulvet eller i liften. Det er kun meget lidt tid om dagen, at hun er glad og tilfreds. Det virker ikke som om hun har ondt nogen steder og hun har afføring et par gange om dagen. Kan det være et udviklingsspring?

Hun har også ændret sig mht til amningen. Indtil hun var ca. 1½ måned kunne jeg faktisk amme hende i søvn, på alle tider af døgnet. Derefter faldt hun ikke længere i søvn efter et måltid, men var glad, rolig og tilfreds. Og når hun blev lagt til tog hun 9 ud af 10 gange fat med det samme og gik i gang. Nu bliver hun pylret lige så snart hun bliver lagt til. Hun tager fat og slipper en del gange, inden hun rigtigt går til den. Hun kan sagtens tømme et bryst på ca. 10 - 15 min. Men nu er det som om at hun sutter effektivt i ca 5 - 10 min, og så bliver det til en slags mimren, ...


Annonce

... og efter 15 - 20 min er det som om, at hun bruger mig som sut. For når jeg så tager hende fra, så bliver hun gal. Så prøver jeg at skifte hende eller bøvse hende af, og så tilbyde hende brystet igen eller det andet. Men det vil hun ikke! Kan alt dette være et tidligt appetitspring??

Om natten er der som regel ikke nogen problemer, fordi det er lang tid siden hun har fået mad sidst. Så der "kobler" hun bare på og spiser med det samme. Hun spiser normalt ca. hver 2. time, og det bliver til 7 - 8 amninger på et døgn. De sidste par dage har hun dog ville spise næsten hver time, og en gang mere om natten. Jeg mener selv, at jeg har godt med mælk, da jeg kan malke 60 - 100 ml ud på 10 min.

Jeg bruger stadig suttebrikker, da jeg synes de fungerer perfekt, og mine brystvorter ikke er særligt store. Jeg prøver nogen gange uden, men det virker som om, at Josefine ikke rigtigt kan få fat og glider af igen, eller ikke kan holde brystvorten inde i munden. Så jeg bruger dem stadig, og som du kan læse øverst, så lider hun ingen nød. ;-)

Jeg synes bare slet ikke, at jeg kan genkende min pige mere! Hvad blev der af min dejlige pige, som var så nem at gøre tilfreds? Er alt dette bare noget vi skal igennem, eller kan der være noget jeg ikke er opmærksom på?

Håber du kan finde rundt i alt dette!

Glæder mig meget til at høre fra dig.

Hilsen
Maria

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Græder sig selv i søvn om aftenen

Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...

Læs hele brevet og Helens svar


4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Dagsrytme for baby på tre måneder

Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...

Læs hele brevet og Helens svar


1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Vågner fra lure hele tiden

Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bad, de første gange

Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.

Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:

- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.

- Det er en god idé at tilbyde barnet...

Læs mere i Babylex

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce