Brev:

Meget vedholdende søn

Hej!

Jeg har læst med på dine svar til forældrene og syntes, at du giver rigtige gode relevante svar som virker til at være tænkt over og ikke " masseproduceret".

Nu har jeg så lyst til at få hjælp af dig, idet vi har problemer med vores søn på præcis toogethalvt år. Jeg har flere gange prøvet at rådføre mig med vores sundhedsplejerske (vi har en datter på 4 mdr også) og ligeledes rådført mig utallige gange med pædagogerne i vores vuggestue.

Problemerne ligger i, at Mathias (vores søn) er en super intelligent dreng som har sin far og mor dobbelt snøret om sin lillefinger, og nu vil han simpelthen ikke acceptere et nej.

Vi har altid haft store sove problemer med ham, han har indtil videre ikke præsteret at sove igennem en eneste nat. Han har aldrig ville sove i sin barnevogn med mindre vi kørte og i vuggestuen ville han så absolut heller ikke sove. To af pædagogerne som har arbejdet i vuggestuen i 25 år siger, at de aldrig har mødt så stædig og udholdende dreng før og at han er den første de simpelthen har måtte opgive at putte.

Vi har altid prøvet at lave faste ritualer om putningen, altid haft ham i bad kl 18, altid været der for ham og givet ham alt den tryghed og omsorg som vi kunne fylde på ham. Men desværre har det aldrig rigtig fungeret og nu er problemerne massive. Det er simpelthen så hårdt at jeg er tæt på at smide håndklædet i ringen. Hvordan kan en så lille dreng styre hele døgnets timer? Ej hvor er det svært at forklare det her, men lad mig prøve.

Mathias har fået dræn i ørene to gange nu, og det har virkelig hjulpet mht sprog og eftermiddagslur. Vi flyttede i eget hus i juni sidste år og han har sit eget værelse som han er hel vild med. I vuggestuen udtaler de at han er meget intelligent, meget omsorgsfuld og meget velafbalanceret og de har ingen problemer med hans soven mere. Det der skete var at de brugt to dage hvor han skreg meget den første dag, men allerede anden dag lagde han sig til at sove og han har aldrig sovet så godt som han gør nu i sin vuggestue.

Herhjemme er historien en helt anden. Han sov indtil for 3 mdr siden i sin tremmeseng, hvor vi puttede ham ved at læse historie, synge sange og så sad vi ellers ved siden af sengen på gulvet i mindst 1,5 timer inden han sov. (alt imens han bare ligger med lukkede øjne småsover) Hvis vi prøvede bare at bevæge os det mindste inden han sov tungt, græder han hjerteskærende mens han sagde " gå ikke ud far". Han har altid været fars dreng og det er 90 pct af tiden far som putter ham da han ellers bare ligger og kalder på ham.

Så begyndte han at insistere på, at vi skulle ligge på gulvet og holde i hånd gennem tremmerne, og det gjorde vi så.. Når han så endelig sov, vågnede han ved 1 tiden om natten og så kunne vi ellers pænt ligge os på gulvet og gentage forløbet til kl ca 2 hvorefter far kom ind i sengen igen indtil kl 4 hvor Mathias igen kaldte.

Nu tænker du sikkert hvorfor vi ikke sagde fra eller noget, det har de også spurgt om i vuggestuen, men hverken Michael eller jeg har følt så meget kærlighed for en anden før, så bare tanken om at min dreng skal falde grædende i søvn fungerer bare ikke. I hvert fald fra min side af.

Men så her for ca 4 mdr siden, lidt efter lillesøster kom til, var vores grænse bare nået simpelthen, jeg kunne mærke at jeg blev mere og mere frustreret over at sidde og amme Emilie først, for så at kunne tilbringe halvanden time på gulvet ved siden af hans seng og så ind og amme igen. det holdt bare ikke. Så en lørdag nat var vi enige om at nu var det slut. Vi havde læst godnat og sov godt bogen og pædagogerne i vuggestuen sagde at to nætter, så ...

... vidste han godt hvad det drejede sig om.

Så jeg gik ind til ham, lagde ham ned og sagde nu skal du sove skat, og så gik jeg ud, efter to min, gik jeg derind igen og sådan fortsatte det i to timer hvor han var rasende.!! Men overraskende nok lagde han sig ned og sov. Det var en skøn fornemmelse og vi tænkte at nu var det nu kampen skulle tages og vindes.

Søndag aften da Michael skulle putte ham gik det desværre helt galt, Mathias var så ulykkelig, og jeg mener ulykkelig. Ikke sur og gal, men rigtig bange og forvirret.

Jeg sad inde i stuen med tårene trillende ned af kinden mens Michael stædig gik ind og sagde godnat skal og lagde ham ned. Jeg har aldrig hørt ham være så bange og til sidst kastede han simpelthen op, og det var dråben for Michael og jeg. Vi var enige om at det ikke er måden for os. Han bævrede og rystede og faldt i søvn på mine ben i vores seng mens lillesøster blev ammet.

Så nu er vi ved at nå til nu. Efter denne nat begyndte vi at putte ham i vores gæsteseng. Det foregår på den måde at vi ligger sammen først og læser en bog eller to og synger. Så bliver lyset slukket og han skal sove. Men nu render han virkelig om hjørner med os. Han vil bestemme hvem der skal putte ham, hvor mange bøger der skal læses og så har han en uvane med at vil have sin hånd ned i vores bluser. Helt ned til brystvorten og det er blevet en nærmest tvangshandling som han gør i søvne også. Han vil simpelthen ikke falde i søvn uden hånden nede i trøjen og det er simpelthen så ubehageligt for os. Hans hånd er som en lille fjeder som bare kommer igen og igen og til sidst har vi en hel lille slåskamp og jeg hader det virkelig.

Når han endelig sover, det tager gerne en til halvanden time at putte, så vågner han kl et igen og skriger i vilden sky på sin far. Så vores nætter ender med at far går ind til ham kl et og sover der indtil næste morgen. Og undskyld jeg siger det så direkte, men jeg er så træt af Mathias og hans puttekamp lige nu. Mathias vil bestemme alt om dagen også, ligefra hvem som skal skifte ham til hvorfor noget tøj han skal have på. Vi siger selvfølgelig nej og forklare ham at det bestemmer vi, men han slår og råber at det er ham som bestemmer! lille møgunge :0)

Vi har daglig mange konfrontationer med ham hvor vi siger nej, men han kan gå helt ind i sig selv af arrigskab og bare græde (uden tårer) men hvor vi slet ikke kan nå ind og trøste eller forklare, og det eneste som trøster ham, er hvis han får lov til at få hånden ned.

Så undskyld mit lange lange brev, men to og et halvt års frustrationer er ikke nemt at skrive på få linjer.

Det skal selvfølgelig nævnes at han ellers er en rigtig nem dreng og er meget tilpas og ellers altid i rigtig dejlig humør. Han elsker sin lillesøster og har reageret kun positivt på hendes ankomst. Han er ude og makke i haven stort set altid men er også god til at lege selv og med os indenfor.

Vi har købt en ny juniorseng til ham, sådan en halvhøj seng med riddertårn og alt muligt,( som han selv har ønsket sig meget) og nu Michael og jeg er enige om at den skal han simpelthen sove i. Så når den blive samlet skal han sove der. Vi orker ikke det her mere og mener ikke det kan være rigtig at han skal styre det hele.

Mathias er stadig meget fars dreng, og han siger tit gå væk mor, gå ind i stuen mor, vil ikke sige tak for mad til mig, men når far er på arbejde er der ingen problemer med at jeg duer. argh hvor er det bare frustrerende!

Hvad pokker skal vi stille op med den hånd på vores bryster hele tiden, putte ritualet og det at han lukker helt af for omverdenen når han græder?

De venligste hilsner
fra Mette

Læs Helens svar »

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar

17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar

31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.

Uro i kroppen - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...

Læs hele brevet og Helens svar

21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Datter vil bæres

Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...

Læs hele brevet og Helens svar

16. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Selvstændighedsalder - 2 år, 6 mdr.

Hej Helen Tak for svar omkring lillebror, det går allerede meget...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: