Svar: Opkastninger mange gange
Kære Susanne
Det lyder umiddelbart hyppigt, hvis du ammer hver anden time dagen igennem og jeg tænker derfor om din dreng kaster op, fordi han simpelthen får for meget mælk og mad... det er i hvert fald en mulighed.
Derudover må det dog også mistænkes om at han kaster op fordi han ikke tåler mælken i grøden... Jeg skriver dette fordi du tidligere har fortalt at han har haft mange maveproblemer, ikke bare kolik men også meget vandig og diarré agtig afføring. Det kan være helt normalt for børn som bliver ammet, men sammenholdt med de problemer du har nu, så tænker jeg at man måske skal mistænke mælkeallergi.
Det er sådan at ca. 2-3% af alle børn udvikler overfølsomhed over for mælk og det betyder at man er nødt til at undgå komælk og andre mejeriprodukter fuldstændigt. Symptomerne på mælkeallergi er ofte opkastning og diarré, høfeber med symptomer fra øjne og næse, astma eller eksem. Der vil tit være flere af disse symptomer men nogle gange er det eneste symptom vedvarende børneeksem. Jeg ved ikke om din dreng har problemer med børneeksem?
Symptomerne kan komme umiddelbart efter, at man har drukket mælk eller spist noget med mælk i, men reaktionen kan også vise sig senere.
Det er sådan at almindelig modermælkserstatning indeholder komælksproteiner og det er det man reagerer på, hvis man har mælkeallergi. Derfor vil man her anbefale en speciel erstatning som købes på apoteket - Nutramigen ...
... eller Profylac. Hvis barnet har mælkeallergi vil det således være nødvendigt at man laver grød og mos med specielerstatning eller man kan alternativt bruge udmalket modermælk.
Igen en vurdering fordi enkelte børn faktisk også reagerer på brystmælken hvis moderen indtager komælk... det er derfor jeg tænker om der kan være en sammenhæng her, når man ser tilbage på de første 4 måneder af din drengs liv....
Mit forslag er at du starter med at amme din dreng så han fyldes godt op med brystmælk. Det vil være rigtig godt, hvis du kunne amme fra begge bryster, så han starter med at få fra den ene side, skiftes og så tilbydes modsatte side. Derefter skal han have en sut og puttes og sove. Så kan han få lidt skemad, blive ammet igen fra begge side og igen så forsøge at trække tiden mellem amninger lidt, så du er sikker på at han ikke spiser for hyppigt til at kunne rumme det.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis dette ikke virker, så synes jeg du skal kontakte din læge. Hvis du ikke har tillid til lægen, så synes jeg du skal overveje at skifte læge. Det er vigtigt at du føler du bliver taget alvorligt og at du kan bruge din læge. Måske er I tilknyttet et lægehus, så der er en anden læge at få, ellers kan du søge om lægeskift.
Det vil være helt relevant at drøfte hvorvidt din dreng evt. har en reaktion på mælkeallergi ud fra det du tidligere har fortalt mig...
Håber du hermed er hjulpet lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...
Viden om børn:
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.