Svar: Vil nu slet ikke spise
Hej med dig
Det lyder umiddelbart ikke som om at din datter kommer op på mere end 500ml mme dagligt, selvom det er fordelt på 3 flasker og de tidspunkter du angiver for hvornår du tilbyder hende mad, lyder fine. Der bør således ikke være en sammenhæng mellem hends mælkeindtag og hendes manglende lyst til mad.
Så kan man naturligvis overveje smerter - ikke bare fra tænder, men måske forkølelse, ondt i ørerne eller andet. Det lyder dog som om at din datter er sund og rask.
Så kan man overveje tilbuddet og her kunne du måske godt forsøge at give hende lidt mere mad som hun selv kan spise. Altså simpelthen forsøge at holde lidt pause fra grød i en periode - måske er hun træt af skemad. Og så netop give hende brød, små stykker bolle eller hvad du nu selv spiser. Hvad spiser storebror - det kunne være fint at tilbyde hende det samme, som hun ser han får.
Så kan man overveje hvordan hendes mave fungerer. Du skal være opmærksom på at banan kan virke lidt forstoppende, så sveskemos, æble, pære, fersken osv. er bedre og det er fint at du også giver hende lidt A38 eller tykmælk en gang imellem.
Og så er det også sådan at børn netop i 9-10 måneders alderen begynder at lukke munden sammen som udtryk for øget selvstændighed og egen vilje. Hun bliver også mere og mere bevidst om at hun ved at reagere på en bestemt måde, kan få en reaktion fra jer.
Det oplever man mange steder i hverdagen, måske har du lagt mærke til at hun også er begyndt at protestere mod at få skiftet ble, hun vil ikke ligge ned, hun vil ikke have tøj på, jakke på osv. og hun har så også en protest mod at blive madet - hun lukker munden sammen. Og her kan hun jo virkelig vise egen vilje - du kan tvinge bleen på hende, tvinge hende i tøjet, men du kan ikke tvinge hende til at spise... Nogle børn udvikler faktisk en teknik, hvor de samler maden i kinderne, som et lille egern og når forældrene er færdige med at skovle ind, så bliver al maden spyttet ud igen:o)
Det er en rigtig god idé at lade din datter spise selv og derfor netop tilbyde hende mere og mere mad i stykker og komme mere og mere væk fra skeen i en periode. Det kan hjælpe hende til at glemme protesten mod skeen og det at blive madet lidt....
Din datter har også en alder nu, hvor hun undersøger rigtig meget. Hun undersøger maden, hvordan den ser ud når den er tygget, hvordan den klistrer og smatter mellem fingrene, hvordan mælken flyder hen over bordet og ned på gulvet, hvis glasset væltes osv. Og til en hvis grad skal hun naturligvis have lov til at undersøge og lære. Men hun undersøger også hvad det gør ved dig og hvilken reaktion hun får, når hun gør bestemte ting.
Så mit råd er altså at du forsøger med lidt mere mad i stykker, bag nogle havregrynsboller og giv hende lidt af det. Hold fokus på at hun selv skal have lov til at spise, at du ikke skal give hende for meget ...
... på tallerkenen af gangen, for så mister hun fokus og prøv så at give hende madro og lad hende gå igang selv. Lad hende endelig spejle sig i I andre, især i storebror som lyder til at have en god effekt på hende og lad dem spise det samme, det vil de nyde begge to.
Havregrynsboller er rigtigt gode til hele familien:
150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.
50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.
Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.
Planen for dagen, som du allerede har er som sagt okay, rettet lidt til ser mit forslag således ud:
Tidlig morgen 05.30: Flaske
Morgen 7.30: ½ havregrynsbolle med smør, ost i stænger, vand af kop
Formiddag 9: En lille portion tykmælk med sveskemos, æble eller pæremos, frisk frugt i hånden - f.eks. kiwi eller appelsinbåde, vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost 12-12.30: Læg evt. frokosten lidt senere end du plejer, så hun ikke får det alt for tæt på formiddagsmåltidet. Rugbrødhapser med varierende pålæg. Torskerogn, makrel, leverpostej, hvidløgsost, sveskemos m.m. Også meget gerne rester fra aftensmaden, det kan være godt kogte pastaskruer eller små stykker frikadelle. Og så meget gerne lidt kogte ærter, majs, gulerod eller lignende som tilbehør.
Puttes til lur og behøver ikke ekstra måltid igen inden. De to måltider du plejer at give skal ligesom slåes sammen til et reelt frokost måltid
Eftermiddag 16.00: Frugt sammen med storebror, spiser som nu appelsin, kiwi, jordbær og moden melon.
Aften 17.30-18: Aftensmad med udgangspunkt i det I andre spiser, Igen fokus på mad i stykker, mad som hun selv kan sidde med i hånden....
Evt. lidt frugtmos som dessert efterfølgende.
Puttes til natten med en flaske ca kl. 19
Sen aften 23/24: Får sin 3 flaske. I kan overveje om I skal skrue mængden af denne en lille smule ned, så hun f.eks. kommer ned på 180ml mme.
Hendes pylren i løbet af dagen hører også alderen til. Der er så meget hun gerne vil selv, men hun mestrer det endnu ikke og temperamentet og frustrationerne begynder rigtigt at vise sig nu. Når hun forsøger at krybe frem, kommer hun baglæns i stedet, når hun prøver at få fat i noget legetøj, så skubber det sig væk osv. Der er mange små irritationer i hverdagen, som hun bliver frustreret over. Hun forstår også meget af det talte sprog, hun kender mange ord, forstår når du siger hun skal vinke osv. men hun har endnu ikke sprog selv. Det er også med til at gøre hende mere frustreret og pylret.
Det er således også en fase I skal igennem:o)
Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god bededagsferie.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.
Hjælp til at skifte rytme i flaske
Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...
Viden om børn:
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.