Svar: Institutionsstart hvornår? Sensitivt barn...

---

Kære Sally's mor (og far)

Først tak for dine pæne ord til mig og dejligt at du nu selv har fået lyst til at skrive til mig:o)

Det er som du skriver meget et holdningsspørgsmål, hvornår børn skal passes ude og jeg ved at der er ligeså mange meninger om den sag, som der er forældre og fagpersoner.

Som du selv er inde på er der mange ting som spiller ind og det hele afhænger jo meget af netop økonomi, mulighed for at få institutionsplads, mors ønske om at gøre karriere eller måske bare behov for at komme væk hjemmefra og være sig selv. Nogle kvinder er ikke til yngelpleje, de nyder ikke at gå hjemme og så vil det altid være bedre at sende barnet i institution, sådan at når mor og barnet er sammen, så er det rart for begge.

Men hvis man som dig nyder at gå hjemme, nyder at være sammen med sit barn, ikke har nogen problemer i at udskyde karrieren et par år og i det hele taget brænder for at prioritere tiden med sit barn så længe barnet er lille - ja så skal man efter min mening gøre det. Man får aldrig muligheden igen:o)

Din datter har i princippet ikke behov for at komme ud og blive passet af andre hver dag og du kan ikke gøre hende mere robust ved at sende hende fra dig. Tværtimod. Robustheden får hun ved at du netop er omkring hende, lytter til hende, reagerer hensigtsmæssigt på alle de signaler hun sender, rummer hende osv. - præcis som "Fantastiske Forældre" fortæller om.

Det betyder ikke, at hun ikke har glæde af at være sammen med andre børn, for naturligvis har hun det. Men det kan være ved at komme i legestue en gang om ugen, ved at gå til babysvømning eller andet, tage en tur på biblioteket eller som du selv skriver - være sammen med dig og sammen med et andet barn.

Først omkring 2 års alderen begynder børn at have behov for at lege rollelege, indtil da leger de ved siden af hinanden. Så omkring 2 års alderen vil det være rigtig fint for jeres datter at komme ud blandt andre børn, netop fordi hun i den alder vil nyde at lege sammen med andre, dele fælles oplevelser osv. på en helt anden måde end du vil kunne give hende hjemme. Børn giver jo hinanden noget andet end vi som voksne kan give og det er helt ...

---

---

... fint - hun har brug for begge dele.

Når det er sagt, så er det også sådan at det at gå hjemme med sit barn idag er anderledes end det var for 30 år siden. Dengang var flere børn hjemme og der var således legekammerater, der var andre hjemmegående mødre, nogen at mødes med på legepladsen osv. Sådan er det ikke i dag - i dag er de fleste jo udearbejdende og børnene i pasningsordning. Hvis man således vælger at gå hjemme med sit barn, så skal man altså sikre sig at barnet får andre stimuli end kun mor.

Børn har brug for at være sammen med andre børn for at lære at klare sig socialt - de møder i deres leg med andre børn en modstand "det er min", de lærer at der er visse spilleregler "du må kun være med hvis du er hund" osv. Og selvom det nogle gange kan være en hård måde at lære det på, så er det en erfaring vi som voksne ikke kan give dem. Derfor har børn i dag også brug for at komme i daginstitution, simpelthen for at lære de spilleregler der er, lære at finde ud af at fungere med andre børn.

---

---

---

Der er noget rigtigt i at din datter naturligvis også skal lære at hun nogle gange må vente på at det er hendes tur, ligesom hun nogle gange skal lære at klare sig uden dig. På den måde kan det være udmærket at passe to børn sammen. Det vil dog bringe dig i situationer som kan være svære og du skal jo passe meget på ikke at gøre forskel, når børnene er sammen, hvilket naturligvis vil være svært...

Jo ældre barnet er, jo mere vil man kunne forklare, jo bedre vil barnet kunne forholde sig til ting og til tid. Derfor tænker jeg at det er en fordel at din datter er 1½-2 år inden hun skal ud at passes fremfor hun er 1 år eller yngre. Det betyder ikke at hun vil protestere mindre, når hun er ældre, men hun vil bedre kunne sætte ord på de følelser og tanker hun har og derfor vil du som mor også bedre kunne trøste, betrygge og berolige, forsikre hende om at du kommer igen og at hun ikke er forladt. Det er faktisk først omkring 16 måneders alderen at børn rigtigt begynder at forstå at man er der, selvom man ikke kan ses.

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke med det hele, - hvad du så end beslutter dig for:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---