Svar: Amning - tager ikke nok på
Kære Helle
Det lyder umiddelbart som om at din datter og du har det godt med at amme, men at du måske skal forsøge at se om du kan stimulere til lidt mere mælk. Du fortæller jo at I begge har det anderledes og du fornemmer stor forskel på om du har sovet om natten og er udhvilet - så har du mere mælk, end hvis du mangler din søvn.
Nogle kvinder er meget følsomme netop omkring hvile. Det betyder meget for deres mælkedannelse. Andre er meget følsomme i forhold til at få mad og drikke selv - de mærker tydeligt på mælkedannelsen om de selv har sørget for at få noget at spise i løbet af dagen, atter andre er meget følsomme overfor kuldepåvirkning osv. Jeg tænker derfor at der er lidt forskellige ting du skal forsøge, for at se om du kan producere lidt større mælkemængde.
Jeg kan ikke ud af dit brev se, hvorvidt din datter spiser fra begge bryster eller kun fra det ene når du ammer. Jeg vil umiddelbart nemlig foreslå dig at du tilbyder hende mælk fra begge sider, så du for det første er sikker på at hun er fyldt godt op og for det andet får stimuleret begge bryster ved hver amning.
Det vil sige at det vil være en rigtig god idé, hvis du starter med at lægge hende til det ene bryst, lader hende spise godt og effektivt der - sørger for at hun ikke falder for meget i søvn osv. og når hun virker færdig på den side, så skifter du hende, så hun atter vågner lidt op til dåd og tilbyder hende så modsatte side. Næste gang du ammer, så vil det være rigtig godt, at du så starter der hvor du sluttede sidst, lader hende spise i bund der, skifter hende og tilbyder modsatte bryst.
Derudover så er det vigtigt for dig at vide, at det er hyppigheden af amninger der øger din mælkemængde og at det således giver mere mælk af amme hver 2 time i stedet for hver 4 time. Det er helt fint at du lader din datter sove 3 timer af gangen og på den måde også lader hende selv styre det og regulere det ind, men hun skal i dagtimerne ikke sove længere end 4 timer, så er det en god idé at vække hende, så hun får et ekstra måltid fra dig og får dig stimuleret.
Det betyder f.eks. at hvis du ved at I skal ud af døren og at der derfor vil gå lidt ekstra tid før du er hjemme igen, så vil det være bedre at du tager hende op og prøver at få hende til at spise lidt i søvne, selvom det kun er 2 timer siden du ammede sidst, i stedet for at tage hende med op at handle og der så går lidt for lang tid inden hun bliver ammet igen.
En rytme, hvor hun selv regulerer sig og spiser hver 3-4 time er dog normalt rigtig fin og for at bibeholde dette og så samtidig øge din mælkemængde så tænker jeg at du kan overveje om du skal prøve at malke lidt ud en gang imellem. Altså at du f.eks. ...
... forsøger at malke lidt ud 1-1½ time efter du har ammet.
På den måde vil du vise din krop at den skal producerer lidt mere mælk og samtidig vil din datter jo så også kunne få den udmalkede mælk, hvis du om aftenen fornemmer at hun har brug for lidt mere. Det vil normalt være et spørgsmål om 1½-2 døgns tid, så vil din mælkemængde være øget og hun kan igen nøjes med den mængde mælk dit bryst producerer:o)
Man siger normalt at du efter ca en time, vil have dannet ca 45 % mælk igen, efter 2 timer mere end 70 %. Der vil således fortsat være mælk at komme efter selvom du malker ud. Hvis du således oplever at have mest mælk om formiddagen, så kan du lægge hende hyppigere til der, og om eftermiddagen, hvor du ved at hun plejer at tage et længere søvnstræk, så kan du med fordel prøve at malke lidt ud. Simpelthen for lige at få stimuleret brysterne lidt ekstra.
Din nattesøvn er vigtig, det er godt for dig at få hvile på det tidspunkt. Samtidig producerer du mere af det mælkestimulerende hormon prolaktin om natten og din krop slapper af. Din teori om at du har mere mælk efter en god nats søvn er derfor helt rigtig. Det giver ikke det samme at sove om dagen, men det er stadig vigtigt for dig at få hvile og det vil være en god idé, hvis du om dagen også kan lægge dig ned og amme din datter i jeres seng, ligesom du gør om natten.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Generelt gælder at det er en god idé at forsøge med forskellige ammestillinger fordi hun stimulerer brystet lidt forskelligt alt efter hvordan hun lægges til. Prøv derfor at amme siddende, liggende og vend hende så hun lægges til i almindelig stilling og tvillingestilling.
Det vil som sagt også være vigtigt at du medtænker at du skal have mad i løbet af dagen og du skal også huske at drikke. Der skal lidt populært sagt være noget at lave mælk af... Mange kvinder når simpelhen ikke at spise særlig meget i løbet af formiddagen eller i løbet af dagen generelt. Dagen starter med amning, den lille der skal bades, pusles osv. og pludselig er klokken blevet 12.30 og du mærker din mave knurrer - du er sulten - har ikke nået at spise, har ikke selv nået et bad osv. Det dur ikke.
Det er rigtig vigtigt at tage sig af sit barn, men det er også rigtig vigtigt at du får noget at spise selv og får lidt pauser ind imellem. Det har du brug for, for at kunne producere mælk. Den mad du indtager om formiddagen og til frokost skal du gerne omsætte til mælk om eftermiddagen og tit er et manglende madindtag og manglende hvile dagen igennem af stor betydning for produktionen af mælk sidst på dagen. Dette er naturligvis lidt firkantet beskrevet, men alligevel lidt rigtigt:o)
Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.