Annonce

Annonce

Svar: Er sødest når han sover


14. april 2008

Kategori:
Alder:
2 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Dorthe

Tak for dit brev:o) Jeg ved at mange forældre vil sidde og nikke genkendende til det du beskriver og lad mig starte med at sige at du gør det rigtig godt. Du lytter, rummer, forsøger at sætte grænser samtidig med at du anerkeder din dreng og den enorme udvikling som han gennemgår lige nu - det er bestemt ikke nemt, men du kæmper... Måske vil det hjælpe dig at høre, at man siger, at hvis man tager alle disse kampe, når barnet er lille, så får man en lettere pubertets periode.... :o)

Jeg har indtryk af, både fra dette brev og fra dine tidligere breve, at Albert er en meget aktiv lille dreng - han er normalt ikke en der sidder stille i lang tid, han har brug for at blive bevæget og brug for at bruge sig selv.

Jeg tænker derfor at du måske skulle forsøge om du i dagligdagen kunne få det indrettet sådan at han netop fik mulighed for at bruge sig selv mere fysisk.

En toårig er ofte lidt hjulbenet og har en dejlig struttende mave, de tumler lidt omkring og øver sig meget i både at løbe, hoppe, klatre, de begynder også at kunne lege mere bevidst med en bold, begynder at kunne sparke til bolden med et ben osv. og de har brug for det.

Det kan virke helt uoverskueligt at få ham i tøjet og med ud at gå, men tit kan det faktisk godt lykkes og nu hvor det bliver varmere behøver han jo ikke længere at få så meget tøj på... Du kan også gøre det til en vane at hente ham gående i institutionen, så I går hjem derfra og I kan tage en aftentur, hvor I går en lille runde. Lader ham klatre op, prøve at hoppe, balancere med dig i hånden osv. så han bruger sig selv fysisk. Det vil kræve meget af ham både motorisk og sansemæssigt - han skal koncentrere sig meget og det kan nogle gange være med til at give det afbræk, som I begge trænger ...


Annonce

... til.

Prøv at lade ham dirigere hvor I går hen, prøv at lade ham styre. Prøv at efterligne ham, så når han hopper så prøver du også at hoppe - for ham vil det være sjovt at være sammen med dig på den måde, men det vil også være arbejde og han vil blive træt og dermed mere rolig, når I så er hjemme igen.
Hvis han bliver rigtig ked af det, når du forsøger at få ham til noget, så vær opmærksom på at det måske er fordi du så stiller lidt for store krav, så fang ham og giv ham en snurre-rundt tur, en kildetur eller lignende, så vil han atter være parat til at prøve noget nyt.

Det kan også give et afbræk at give ham et bad om eftermiddagen, lade ham sidde i badekar med sine badedyr, forskellige skåle osv. og plaske, koncentrere sig om at bruge sig selv.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Og så skal du medtænke kosten og hvad du giver ham at spise. Der er nemlig ingen tvivl om at kosten er med til at påvirke vores humør og vigtigt for at gøre vores humør stabilt. Han skal derfor fortsat have brød, gryn, kød, fisk, grøntsager, frugt osv. og så vidt muligt drikke vand. Hold igen med de søde fødevarer - saftevand, sukkerholdige morgenmadsprodukter, kiks og lignende - det kan faktisk nogle gange spille en større rolle end man lige tror...

Råben og skrigen og fysisk uro kan også være tegn på at barnet er sultent og har brug for et mellemmåltid.

Så mad og små hyppige måltider er altså godt og så vil det være godt for jer begge at tage et afbræk, når det hele koger lidt over og komme ud af huset. Han skal ud og bruge sig selv, løbe, hoppe, sparke til en bold, klatre op - og du skal med. At bruge sig selv fysisk, gør os mere rolige, det nedsætter stresshormonerne i kroppen.. en aftentur kan altså være godt for jer begge:o)

Jeg håber mine tanker hjælper dig lidt videre på vej:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.

For hurtig motorisk

Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rød numse

De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.

For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.

Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...

Læs mere i Babylex

Brystopereret

Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.

Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit råd om uld til min søn, det var nok det bedste råd jeg nogensinde har fået :) Der blev godt nok kigget mærkeligt på mig, da jeg begyndte at lede efter uld i butikkerne, så det måtte hentes hjem fra Danmark til sidst.

Hilsen mor fra udlandet


Annonce