Annonce

Annonce

Brev:

Træthed fører til hysteri


16. april 2008

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Træthed fører til hysteri

Hejsa!

Jeg er ny her på siden, og har et par spørgsmål som jeg håber du kan hjælpe med.

Jeg skriver angående min søn på lidt over 3 måneder. Han er en glad, sund og rask dreng på 65cm og 7kg. Han får udelukkende MME, da amningen ikke kunne fungere.

Han har døjet med hård mave siden han var omkring 3 uger så han får derfor Laktulose. I starten kunne han nøjes med 2x2ml dagligt. Vi har gradvist måtte øge doseringen, og er nu oppe på 2x5ml dagligt. Til trods for dette er hans afføring igen hård. Dog ikke så slemt at det gør ondt på ham at komme af med det, men han presser hårdt og afføringen er hård nok til at kunne "trille" i bleen. Det har hjulpet de gange vi gradvist har sat doseringen op, men efter noget tid begynder afføringen igen at blive hård. Er det fordi han vokser og derfor har brug for mere Laktulose? Eller hvad kan det skyldes, og hvad skal vi gøre ved det?

Og nu til et helt andet spørgsmål som har krævet meget tid/kræfter på det sidste. Inden for de sidste 3-4 uger er han begyndt at komme med nogle hysteriske skrigeanfald, hvor vi har meget svært ved at trøste ham. Det startede med kun at være i forbindelse med at han var træt, men nu sker det også af og til når han er sulten og skal have sin flaske.

Træthed: Førhen da han var træt kunne vi gå stille og rolig med ham i få minutter, eller han kunne falde i søvn i favnen eller sågar alene i sin vugge. Men nu når træthedstegnene kommer, kan vi vade frem og tilbage i hele huset, og synge og gøre alt hvad vi kan finde på, men han skriger løs. Det nemmeste for os er sjovt nok at tænde støvsugeren i ganske få sekunder/minutter så falder han hen. Men den metode er vi meget modstandere af, så vi prøver jo at gøre alt hvad vi kan for at undgå den. Sukkervand virker heller ikke. Har du nogle forslag?

Når vi tager disse kampe med ham, er vi ikke i tvivl om at han virkelig er træt, for tegnene er tydelige. Han gnider øjnene. Øjnene er døssige og han vender det ...


Annonce

... hvide ud af dem. Ofte sker det at han er lige ved at falde hen, men så spjætter han og fortsætter med at skrige. Som om han ikke helt vil give sig hen/give op.

Hans soverytme om dagen kan være meget svingende. Den ene uge sover han måske hver dag 2-3 timers middagssøvn + nogle små lure på 30-45 minutter i løbet af dagen. (Middagssøvn ude i barnevogn)

Den næste uge kan han så være helt umuligt at få til at sove middagssøvn, men sover i stedet kun de der 20-30 min af gangen i løbet af hele dagen. (powernap) Og det er en kamp hver gang. Det kan tage 30 min eller længere for at få ham til at sove i bare 30 min. Om natten sover han altid fint. Der kan han sove 7-9 timer sammenhængende eller vågner måske en enkelt gang for at få flaske.

Sulten: Inden for de sidste par uger er disse skrigeanfald også begyndt at komme i forbindelse med at han skal have flaske. Også dette undrer os, da han førhen med glæde tog imod flasken, også selvom han var meget sulten. Nu her virker det som om utålmodigheden fører til hysteri. At maden skal hurtigst muligt "på bordet" Der går derfor ikke så lang tid imellem hans måltider længere. (for hellere et kvarter før, end 2 sekunder for sent) Ellers skriger han i op til 30 min før han tager fat på flasken.

Samtidig virker det som om han bliver arrig over at ligge ned når han skal spise, så vi skal derfor holde ham højt som om han nærmest sidder op. Derfor glæder vi os rigtig meget til han engang selv kan sidde.

Han spiser omkring 6-7 flasker dagligt. Omkring 4-5 af flaskerne er på mellem 130-160 ml. Af og til tager han et par flasker i løbet af dagen som er mellem 170- 210 ml.

Har du nogle ideer til hvad det kan skyldes at han pludselig er begyndt at få disse skrigeanfald, og har du eventuelt nogle idéer til hvad vi kan gøre. Vi har ikke mistanke om at han har ondt, for når han ikke har disse anfald er han stille og rolig, og en meget smilende og glad dreng, som er Gudeskøn:-)

Hilsen Gitte

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnvaner

Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Græder sig selv i søvn om aftenen

Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...

Læs hele brevet og Helens svar


4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Dagsrytme for baby på tre måneder

Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Strømper

Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.

Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.

Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...

Læs mere i Babylex

Leg

For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.

Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.

I takt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Mange tak for dit gode svar - vi har nu fulgt dine anvisninger og det var en overraskende nem proces - 2 nætter tog det af vænne flasken fra vores datter og nu spiser hun som aldrig før - TUSIND TAK for dit lille skub.

Mange hilsener
Vibeke, mor til pige på 21 måneder


Annonce