Svar: Manglende appetit - 7 mdr.
Kære Malene
Når børn er syge, så ændres madvanerne og de gode rutiner tit, men derudover tænker jeg at det lyder som om at din datter har brug for lidt mere variation - at hendes manglende lyst til mad, handler om at hun keder sig lidt og nu skal til at have lidt mere familiemad - lidt mere udgangspunkt i det du spiser. Det er sandsynligvis derfor hun gerne vil have A38 - det er nyt, ikke noget hun har fået før. Ligesom hun for et par uger siden syntes det var sjovt at få rugbrødshapsere - det var nyt og spændende.
Det er fint at bibeholde grøden om morgenen, du kan naturligvis godt overveje om du skal skære en lille smule ned i mængden - men hvis hun kan spise så stor en portion og er glad for det, så kan du også bibeholde. Måske kan der godt blive plads til lidt frugt, frisk frugt eller frugtmos inden formiddagsluren.
Til frokost er det fint at bibeholde rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg. Med du må også meget gerne begynde at give hende små stykker af indmaden af en frikadelle (fiskedelle eller almindelig), give hende lidt ris med sovs eller hvad du nu har som rester fra aftensmaden.
På samme måde må aftensmaden gerne begynde at tage mere og mere udgangspunkt i den mad I andre spiser, så hun får større variation og mere smag og kraft. Du må således gerne give hende ris, pasta, kød, fisk, sovs af forskellige slags og give hende grøntsager der både er moset og i stykker.
Du skal være opmærksom på hendes mælkeindtag generelt, det kan være fint med amning 3 gange dagligt og så lidt mme af en kop en enkelt gang, men vand er fortsat vigtigt og hvis du allerede nu begynder at give hende lidt A38, så er det vigtigt at det ikke er særlig meget. Hun bør kun få en lille mænge komælk, det må ikke udgøre mere end hendes øvrige indtag af mælk og ...
... hendes mælkeindtag bør normalt blive dækket af 4 amninger/flasker med den alder hun har.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Amning
Morgen 8: Havregrød eller øllebrød, vand af kop
Formiddag 9-9.30: Frugtmos eller stykker af frugt i hånden, det kan være appelsinbåde, blomme, fersken, nektarin eller lignende, vand eller mme af kop
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med smørbart pålæg af forskellig slags. Det kan være makrel, sildepostej, rognguf, leverpostej, smøreost, avokadomos eller anden grøntsagsmos. Små stykker af indmaden af en frikadelle, ris med lidt sovs mv. Det er fint at supplere de små brødhapsere op med lidt ris med sovs eller grøntsagsmos med kød eller fisk. Vand af kop
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes og puttes til middagslur 12.30-13
Eftermiddag 15.30-16: ½ havregrynsbolle med lidt smør, evt. lidt A38 (1dl) med frugtmos, frisk frugt i stykker, vand af kop
Aften 18: Mere og mere familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs. Mad i stykker - kartoffelbåde, kogte blomkål og broccolihoveder - og mad som er moset med sovs, det kan være ris med sovs eller kartofler moset med sovs og ved siden af så lidt fisk eller kød i små stykker eller moset sammen med. Vand af kop
Evt. lidt frugtmos til dessert eller frisk frugt i stykker.
Ammes og puttes til natten mellem 19-20
Sen aften: Evt. amning. Jeg ved dog godt at Sofia normalt sover igennem og det er naturligvis helt ok, men vågner hun må du gerne amme hende.
Du skal ikke fokusere så meget på hvor meget hun spiser, men mere holde fokus på at lidt også har ret. Det vigtigste lige nu er at hun bibeholder sin naturlige lyst til at smage og putte i munden og lidt har også ret.
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
Viden om børn:
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.