Brev:
Lege med mad, udvikling, manglede separationsfase
Kære Helen.
Jeg er mor til Sally på 11½ måned. Jeg ofte læst dine brugbare og indfølende råd. Tak for det! Nu har jeg selv spørgsmål af forskellig art. Så jeg starter fra en ende af.
Sally leger rigtig meget med maden. Det også okay, men vi vil ikke have, at hun kaster den på gulvet. Vi siger nej og holder hendes hånd. Hun er ret temperamentsfuld og bliver selvfølgelig utilfreds når vi stopper hende. Når vi giver hende et nyt stykke enten på gaffel eller foran hende, kigger hun bestemt på os og kyler det på gulvet. Vi siger nej igen og sætter hende nogle gange ned på gulvet, fordi vi tolker at hun ikke er sulten.
Så leger hun lidt og peger derefter, som regel op på bordet. Så kommer hun op igen, spiser lidt og så starter det forfra. Hvis vi giver hende maden i munden, tager hun den ud og smider den på gulvet, andre gange er hun ligeglad. Hun spiser mest hvis hun bliver distraheret f.eks med legetøj, men det tror jeg ikke er nogen god ide. Et måltid kommer til at tage rigtig lang tid på denne måde. I forvejen er hun en langsom spiser og jeg har tidligere talt med min sundhedsplejerske om at vi max. spiser i en time. Er det ok. i forhold til hendes alder nu?
I den sidste tid, er det som om hun ikke rigtig kan fornemme sin sult, hun siger i hvert fald sjældent til. Så det er svært at vurdere om hun er sulten eller ej. Og jeg er jo bange for om hun bliver for sulten og derfor har svært ved at mærke det.
Dagsrytmen er nogenlunde:
7.30 vågner.
8.00 morgenmad, Havregrød lavet på sødmælk m. frugtmos eller yoghurt m. rugbrødsdrys. Mælk i kop.
9.30-10.00 lur.
11.30 rugbrød m. pålæg af fisk, grøntsager og kød. Vand i kop.
13.30-15.00 middagslur
16.00 mellemmad. frugt, bolle m. ost, yoghurt eller rugbrød hvis hun ikke har spist så meget til frokost. Vand i kop
18.00 aftensmad. Det vi spiser. Vand i kop. (Nogle gange bliver den 18.30)
20.00 vælling 180 ml. godnat.
Mellemmad om formiddagen har hun kun fået engang i mellem, da hun så ikke er sulten til sin forkost.
Derudover svinger det hvor meget hun spiser, men hun ...
... kompenserer som regel ved næste hovedmåltid.
Skal vi vente på, at hun selv giver signal om sin sult eller skal vi følge rytmen?
Når vi tager hende ned fra bordet, skal vi så vente til hun selv beder om mad? mam-mam-mam, siger hun lidt irriteret når hun er sulten.
Min sp. sagde ved sidste besøg 2 mdr. siden at hun stortrives og er glad og velproportioneret. Hun er ikke sådan babyrund mere.
Sally har altid været lidt langsom motorisk. Hun maver sig fint frem med krydsbevægelser, men vil ikke op på knæ. Hun kan ikke komme fra siddende til maven, men drejer rundt og strækker sig til siden og langt forover. Hun har aldrig brugt at komme fra mave til ryg og nu er det som hun har glemt at komme fra ryg til mave, det har hun ellers været rigtig god til. Skal vi trille med hende? Hun er pludselig heller ikke så glad for at støtte på fødderne, hun laver gå-bevægelser, men støtter ikke. Hun trækker sig heller ikke op ad ting. Hoppe kan hun ikke.
Vi danser og tumler, men måske ikke nok. Jeg har idag købt en badebold, som vi kan "træne" med, men den var hun ikke glad for, måske skal hun bare vænne sig til den. Nogle fif? Skal vi gøre mere end vi gør eller kommer hun efter det motoriske når hun er klar?
Til sidst lidt om seperationsangst eller mangel på samme. Det er som om hun har sprunget den over. Hun har aldrig grædt hvis jeg har forladt rummet, hun kalder og jeg svarer. Far er på orlov nu - Hun er glad når jeg går og ét stor grin når jeg kommer hjem. Hun bliver passet jævnligt og har ind i mellem overnatninger hos mormor og morfar som hun kender rigtig godt. Hun har aldrig været ked af det. Og er jo rigtig godt, især for Sally. Men er det normalt?
Hun er en tryg og glad pige. Hun er MEGET nem og dog temperamentsfuld - heldigvis:-) Hun reagere med tilpas skepsis overfor fremmede. Og ved hvad charme kan bruges til. Hun er glad for at lege selv - også med os. Men det undrer mig meget, at hun ikke reagerer på at jeg er/har været væk. Kan hun springe seperationsfasen over eller kommer den senere?
De bedste hilsner
Sallys mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
Viden om børn:
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.
Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.
Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder