Svar: Lege med mad, udvikling, manglede separationsfase
Kære Sallys mor
Det lyder umiddelbart som om at Sally er en pige der trives. Hun får tilsyneladende hvad hun har behov for af mad, hun leger, prøver grænser og lyder til at udvikle sig i rigtig fin retning. Jeg fornemmer også at I forældre er meget opmærksomme på hende og gør rigtig meget for hende, det lyder som om at I er omsorgsfulde og kærlige samtidig med at I også forsøger at sætte grænser og have visse regler.
Jeg tænker også at planen for dagen er fin, bortset fra at jeg ikke synes I skal sidde ved bordet i en time. Det kan godt være at Sally er en langsom spiser, men en time til hvert måltid er rigtig lang tid og jeg synes I skal gøre kort proces meget før. Max ½ time - ikke mere.
Når Sally bevidst kigger på jer og smider maden på gulvet, så skal I fortælle at det vil I ikke have. Så er hun ikke sulten nok og så er hun færdig med at spise. Tallerkenen fjernes eller hun tages væk fra bordet. Som du selv skriver, så vil hun spise mere til næste måltid, hvis hun ikke har spist så meget ved det foregående.
Det er trættende for hende at sidde ved bordet længe og hvis I giver hende for meget mad af gangen, giver hende for mange valgmuligheder, så bliver det uoverskueligt for hende og hun begynder måske at lege med maden. Derfor er det en god idé at gøre maden meget simpel. Det kan også nogle gange hjælpe at servere maden på en ensfarvet tallerken og nogle gange hjælper det også at bruge en tallerken som er inddelt i rum. Så kan der ligge lidt brødhapsere i det ene rum, lidt grøntsager i det andet og så lidt pastaskruer i det tredie... Få dele og lidt valgmuligheder og så skal hun have ro til at spise.
Der er ingen tvivl om at Sally fornemmer at hun ved bordet får jeres fulde opmærksomhed og det elsker hun. Derfor er det meget vigtigt at I forsøger at servere en tallerken med lidt forskelligt og giver hende madro til at spise og så vidt muligt ikke giver hende for meget opmærksomhed. Samtidig skal måltidet kortes meget ned, så der bliver længere tid imellem hendes tilbud om mad og så hun ikke når dertil hvor hun kun sidder og leger med maden - eller hvor der faktisk ikke er tid til mellemmåltider, fordi det ene måltid afløser det andet rent ...
... tidsmæssigt.
Det er en god idé at have en fast rytme og også at servere nogenlunde samme form for mad. Det at have en fast rytme giver hende genkendelighed og genkendelighed giver tryghed. Men netop derfor er det også vigtigt at måltiderne ikke trækker ud og at der er pause imellem, ellers føles det som om at I sidder ved bordet altid... Der skal altså være tydelig forskel på om man får morgenmad, frokost og aftensmad eller små mellemmåltider og der skal være regler for hvordan man spiser. At man f.eks. altid sidder i sin høje stol ved bordet, at man gerne må spise med fingrene og med gaffel men ikke skal smide med maden eller vælte tallerkenen på hovedet. Her kommer opdragelsen ind og hun skal lære at det ikke er okay.
Med hensyn til det motoriske, så lyder det som om at Sally godt kunne bruge lidt stimulation af sin balance. Det er derfor rigtig godt, at du har købt en stor bold, som du kan lægge hende på og det er også rigtig godt at du danser med hende og tumler med hende, så godt du kan.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis I har mulighed for at sætte en gynge op - enten inde eller i haven så vil det være rigtig godt. Jeg tænker her på en rigtig babygynge af den slags, hvor hun sidder i en lille stol med en sele og kan gynge frem og tilbage. Netop det at gynge er vigtigt for balancen.
Det er naturligvis vigtigt at du følger hende og det hun giver udtryk for at hun kan lide - modsat er det også vigtigt at forsøge lidt, selvom hun ikke synes det er så rart - netop fordi hun trænger til den stimulation.
At Sally ikke græder når du går, behøver ikke være problematisk. Børn har oftest to primære omsorgspersoner - både mor og far og det er naturligt at hun netop fordi hun har sin far hos sig, er helt tryg ved at du går. Det lyder også som om at hun kender sine bedste forældre rigtig godt og er meget tryg ved dem. Jeg tænker at I takt med at hun skal passes ude, begynder at bevæge og bruge sig selv mere fysisk, øve sig i at undersøge verden og komme mere omkring på egen hånd, så vil du sandsynligvis opleve at hun søger jer forældre lidt mere. Hen til den trygge base, få et knus for atter at turde bevæge sig lidt ud på egen hånd.
Håber mine tanker hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.