Svar: Holdninger til komælk
Kære Susanne
Nu hvor du ikke længere ammer, så er det helt relevant at se på din datters mælkeindtag og sikre at hun får den mængde calcium, som hun har behov for. Calcium findes hovedsageligt i mælkeprodukter og det er især på grund af calcium at mælk anbefales til børn.
Calcium er en vigtigt for vores celler og for opbygningen af skelettet og koncentrationen af calcium i blodet holdes stabilt via hormoner, hvor blandt andet også d-vitamin spiller en virkning. Hvis indtagelse af calcium er for lavt, så vil der frigives calcium fra skelettet. Det betyder at hvis calciumindtaget gennem længere tid er langt under anbefalingerne, så vil det resultere i en dårlig knoglemineralisering.
Det anbefales at børn fra 6-11 måneder får 540mg calcium dagligt og at børn i 12-23 måneder får 600mg calcium dagligt. Dette dækkes hovedsageligt gennem mælk. Det er almindelig drikkemælk, surmælksprodukter, mælk som indgår i madlavningen osv.
Da du ikke giver din datter mælk eller ønsker at holde hendes mælkeindtag på et minimum er det derfor vigtigt at du tilbyder hende ekstra calcium, som jeres læge også har anbefalet. Det er dog ikke sådan at man bare kan give barnet en masse ekstra calcium, for for højt et indtag har negativ effekt på jernoptagelsen. Jern er særligt vigtigt for barnets evne til at transportere ilt rundt i kroppen. Det er derfor nødt til at være en balance at få tilført barnet det, som er nødvendigt af forskellige vitaminer og mineraler og altså også calcium.
Komælk har været diskuteret en del. Blandt andet har det været diskuteret, hvorvidt de 500ml mælk dagligt, som er den offentlige anbefaling egentlig er nødvendigt.
Nogen mener at det er en anbefaling der bare 'automatisk' kører videre, en anbefaling der stammer fra 30'erne og 40'erne, hvor levestandarden og muligheden for at få forskellige fødevarer var minimal på grund af krigen og hvor mælk således var en meget vigtig kilde til visse næringsstoffer. Idag er levestandarden en anden og vi har ikke problemer med at spise varieret og sundt generelt. Derfor stilles der spørgsmålstegn ved om mælken i de mængder er nødvendig.
Derudover så kan man sige at der kan være et tidsmæssigt sammenfald mellem at man i 1960erne begyndte at homogenisere mælken og at tilfælde af allergiske sygdomme siden dengang har været stigende. Dette behøver dog slet ikke at betyde at de to ting hænger sammen, der er jo mange årsager som spiller ind, når man taler om allergi. Der er jo både de genetiske faktorer, der er mange ting i miljøet som spiller ind og så ved man også at ernæringen i spædbarnsalderen har betydning for udvikling af fødevareallergi. I 60'erne var der f.eks. ikke så mange der blev ammet, barselsorloven var meget kort, kvinderne var mere på arbejdsmarkedet og modermælkserstatningen vandt mere indpas...
Jeg tænker derfor at der altid er flere sider af en sag og det jo i sidste ende meget er et holdningspørgsmål.
Man ved at det er cirka to procent af alle børn der udvikler allergi over for komælk og er nødt til ...
... at undgå mælk og mælkeprodukter fuldstændigt. Hos disse børn er man som forældre nødt til at sætte sig grundigt ind i hvilke fødevarer der kan indeholde mælk og hvordan man så kan sammensætte en sund kost uden mælk, fordi barnet bliver syg af det.
Men sundhedsstyrelsen og fødevarestyrelsen anbefaler fortsat at vi drikker vores mælk og sørger for at få vores kalk osv. den vej. Og som sundhedsplejerske arbejder jeg jo ud fra sundhedsstyrelsens retningslinier:o)
Omkring mælk til børn over 1 år, så skriver sundhedsstyrelsens blandt andet: "Efter 1 år gives letmælk, ca. ½ liter om dagen. Det er ikke nødvendigt at komme op på hele mængden, men kosten lever nemmere op til de anbefalede indhold af vitaminer og mineraler, hvis den indeholder minimum 350 ml mælk eller mælkeprodukter om dagen. Det er derfor en god idé at lære barnet at drikke mælk af kop i løbet af andet
halve leveår." (Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring 2005).
Når man anbefaler og vejleder forældre omkring kost til deres børn, så er det ud fra De Nordiske Næringsstofanbefalinger. Disse opdateres løbende ud fra ny viden og den seneste er Nordic Nutrition Recommendations 2004 (NNR).
De Nordiske Næringsstofanbefalinger tager udgangspunkt i den nuværende ernæringssituation i Norden og danner grundlag for en kostsammensætning der:
1. Dækker behov for næringsstoffer og energi. Det vil sige tilgodeser de fysiologiske behov for vækst og funktion.
2. Befordrer et godt helbred og nedsætter risikoen for kostrelaterede sygdomme.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Anbefalingerne bliver lavet så de indeholder en sikkerhedsmargen, som gør det sandsynligt at behovet er dækket hos så godt som alle spædbørn.
Man laver anbefalingerne ud fra at fordelingen af næringsstoffer, som fedt, kulhydrat og protein og indtaget af vitaminer og mineraler, skal være energigivende og bedst mulige for barnet.
Ernæringsrådet lavede i 2002 en rapport "Børn, fedt og hjertekarsygdomme" og i den forbindelse blev anbefalingerne om komælk til børn således at børn under 12 måneder fortsat skulle have sødmælk, men at børn efter 12 måneders alderen skulle have tilbudt letmælk.
Man kan sige at den mænge protein, fedt og kalk som er indeholde i komælk, kan børn naturligvis få på anden vis. Det er dog en meget let tilgængelig måde at få dem givet en stor del af deres behov, - netop at give dem 1-2 glas mælk dagligt.
Børn der har mælkeallergi tilbydes ofte også mælk - men drikker så fortsat de specielle erstatninger Nutramigen eller Profylac til de er 3 år eller mere. Disse børn får således også mælk, men mælk der er specielfremstillet, så de kan tåle de mælkeproteiner der er i...
Hvis du vil vide mere og interesserer dig meget for ernæring, mælk, mælkeindtag, børns behov osv. så synes jeg du skal læse nogle af ovenstående bøger og rapporter. Du kan finde både Sundhedsstyrelsens "Anbefalinger for spædbarnets ernæring - vejledning til sundhedspersonale" og "De Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNR)" på nettet.
Jeg håber at du hermed er hjulpet videre på vej:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...
26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mælkeforvirring - komælk til baby
Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.