Svar: Agressiv adfærd

---

Kære Dorthe

Tillykke med at I nu venter en ny lillebror eller søster, det er rigtig dejligt for jer, selvom jeg godt kan høre at det hele lige nu er lidt hårdt. Det må have været en forfærdelig periode at gå igennem for jer alle og den er jo desværre ikke helt overstået endnu, det bliver rigtig dejligt for jer, når I atter kan være sammen som den lille familie I jo er...

Der er ingen tvivl om at alt det der sker påvirker din dreng. For det første må du være følelsesmæssigt påvirket af din graviditet og de problemer der har været i forbindelse med den. Du er naturligt også følelsesmæssigt påvirket af at være væk fra din mad, skulle bo sammen med dine forældre osv. Alt i jeres dagligdag har ændret sig, du har sandsynligvis ændret adfærd - ikke bevidst, men fordi den situation du befinder dig i er svær og din dreng kan naturligvis mærke din uligevægt.

Men rutinerne, det genkendelige har også ændret sig. Din dreng skal nu forholde sig til at bo i Danmark, bo hos bedsteforældre, gå i dansk dagpleje, undvære sin far - altsammen i en alder, hvor han ikke kan forklares særlig meget og ikke kan spørge eller give udtryk for hvordan han egentlig har det.

Når børn mangler sprog, så bliver de fysisk udadreagerende i stedet, det er helt naturligt. Og det er et eller andet sted derfor et sundhedstegn at han reagerer på alt det der foregår omkring ham. Hvis han slet ikke reagerede og bare fulgte med som om at intet var hændt, så ville jeg først blive bekymret.

Samtidig med at alt omkring ham har ændret sig, så har han også en alder, hvor han lige nu prøver grænser og der er således også meget opdragelse inde i billedet. Der er visse regler han skal lære at følge og du må gerne begynde at stille krav i hverdagen. Netop ved at have strukturerede rammer, som du selv er inde på. Det er altså en balance imellem at give din dreng den omsorg, nærhed og ekstra forståelse for at det er en svær tid for ham lige nu, men også være konsekvent og have regler og ikke lade alt gå efter hans hoved.

Så den aggressive adfærd du oplever hænger altså både sammen med hans alder, men også med at hele hans dagligdag har ændret sig og han lige nu og de sidste måneder har mærket en turbulens, som han ikke har oplevet før.

Den dårlige samvittighed kan du ikke bruge til noget. Din fysiske tilstand gør at du nu er nødt til at forholde dig mere i ro og sådan er det nødt til at være. Nu må du også prioritere at du har en ...

---

---

... lille i maven. Du må forsøge at være så meget omkring din dreng som du kan, men samtidig må du også sige til dig selv at det er okay at andre en gang imellem tager over. Dine forældre kan lege med ham og nu er han også i dagpleje - de ting du skal gøre med ham er altså det du ved betyder mest for ham - det som ingen andre kan give ham som dig, netop fordi du er hans mor. Det kan være at sidde med ham, nusse ham og kysse ham, dele oplevelser sammen med ham på en måde som kun du kan. I skal have tid sammen alene, så han føler at han stadig har sin mor, det er dig der skal putte ham om aftenen, når han skal sove, det er dig der skal trøste ham, når han græder osv. Du må gøre det du kan og gøre det så godt du kan, uden at få dårlig samvittighed.

Det er godt at du har fået en lejlighed og jeg går ud fra at din dreng kan fortsætte i samme dagpleje selvom I flytter for jer selv. Jeg tænker derfor at dagligdagen i dagplejen jo vil ligne sig selv, være noget han kender, når den lille ny kommer og I flytter sted at bo. Det er netop vigtigt at der igen er noget som er genkendeligt i dagligdagen og som vil gøre ham tryg og det vil sandsynligvis være rart for ham at komme i dagpleje.

---

---

---

I dagplejen vil han ikke skulle bekymre sig om at være storebror eller skulle finde en ny rolle - her vil han glide ind blandt de andre børn og kan få lov til bare at være den han er - på den måde vil dagplejen måske til den tid blive hans fristed og du vil have mulighed for at være lidt mere sammen med den lille, så I kan lære hinanden at kende osv. imens at storebror er i dagplejen om dagen. Om aftenen vil du så bedre kunne hellige dig storebror, fordi du har brugt dagtimerne på den lille - det handler jo om at forsøge at fordele sol og vind lige, så du ikke får dårlig samvittighed overfor den lille også. Og så må du forsøge at hvile dig lidt om dagen, så du har overskuddet til dem begge om eftermiddagen og om aftenen.

Jeg tænker at du nok også vil kunne bruge dine forældre og at du skal være glad for den støtte og hjælp du kan få. Du skal altså ikke være ked af at bede om hjælp en gang imellem. Det er vigtigt for jer alle og dine forældre vil sikkert elske det, netop fordi I jo normalt bor i udlandet, så lige nu har de jo ekstra mulighed for at lære deres børnebørn at kende.

Jeg håber mine tanker hjælper dig lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke med det hele, og stort knus herfra. Det skal nok gå det hele:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---