Svar: Opholde sig udendørs
Hej med dig
Forårssolens stråler er stærke og kan godt give solskoldninger, - det er derfor ikke kun om sommeren at man skal være ekstra påpasselig og holde barnet i skyggen. Derfor kommer problemet med at være udenfor i længere tid med denne årstid.
Jorden er stadig for kold at ligge på og din dreng har brug for fortsat at ligge i sin vogn, så han er løftet godt op over jorden. Han har brug for at være i skyggen og der er det stadig betydeligt koldere end i solen og det sætter derfor sine naturlige begrænsninger.
Lige nu er det således bedst at nyde udelivet, når din dreng sover eller når han bare har lyst til at ligge i sin vogn. Han må gerne stå under et træ og ligge og kigge på vinden i bladene, men skal naturligvis klædes på efter forholdene.
Huen kan han sandsynligvis godt undvære nu og flyverdragten kan skiftes ud med en fleecedragt eller lignende, hvis du ikke allerede har gjort det. Det er en overgangsperiode lige nu - om morgenen er der stadig lidt rim i græsplænen, men til middag, når solen har fået mere magt er det dejligt og skønt at være ude. Til sin formiddagslur skal din dreng måske derfor have lidt mere tøj på end han behøver til sin middagslur, du må forsøge dig lidt frem.
Man skal altid huske at børn ligger stille og derfor lettere bliver kolde. Der kan også komme ...
... kuldeindfald fra jorden og op i barnevognskassen, som derfor kan være kold at ligge i. Derfor er det vigtigt med en god madras og nogle vælger at tætne bunden i barnevognen lidt ekstra med f.eks. et tilklippet stykke af et soveunderlag.
Ellers er det en god idé at sætte sig på en havestol, der hvor barnevognen står og fornemme, hvor koldt det egentlig er, når man sidder stille. Prøv at vurdere, hvor meget tøj du egentlig ville have på, hvis du skulle sidde der og sove.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I takt med at det bliver sommer, hvor solen har fået magten og også jorden er blevet varmet op, så vil det være helt okay at du sidder på græsset på et tæppe med din lille dreng. Det vil her være godt med en parasol, så han stadig er i skyggen og skærmes for solens stråler. Han tåler ikke solen, når han er så lille som han er og hvis du har svært ved at holde ham fuldstændig i skygge, så skal han have solcreme på - også selvom han ikke er ældre. Det er bedre at bruge solcreme end at få en solskoldning.
Tyndt bomuldstøj er det bedste om sommeren og det skal være rigtig varmt før han kan nøjes med korte bukser og korte ærmer. Bukser med lange ben og bluser med langt ærme, evt. en langærmet bodystocking er godt - også om sommeren. Det skærmer også for solen.
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.
Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...
Viden om børn:
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.