Svar: Opdragelse og mad

---

Kære Kristina

Netop i 8-10 måneders alderen begynder mange børn at vise temperament og egen vilje og som forældre bliver man ofte lidt overrasket, når man de første gange oplever dette. Børn i den alder har en spirende udforskningstrang og det er meget vigtigt at man forsøger at finde ud af, hvad det egentlig er barnet vil og hvorfor barnet gør som det gør. Nogle gange handler det nemlig mere om lysten til at udforske og undersøge end det egentlig handler om at prøve grænser og det er vigtigt at skelne dette - især med den alder din datter har.

Børn har i den alder f.eks. stor lyst til at skabe lyde. Derfor hamrer de bestikket i bordet, kaster tallerkenen i gulvet eller hvad det nu kan være. Ofte er det altså ikke et spørgsmål om ulydighed, men et udtryk for at de undersøger verden. Ofte sker der det, at vi kommer til at grine de første gange børnene laver lidt ballade og det tager hun naturligvis som en invitation til at blive ved, hun fik jo en positiv reaktion på det hun gjorde og derfor gør hun det igen og igen. Hvis du således oplever at din datter gør noget, som du under ingen omstændigheder vil have at hun gør, så skal du give hende en reaktion hun kan forstå og sige nej.

Alternativet til at slå ting i bordet eller vælte sin tallerken for at skabe lyd, kan så være at man i stedet giver hende en tromme, en grydeske i en skål eller lignende, som hun kan sidde og larme med. Altså fjerne det man ikke vil have hun ødelægger eller smider med, men viser hende, hvad hun så kan bruge i stedet.

Det samme må du forsøge at gøre, når hun sætter benene op på bordet. Det er et udtryk for at hun nu har lært dette og hun synes det er sjovt. Både fordi hun føler sig dygtig - hun kan noget nyt, men også fordi hun nu bliver mere og mere bevidst om hvad reaktion det giver fra dig. Hun bliver altså mere og mere bevidst om hvordan hun kan gøre noget der giver hende opmærksomhed.

Derfor kan det egentlig være godt at give det så lidt opmærksomhed som muligt. Du kan naturligvis godt sige nej og tage hendes fødder ned, men ellers kan du skubbe stolen ind, så det ikke er muligt for hende at gøre det igen og igen - netop fordi hun jo ikke rigtigt forstår, hvad der er galt i at gøre sådan...:o)

Din datter må meget gerne få frisk frugt, banan kan virke lidt forstoppende og derfor kan I prøve med noget andet. Der er ikke noget frugt hun ikke må få og friske bær må hun også gerne få. Det kan være en idé at give hende appelsinbåde, melon, fersken, nektarin, moden pære, blommer, jordbær, hindbær og lignende.

Dagen er bedst at starte med grød, men hun må gerne få lidt frugtmos på grøden. Hvis I oplever at hun har svært ved at spise morgenmad, så kan det evt. være fordi hun får for meget mælk tidlig morgen eller nat og så er det tid at springe det over og nedsætte mælkemængden.

Nu hvor hun er 8 måneder, så er det rigtig vigtigt at hun får mere og mere ...

---

---

... rigtig mad. Hun skal have mad som tager udgangspunkt i det I andre spiser og hun må få det hele: ris, pasta, kød, fisk, sovs af forskellige slags, grøntsager osv. Hun skal have brødhapsere med forskelligt pålæg og hun skal naturligvis fortsat have sin grøntsagsmos ved siden af - så i stedet for at fokusere på hendes indtag af grød, så skal I faktisk nu til at fokusere på hendes madindtag generelt og at der nu skal stor variation til.

En plan for dagen til et 8 måneders barn ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Evt. flaske men nogle gange kan det være bedre at springe den over og så i stedet bibeholde flaske inden formiddagsluren

Morgen 7.30-8: Havregrød evt. med lidt frugtmos, vand af kop

Formiddag 9-9.30: Frisk frugt eller frugtmos og ½ bolle med smør, ost i stænger, vand af kop

Tilbydes evt. flaske - det afhænger af om hun har fået tidlig morgenflaske, har hun det springes flasken her over. Puttes til formiddagslur ca kl 10

Frokost 12: Små brødhapsere med smørbart pålæg - sildepostej, leverpostej, makrel, tun, rognguf, grøntsagsmos kan også bruges som pålæg. Ved siden af brødhapserne tilbydes også små stykker af frikadelle, godt kogte pastaskruer og lignende rester fra aftensmaden, som hun selv kan sidde med. Suppleres op med lidt grøntsagsmos med ske. Vand af kop

---

---

---

Puttes til middagslur ca 13.30 - og her må I vurdere, hvorvidt flaske er nødvendigt. Det afhænger af hvor mange flasker hun generelt når op på i løbet af dagen. I skal regne med at 2 flasker dagligt normalt vil dække hendes behov for mælk.

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop. Evt. ½ bolle med smør og lidt ost.

Aften 18: Familiemad er udgangspunktet. Hun skal have mad i stykker, som hun kan få med fingrene eller med en gaffel og hun skal have mos, som spises med en ske. Små stykker frikadelle, godt kogte pastaskruer osv. og ved siden af kan ris, kartofler og andre grøntsager så moses og gives med ske. Hun må også gerne få en kartoffelbåd, kogte blomkål og broccolibuketter og lignende af jeres mad at sidde med i hånden. Evt. lidt frugtmos til dessert, vand af kop

Puttes til natten med en flaske mme ca 19.30

Sen aften 24: Flaske med mme, igen afhænger dette af hvor mange flasker og hvor stort et mælkeindtag hun er nået op på i løbet af dagen.

Nat 24-06: Ingen flaske, kan få vand hvis tørstig.

Med hensyn til at koge grød med modermælkserstatning, så er det sådan at selvom der sker et tab af vitaminer når grøden koges med modermælkserstatning, så er dette uden betydning i forhold til indholdet af vitaminer i barnets mad i øvrigt. Det er således helt okay at I f.eks. koger hendes havregrød med modermælkserstatning og det samme med flerkornsgrøden om eftermiddagen, når hun ved siden af begynder at få meget mere familiemad, - mad lavet på jeres måde.

Håbe ovenstående hjælper jer lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---