Svar: Babysitter, sove inde og de første sko
Kære Lotte
Når man som jer bor langt fra familien, så kan det være en god løsning at finde en babysitter. Det kan være godt, hvis I har brug for kortvarig pasning og I Danmark vil man normalt finde en pige, ved at spørge sig frem - man har en veninde eller bekendt som kender en ung pige og som kan sige god for vedkommende, eller man vil søge i avisen og kalde til samtale.
Man kan også sætte opslag op i supermarkeder, tale med naboer og andre og man kan også finde babysittere over nettet.
En babysitter kan være en ung pige fra 13 år og opefter. I Danmark er det sådan at flere ungdomsskoler nu tilbyder kurser for unge piger, som gerne vil lære at passe børn. Der kan således godt være tale om en ung og ansvarlig pige, som synes det at passe børn er rigtig sjovt. Men man skal vælge med omhu og er det en meget ung pige, så skal I sikre jer at en nabo, hendes forældre eller en anden kan komme hurtigt, hvis der opstår problemer. Det er et meget stort ansvar at passe et lille barn.
En anden mulighed kunne være at søge en reservebedstemor. Netop fordi I ikke har en bedstemor i nærheden, så kunne det være en rigtig god løsning for jer. En reservebedste er ofte en ældre dame, som er glad for at passe børn og som gerne vil hjælpe en gang imellem, når I skal i byen eller hvis Oscar f.eks. er blevet syg og I har svært ved at være hjemme. Det kan være guld værd at have en reservebedste i nærheden og kommer man godt ud af det sammen, så kan det udvikle sig til et venskab, som kan vare i mange år.
En reservebedste finder man normalt også bedst ved at lave et stillingsoplag i lokalavisen eller i supermarkedet.
Hvis I allerede nu ved hvilken vuggestue Oscar skal gå i, så kan I også spørge i institutionen om de har en ung pige ansat der, som ville være glad for at tjene lidt ekstra som babysitter for Oscar. Det kunne jo godt tænkes at der var en, som gerne ville det og at man var så heldig. På den måde kunne I jo slå to fluer med et spæk. Oscar og den pågældende kunne lærer hinanden lidt at kende inden han starter i institutionen, det kunne være trygt og rart for ham og han skulle ikke forholde sig til så mange ...
... forskellige.
Med hensyn til at lære at sove i seng om dagen, når Oscar skal det i institutionen, så tænker jeg at han lærer det der. Han vil jo skulle sove sammen med flere andre børn og hele rutinen omkring det vil være anderledes end du kan lære ham det derhjemme. Hvis Oscar således sover bedst i sin barnevogn om dagen, så synes jeg ikke at du på nuværende tidspunkt skal begynde at ændre denne vane, men i stedet fokusere på at han får sin søvn, som han har behov for. Det er jo først i juli at hans rutiner skal ændres. Han vil der være et par måneder ældre og hele hans søvnrytme vil måske ændre sig...
Med hensyn til de første sko så er det vigtigt at han, når han begynder at rejse sig ved tingene og gå lidt rundt, har sko på med skridsikre såler. I et stykke tid vil et par små skind sutsko med skindsåler være rigtig fint, men i takt med at han skal ud og vil stå, kravle og være mere udendørs, så har han brug for mere rigtige sko - med såler som kan klare lidt mere.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Man kan købe lette kravlesko i skind. Det er på samme måde sko til indendørs brug. Det er dog en mere 'rigtig' sko, med mere faste sider i skind og ruskindssål og snørebånd. De sidder mere rigtigt om foden en sutsko gør, men de tåler ikke vand eller fugtig græs.
Når I skal vælge de første rigtige sko, så er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Når jeg siger blød, så mener jeg at sålen skal være blød og gerne så bøjelig at man uden problemer kan klemme den sammen imellem tommel- og pegefinger. Derudover bør der være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider er barnet nødt til at krumme tæerne for at holde fast.
Så behovet for sko varierer altså lidt med den alder jeres dreng har. Lige nu vil det sandsynligvis være fint med et par skridsikre skind-sutsko eller rigtige kravlesko, men i løbet af de næste måneder, hvor han begynder at gå mere rigtigt og skal være mere ude, være på jorden som er beskidt og måske lidt kold og fugtig, så vil han begynde at få behov for mere rigtige sko.
Håber ovenstående tanker hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.