Brev:
Græder ved aflevering i dagpleje
Hejsa Helen
Ja så er vi her igen efter en lille pause i spørgsmålene. Vi er flyttet og er alle faldet godt til i det nye hus. Mor er gået på deltid (25 timer fordelt på 4 arbejdsdage). Far er kun hjemme i weekenderne men det går fint med at forholde sig til det. Emilie er glad for at se far når han kommer og er ikke ked af det når han er væk igen.
MEN Emilie er startet i ny dagpleje i februar. Vi havde en lidt sej indkøring afbrudt af ferier og strejke når det gik bedst med afleveringerne.
Jeg synes det var enormt hårdt for starten var lige samtidig med flytning osv. Men det gik sin stille gang og Emilie er faldet til. BORTSET fra morgenerne. Hver eneste morgen når jeg afleverer hende græder hun allerede når vi kører ind i indkørslen. Vi har god tid om morgenen, afleverer stille og roligt og siger hej til hunden i hundegården osv. Selve overleveringen går hurtigt med få beskeder og resten pr tlf. for ellers kører hun helt op. Hun græder og græder men rækker dog over mod dagplejeren når hun vil tage hende.
Men nej hvor jeg synes det er nogle hårde morgener. Jeg pylrer ikke om hende ved afleveringen og går smilende derfra (!).
Er det bare en lille protest mod at mor går? Jeg synes jo bare det er utroligt at hun stadig græder hver morgen. Det skal dog siges at dagplejeren siger det er ok efter 5 min når hun har fået overtøjet af og er "landet". Hun er også glad når jeg henter hende og leger som regel.
Måske er jeg bare overpylret men det er bare sådan en dårlig start på dagen hver dag. Og jeg kan jo ikke lade være med at tænke på hvorfor hun græder sådan - kan hun ikke lide at være der, savner hun mig, keder hun sig derude eller???
Dagplejeren virker rigtig sød og har været dagplejer i ...
... mange år. Der er dog en lille ting der irriterer mig (men som ikke burde have indflydelse på gråden :o) )
De er næsten aldrig udenfor! Jeg synes jo bare nu hvor det har været så fint vejr at de burde ud og lege i sandkasse og mosle rundt. Men nej nej de går en lille tur (siddende i barnevognen) og så er det det. Hun har ellers stor have, græsplæne, sandkasse osv. 2 af børnene kan ikke gå endnu men de kan sidde selv (10 og 15 måneder). Emilie og den ældste på 2 kan gå.
De har stort set ikke været ude (2 gange) i februar og marts måned og først de sidste par uger har de været udenfor næsten dagligt men altså kun kort tid.
Men hvad gør man? Siger ja og amen eller hvordan får man listet diskussionen ind?
Jeg spørger hver dag om de har været ude og hvad de har lavet, om Emilie har fået lov selv at øve sig i at gå udenfor osv. HUN ELSKER at være ude og vil næsten aldrig med ind når vi kommer hjem fra arbejde. Først efter en tur i haven er det ok at gå ind. Så jeg synes jo det er lidt synd at hun ikke får lov når det nu er så fint vejr (og sådan set også når det regner!).
Hvad er din mening - kan man ikke gå godt tage børnene med ud i regnvejr - også i deres alder? De der ikke går kan jo sidde i læ i barnevognen og de andre har jo regntøj med! Det skal lige siges at Emilie har været vant til at være ude hos sin tidligere dagplejer - også hele vinteren og selvom hun ikke kunne gå!
Vi sørger selvfølgelig for at være meget ude når vi har fri og i weekenderne så hun får masser af frisk luft men alligevel....
Jeg glæder mig til at høre dit svar da især vores morgener er lidt øv.
Tusind tak for tidligere svar- det letter tit bare lige at dele lidt af spekulationerne....:o)
Med venlig hilsen
Emilies mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!