Svar: Ked af amningen og lidt om sved
Kære Maria
Det er meget vigtigt at du prøver at lade Josephine styre, hvornår og hvorlænge hun spiser. Du fortæller at du lægger hende til hver anden time fordi du ved at hun er sulten der, men at du nogle gange næsten må "tvinge" hende og når hun så endelig tager fat, så dier hun kun effektivt i 5 minutter.
Du fortæller også at du tager hende fra efter 15-20 minutter fordi hun ikke selv slipper og at du er nødt til at give hende sutten for ellers bliver hun ked af det...
Du har ret i at hun tager fint på og derfor synes jeg også du skal prøve at tro på at Josefine godt kan finde ud af at regulere sit behov, hvis du lader hende gøre det.
Du skal I princippet ikke tage hende fra og slet ikke efter 15-20 minutter. Grunden til at hun protesterer over det, er sandsynligvis at hun ikke er færdig med at spise på det tidspunkt. Prøv i stedet at holde gang i hende, når hun spiser hos dis, så hun ikke falder i søvn, men sutter effektivt. En normal ammerytme vil ofte være sådan at barnet i begyndelsen, hvor mælken flyder let, dier hurtigt og måske uroligt. Du kan hører mælken løber og barnet synker. Men stille og roligt bliver rytmen roligere, afslappet, barnet sutter rytmisk og mere langsomt. Barnet dier nogle gange, venter på mælken den kommer, synker og dier igen.
At hun således har en rytme, hvor hun holder lidt pause undervejs er normalt - det er her hun venter på at mælken, nedløbsrefleksen skal begynde igen. Og det er ikke det samme som at hun er færdig med at spise og skal tages fra.
Jeg vil derfor foreslå dig at du hjælper hende med at være aktiv ved brystet ved at nusse hende lidt i hænderne, under fødderne, i håret osv. Hvis du efter 15 minutter synes at hun virker lidt for afslappet og du vil tage hende fra, så kan du godt gøre det. Men lad være at give hende sutten. Vend hende i stedet modsat og læg hende til det samme bryst bare i ...
... tvillingestilling og lad hende så spise færdig. Det kan sagtens være at hun har brug for 25-30 minutter ved brystet før hun har fået det tømt og er helt mæt.
Herefter kan du så skifte hende, så hun atter vågner op til dåd, så kan du tilbyde hende toppen fra modsatte side og så kan du derefter tilbyde hende sutten og putte hende. På den måde får du fyldt hende så godt op at hun måske kan sove et lidt længere stræk, måske sove 3 timer - hvorefter du så kan amme igen - starte der hvor hun kun har taget toppen sidst, og så lade hende spise i bund der, inden du så skifter hende og tilbyder modsatte side.
Det er sådan at din mælk er forskellig i indhold. Den første del af mælken som løber hurtigt lige i starten er meget vandholdig og slukker tørsten. Derfor vil hun nogle gange kun have behov for at tage toppen - simpelthen for at slukke sin tørst. Men de fleste gange har hun brug for at spise længe for at få den lidt federe mælk med ud og det er vigtigt at hun får lov til det. Det er den fede mælk, som giver hende ro i maven, som gør at hun kan sove lidt længere og mere sammenhængende, som gør at hun tager rigtig godt på osv.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg tænker at ved at følge ovenstående plan, så vil du opleve at I får meget mere ro omkring amning. Josefine tager som du skriver fint på, så lad være med at presse hende unødigt - det kan få hende til at afvise brystet helt og prøv så om ikke I kan få lidt mere ro og rytme på amningen.
Det er helt normalt at du sveder om natten, det er hormonerne der gør det og det stopper igen i takt med at din krop finder sit naturlige leje. Du kan også om en månedstid begynde at opleve at du taber lidt hår - det er også hormonelt og hører til tiden efter fødslen.
Du skal sørge for at drikke godt med vand i løbet af dagen, meget gerne 1½-2 liter, det vil være godt for dig.
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!