Annonce

Annonce

Svar: Overvægt?


26. april 2008

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære bekymrede forældre

Der er helt overordnet ikke noget i vejen for at jeres dreng ligger på den øverste kurve. At være 85cm høj og veje næsten 15 kg kan være helt okay, når man er 20 måneder gammel, men jeg kan da sagtens fornemme at jeres dreng er en robust lille fyr...

Derfor er det også rigtig godt og vigtigt at I er opmærksomme på hvad I tilbyder ham af mad og at I sætter en grænse for, hvor store portioner han indtager af gangen. Det lyder jo som om at han ikke selv stopper, men bare bliver ved, hvis han får lov, så det skal han naturligvis ikke have.

Det er fint mad I tilbyder ham. Han får brød (I må gerne begynde at vælge grovere brødtyper nu med højt fiberindhold og lavt fedtindhold), spiser kød, fisk og andet pålæg, får frugt til sine mellemmåltider og så får han også sine grøntsager. I tager udgangspunkt i at I spiser det samme og at han ikke skal have særkost og hvis I hos jer spiser meget sundt, så vil han naturligt også komme til det.

Det er meget vigtigt at I giver ham vand at drikke og at han så vidt muligt ikke får sukker, slik, kage og andre søde ting, som jeg kan se at I også er opmærksomme på.

Det er et stort problem og misforstået godhed, når andre tror de er gode ved børn, hvis de serverer kage og usunde ting eller lader dem overspise. Det er at gøre børnene en bjørnetjeneste og det er rigtig synd. Derfor er det godt, at I gør opmærksom på at han i dagplejen og når han bliver passet ikke skal fyldes med meget eller usund mad, men har bedre af at få et stykke frugt eller lignende.

Det er forhåbentlig ikke tit at de skal have kage og saft i dagplejen? Det har ingen børn jo godt af, så er det altså bedre at hun giver dem noget frugt, laver nogle frugtsmooties eller lignende og på den måde gør ...


Annonce

... frugten lidt anderledes og mere festlig.

Ud over kosten og indtaget af mad, så er det også vigtigt at jeres dreng bliver rørt, at han bruger sig selv fysisk. Det vil f.eks. være godt at I går nogle ture, hvor han får lov til at gå ved siden af sin klapvogn og ikke altid sidder i den. Og i takt med at han bliver ældre, skal han naturligvis lære at spille bold, køre på mini-scooter, løbe på løbehjul, cykle osv. og I skal være opmærksomme på hvor meget han får lov til at sidde inde foran fjernsyn og computer i forhold til hvor meget han egentlig render og leger udenfor.

I gør jer allerede mange gode overvejelser og I kan ikke med den alder jeres dreng har sætte ham på kur. Det I kan gøre er at indarbejde nogle gode spisevaner og sørge for at han har mulighed for at blive bevæget, at han bruger sig selv fysisk. Og det gør I allerede, så det er vigtigt at I bibeholder dette i årene frem.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hans små buttede ben, når han spæner rundt hører alderen til. Han er stadig ikke så gammel og hans krop lyder helt normal for hans alder. Han vil de næste måneder blive mere og mere aktiv, vil løbe mere end han går og vil også begynde at klatre, gå op og ned af trapper osv.

Hos en 2 årig vil maven fortsat strutte, han vil være lidt hjulbenet og vil i det hele taget have et lidt buttet udseende. Omkring 3 års alderen bliver maven mindre, fordi svajet i de nederste ryghvirvler ændrer og omkring 4 års alderen vil børn have mistet det lidt buttede babyagtige og deres krop vil blive mere rank. Tilgengæld er de tit lidt kalveknæede i denne alder, det forsvinder når de er omkring 5 år.

Der er altså noget naturligt i at jeres dreng ser ud som han gør og har den facon som han har.

Jeg håber mine tanker hjælper jer videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.

Meget træt 3-årig og reaktion

Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rabarber

Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.

Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.

Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...

Læs mere i Babylex

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.

Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.

Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)

Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!

Hilsen mor til Elias, 4 måneder.


Annonce