Svar: Ændrer adfærd når far kommer hjem
Kære Melani
Jeg tror du har fuldstændig ret i at det er svært for Oliver at klare det skift der sker i jeres familie hver torsdag. Derfor reagerer han som han gør og det er helt naturligt.
Der er jo i familien forskellige roller og vi har alle forskellig måde at gøre tingene på. I har således en rutine, en måde at gøre tingene på, når I kun er dig og Oliver og I har sandsynligvis lidt andre måder at gøre det på, når I alle er sammen. Det skift tror jeg er svært for Oliver og jeg tænker at det vil være godt, hvis I kunne forsøge at holde fast i rutinerne, som I plejer at have. Jo mere genkendelig hverdagen er, jo mere tryg er den også og jo mere roligt vil han tage det.
Jeg er ikke helt klar over hvor længe I har kørt denne ordning, for det har naturligvis også noget at sige. Jeg har dog ikke indtryk af at det er noget nyt at far er væk nogle dage hver uge..? Derfor tænker jeg også at det jo er sådan jeres liv og hverdag er og Oliver kan sagtens leve med dette. Han har to forældre som elsker ham højt og som rigtigt gerne vil ham og det skader ham ikke at far på den måde er væk nogle dage.
Men han savner naturligvis sin far og far savner også Oliver og derfor bliver deres møde måske lidt anstrengt. På den ene side forstår Oliver jo ikke hvor far er, han er stadig så lille at han ikke kan forholde sig til tid og han ved således ikke at far kommer igen på torsdag - for hvad er torsdag. Han er også for lille til at han kan tale i telefon osv. så kontakten mellem dem når far er væk er meget lille - far er ligesom bare væk...
Så når de ses igen, så skal Oliver lige finde ud af hele den situation og jeg tænker her at det er vigtigt at far ikke er for anmasende. Selvom far har savnet Oliver vildt og rigtigt gerne vil tage over og gøre en masse af de ting du plejer at tage dig af, så skal Oliver lige have tid. Hvis far giver tid og lader Oliver henvende sig til ham først, så vil far sandsynligvis kunne nå lidt længere, få lov til flere ting. At presse Oliver til at far skal synes jeg ikke er nogen god idé, med den alder han har. Det bedste er at I har det hyggeligt og rart sammen, når I er sammen.
En anden tanke er at Olivers position i familien måske rykker sig lidt alt efter om far er hjemme eller ej. Ikke sådan at forstå at han er manden i huset, når far ikke er der, men når I to er alene, så har ...
... Oliver dig jo helt for sig selv. At skulle dele dig med far er derfor svært og det kan godt gøre at han bliver mere klæbende, pylret osv. og et eller andet sted har et ønske om at far skulle forsvinde igen... Han kan altså godt være lidt utilfreds med situationen, ligesom børn kan være når de får en lillebror eller lillesøster.
Mit råd ti jer er at I forsøger at rumme at han har det som han har det og at det er svært for ham at omstille sig fra at være kun mor og Oliver til at være mor, Oliver og far. I stedet for at arbejde på at far skal overtage noget af det mor og Oliver plejer at have sammen, så vil det i stedet måske hjælpe jer, hvis far og Oliver kunne gøre noget sammen alene - uden mor. Ikke bare om morgenen, hvor du jo stadig er i huset, nej jeg mener gøre det til en fast tradition at de to et par timer hver lørdag gør noget sammen uden mor - gør nogle "mandeting".
Jo mere far kommer på banen her, jo mere bånd vil de to knytte og jo mere vil far også kunne få lov til at overtage i andre situationer. Det vil også være rigtig godt i forbindelse med at der kommer en lille ny - det vil være helt naturligt at far er den der gør ting med Oliver og mor er den der tager sig mest af den lille. Og igen skal du til den tid jo også have tid alene med Oliver, så han ikke føler at du skubber ham væk.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til hverdagen, når den lille kommer, så er det som udgangspunkt en rigtig god idé at lade Olivers hverdag fortsætte som den plejer og det vil derfor være rigtig fint at lade ham komme i dagpleje. Han kan så få lidt kortere dage og måske en gang imellem en fridag, men i det store hele vil det være helt fint for ham at komme af sted.
Bekymringen om hvorvidt dagplejen er lukket eller ej, kan I ikke bruge til så meget på nuværende tidspunkt. Her er I nødt til at se hvad tiden bringer. At far er hjemme i 5 uger, har ferie osv. tænker jeg vil være rigtig godt for jer alle - netop det at der er sammenhæng og ikke skift (far hjemme, far væk) vil sandsynligvis gøre at far og Oliver kommer tætter på hinanden og far derfor kan få lov til at overtage flere ting.
Det er rigtigt at der er mange skift og forandringer, men det er okay. I er jo meget opmærksomme på Oliver og på at han skal trives, så jeg er sikker på at han ikke lider nød:o)
Rigtig meget held og lykke fortsat - også med den lille i maven:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.