Svar: Endnu ikke rigtigt igang med skemaden

---

Kære Marianne og Bo

Da jeres datter er næsten 7 måneder gammel, så vil det være rigtig godt, hvis I kunne begynde at tilbyde hende lidt mere familiemad - det vil sige mad som smager af noget. Hun må få alle grøntsager, rodfrugter osv. Hun må meget gerne få lidt sovs på til at give smag og hun må og bør få kød og fisk - det uddyber jeg senere. Det betyder at I med fordel kan give hende mad som tager udgangspunkt i det I andre spiser.

De lidt gammeldagsretter, hvori der indgår lidt sovs er ofte gode til børn, ellers kan man lave lidt tomatsovs, smørsovs eller lignende til dem. Hun kan få boller i karry, laks og stuvet spinat, kartoffelmos og millionbøf, frikadeller (indmaden) og flødekartofler og lignende. Det skal naturligvis moses i en konsistens som hun kan kapere.

Hun vil normalt være dækket ind med ca 5 amninger dagligt (i 7 måneders alderen nedsættes til 4) og du skal derfor være opmærksom på at du ikke presser hende til brystet mere end højst nødvendigt. Tilbyd og lad hende selv regulere det og tro på at det kan hun godt.

Hun må få alle slags kød: kylling, kalkun, gris, kalv, lam, okse, and osv. og det er fn god idé at koge det eller lave det i ovn. Hun må som sagt også gerne få indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle), hvis I får det en dag og hvis du laver millionbøf eller bolognese så må hun også gerne få det.

Hun må få fisk: Dog det er rigtig godt at tilbyde hende forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk.

Børn under 14 år bør kun spise begrænset mængde af rovfisk. Det er tunbøffer, sværdfisk, sildehaj og gedde. Det skyldes at der er risiko for forurening af kviksølv. Men hun må dog gerne få tun fra dåse, da de oftest indeholder meget lidt kviksølv.

Fisk bør igen koges eller laves i ovn, I kan dog også købe makrel, torskerogn, sildepostej og lignende og bruge det. Det kan være lidt nemmere en gang imellem.

Hun må få alle slags grøntsager: Gulerod, kartoffel, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv. Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

I må gerne give hende ris og kan evt. også begynde med lidt pasta. Hver dog opmærksom på at pasta indeholder hvede og derfor skal hun ikke tilbydes det i store mængder, men gives lidt stille og roligt - det handler om hensynet til gluten.

I må gerne give hende de lidt grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød og I må også gerne give hende lidt brød af forskellig slags uden kerner, hvis I oplever at hun allerede nu vil være i stand til at kunne spise lidt af det. Hun kan få brødskorper i hænderne men kan også få små brødhapsere med smør eller smørbart pålæg, hvis hun virker interesseret og parat til det. Mange børn er dog omkring 8 måneder inden den helt kan kapere dette og finde ud af at tygge. Jeg kan se ud af jeres brev at I allerede har forsøgt og det er helt fint. Pas dog på ikke at stille for store krav til hende, så kan det også have modsatte effekt og gøre at hun afviser fuldstændig.

Hun må få alle slags frugt og I kan give hende det som frugtmos eller som frisk frugt hun kan sidde med i hånden. Hun må også gerne få alle slags bær - igen kan I give det som mos eller i små bidder.

Og så er det vigtigt at hun følger en helt fast plan for dagen. Faste tidspunkter at spise på og hvor hun tilbydes bestemt mad, så hun stille og roligt lærer at forbinde det at sidde ved bordet med at spise.

I skal også hjælpe hende til at holde fokus omkring maden og det at spise. Hun har en alder nu, hvor hun naturligt er optaget af hvad der sker omkring hende og hvis det er mere interessant end ...

---

---

... maden, så mister hun naturligvis hurtigt interessen. Det er derfor jeres opgave at hjælpe hende med at holde koncentrationen:o)

Sæt hende i den høje stol, hold skål med grød/mos i den ene hånd og skeen i den anden. Fang så hendes opmærksomhed ved at bruge din stemme og din mimik. "mmm mam mam mam, dejlig mad" åbne munden (hun spejler sig i dig), ind med skeen, synke og igen "mmm mam, mam, smager godt", åbne munden ind med skeen. Det skal køre i en jævn strøm, så hun ligesom ikke får mulighed for at blive afledt af andre ting.

Når hun så alligevel en gang imellem bliver forstyrret af et eller andet, lyden af en ambulance eller lignende, så bekræft at det hører du også "hov der var en ambulance, babubabu siger den", giv hende lidt vand at drikke og fang hende så igen "hej skat, er du klar, mere mad, mmm mam mam" og så starter I forfra.

I skal altså virkelig gøre en indsats for at få hende til at spise og holde koncentrationen og man kan godt nogle gange føle sig som en større skuespiller og så må det være sådan. I må skiftes til det og det kan være godt at lade far forsøge sig. Far forbindes ikke med amning og tit vil far og datter kunne få deres egne rutiner omkring det at spise.

Det er som sagt vigtigt med en fast plan for dagen. Netop det at ting sker til samme tid og på samme måde giver genkendelighed og det vil derfor på sigt hjælpe jeres datter til at finde ud af hvad der skal ske. Det er således nødvendigt for at hun forbinder det at sidde i den høje stol med at spise. At måden I griber det hele an på giver genkendelighed for hende.

Jeg sender derfor en dagsplan, så I kan se hvordan en dag kan se ud med tilbud om forskellig mad og smagsvariation. Husk at det er vigtigt at I spiser sammen og at I spiser den samme mad. Hun skal opleve sig som en del af familien og det at sidde ved bordet er noget I hygger jer ved, noget I er fælles om og noget I nyder.

En plan for dagen kunne se således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop

Formiddag 9-9.30: Frugtmos af ½ banan eller anden frugt, det kan også være lidt frisk frugt i hånden, appelsinbåde, blommer, kiwi eller anden blød frugt

---

---

---

Puttes til formiddagslur ca kl. 10. Kan tilbydes brystet, hvis I fornemmer at hun har behov, afviser hun her er det helt fint.

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være hjemmelavet og rester fra aftensmaden, det kan også være middagsretter købt på glas. I kan forsøge at tilbyde lidt brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg - makrel, sildepostej, smøreost, leverpostej og lignende - måske er hun parat, måske er det for tidligt. Mange børn kan ikke kapere brødhapsere før 8 måneders alderen. Agurkestænger og lignende i hånden, vand af kop.

Puttes til middagslur med amning ca 13.30

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos, vand af kop. Evt. lidt frisk frugt i hånden, evt. amning

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad. Giv hende kogte blomkål og broccoli hoveder, kartoffelbåde og lignende i hånden. Husk at maden skal smage af noget.

Evt. lidt frugtmos til dessert, hvis du tænker at hun kan spise mere og har brug for lidt ekstra for at blive fyldt godt op til natten. Vand af kop

Puttes til natten med amning 19-20

Sen aften 23/24: Ammes inden du selv går i seng. Det vil være fint at lægge hende til brystet på dette tidspunkt mod at I så alle kan sove sammenhængende til næste morgen tidlig. Hun har med sin alder ikke længere behov for mælk midt nat - men stadig sen aften og tidlig morgen.

I skal ikke fokusere på hvor meget hun spiser, lad hende få lidt - det er bedre at tilbyde hende ½ dl. grød eller mos 4 gange dagligt og følge efter med mælk end at presse hende til store måltider, som hun siger fra overfor. Samtidig vil der ved at tilbyde hende lidt også være genkendelighed omkring det.

Jeg håber I hermed er hjulpet videre på vej, rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---