Svar: Hæmoride hos børn
Hej Helle
Hæmorider hos børn kommer normalt i forbindelse med forstoppelse og derfor er det bedste I kan gøre, at sørge for at holde jeres mave godt igang. Det er vigtigt at hun får så varieret en kost som muligt, at hun får masser af væske og også får bevæget sig. At bruge sig selv fysisk er nemlig vigtigt i forhold til at holde maven igang - men det plejer børn i 1½ års alderen fint at kunne klare:o)
Hvis kosten ikke er nok til at gøre hendes afføring blødere, så vil det være rigtig godt at tilbyde hende afføringsmiddel - f.eks. laktulose.
Hæmorider er små knuder der sidder ved endetarmen og det skyldes det øgede tryk, som får venerne til at svulme op. Når barnet presser for at få afføringen ud, kan hæmoriden opstå. Hæmoriden sidder som en lille knold lige udenfor endetarmsåbningen og når den sidder der, kan den ikke drænere sig selv for blod og det betyder at det gør mere og mere ondt, jo længere tid den får lov til at sidde der. Derfor er det vigtigt at du er opmærksom på, hvorvidt det er en hæmoride din datter har, hvad du selv kan gøre for at bedre det og hvornår det er nødvendigt at søge læge.
Nogle gange når børn presser afføringen ud, og hvis det sker imens man står og ser på, når de ligger på puslebordet, så kan endetarmen godt udvide sig så ...
... meget, at det ser ud som om at der er tale om en hæmoride. Det behøver der dog ikke at være...
Hvis det er en rigtig hæmoride jeres datter har, så vil den som sagt ikke kunne drænere sig selv for blod og derfor er det vigtigt at man med spidsen af en finger, forsøger at skubbe hæmoriden tilbage i endetarmen og knibe sammen for at holde den på plads der. Når hæmoriden sidder indvendig i tarmen, vil den stille og roligt tømme sig selv for blod, klappe sammen og smerterne vil holde op.
Det er vigtigt at du vasker din datter et par gange dagligt, med lidt mild uparfumeret sæbe beregnet til intimvask. Det er vigtigt at der ikke går infektion, da hun sandsynligvis har lidt små rifter. Samtidig vil det være rigtig godt, hvis du kunne holde en kold klud ved endetarmen - kulden kan få hæmoriden til at trække sig sammen og det kan også være med til at fjerne lidt af den kløe som ofte hører med til at have hæmorider.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Brug meget bløde vaskeservietter og bløde klude til at tørre hende med forneden, så det ikke gør ond, når hun skal tørres.
Er du i tvivl så tal med lægen. Du kan købe salver til at komme på, som kan lokalbedøve lidt, prøv at tale med lægen om hvorvidt dette er nødvendigt.
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...