Svar: Svært at falde til ro om aftenen
Kære Lise
Jeg synes det er rigtig fint at I har indført et ritual med en godnathistorie og det synes jeg I skal holde fast i. Når historien så er slut, så må du vurdere, hvorvidt du skal blive i nærheden eller om din dreng er bedre tjent med at du går. Det afhænger helt af hvordan han reagerer.
Som jeg læser dit brev, så sover I alle i soveværelset og du har således mulighed for at lægge dig på sengen og tale lidt til ham derfra, hvis han har behov for det. Nogle forældre vælger i en periode at fjerne tremmerne fra sengen og stille sengen tæt op til forældrenes. Det giver mulighed for at du kan blive liggende i sengen og samtidig give din dreng en hånd at holde i og dermed nærhed, når han skal sove. Det kan være lidt svært gennem tremmer...
Der er noget vigtigt i at han falder i søvn i sin egen seng, så han forbinder det sted med at skulle sove. Dertil kommer at det er ret vigtigt at han selv begynder at lægge sig ned, så han er klar over at det er det I forventer af ham. I ønsker hans skal lægge sig ned og sove og ikke stå op og lege. Ved at være i nærheden uden at give ham direkte kontakt, så giver I ham mulighed for at lægge sig ned selv. Det er naturligt at han rejser sig igen og igen, men på et tidspunkt holder han sandsynligvis op med det. Især hvis du kan veksle imellem at du putter ham og at du siger til ham at han skal lægge sig ned.
Du må gerne amme ham. Alternativet til amning er forøvrigt en kop mælk og måske en banan, så skal han have sin godnathistorie og så skal han sove. Her må du så vurdere om du skal blive der eller ...
... gå. Hvis han er grædende og ulykkelig, står med armene strakt op mod dig og råber "tag mig op", "gå ikke fra mig" med sit kropssprog, så skal du naturligvis være der for ham. Men er det sjov og ballade, så skal du gå.
Når du så går, så skal han puttes, betrygges I at du stadig er der og at han roligt kan lægge sig til at sove. For at gøre ham tryg skal du hele tiden gå frem og tilbage. Han må gerne protesterer mod at blive lagt ned, han må godt synes det er uretfærdigt at dagen slutter nu og protestgråd er således okay. Det er ikke det samme som at han er ulykkelig. Ved protestgråd forholder du dig helt rolig, nusser ham, putter dynen om ham, fortæller ham at du elsker ham og at han skal sove nu osv. og så går ud igen - hele tiden ind og ud.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ved ulykkelig gråd bliver du som sagt hos ham. Enten ved at sidde hos ham, holde ham i hånden osv. og han lægger sig måske til at sove i løbet af 10-15 minutter. Eller ved at være i nærheden og med ord betrygge ham og samtidig vise konsekvens "mor er lige her, du skal sove nu, læg dig ned, nat nat"...
Amningen om aftenen kan du som sagt erstatte med en kop mælk og en banan - amningen om natten er noget med at tage en beslutning om at det ikke er muligt mere. Det kan hjælpe at lade far tage over, da han af gode grunde ikke kan amme. Det kan derfor være nødvendigt at du flytter ud af soveværelset 3 nætter... Alternativet til det, kan være at flytte jeres dreng ud af soveværelset, hvis I har de muligheder:o)
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, rigtig meget held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
Viden om børn:
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.