Svar: Pottetræning, sprogtræning og lære at sige fra

---

Kære Joan

De fleste børn vil være omkring 3 år før de begynder at være parate til pottetræning. Nogle er naturligvis lidt yngre og andre ældre men at blive renlig, når man kun er 1½ år vil normalt være meget tidligt.

Et godt tegn er at barnet er i stand til at holde sig tør i mindst 3 timer. Det er et tegn på at barnet rent fysiologisk er parat. Det er ikke kun et spørgsmål om vilje, men også at barnet skal kunne mærke når det tisser og være i stand til at holde sig og kontrollere sin vandladning. Derudover er det bedste tegn til at samarbejdet omkring renlighed kan begynde, at barnet selv kommer og meddeler at det gerne vil.

Det at blive renlig har flere faser:

1. Først kommer barnet og fortæller at det har tisset eller lavet i bleen og gerne vil have en tør ble på.

2. Dernæst kommer barnet og fortæller at nu tisser eller laver det.

3. Og tilsidst når barnet at sige til inden. Der går meget kort tid, fra barnet mærker at det skal tisse til det sker, så man skal være hurtig.

I øjeblikket lyder det som om at din datter leger, hun synes det er sjovt at rende uden ble på en gang imellem og hun synes det er sjovt at sidde på potte. Det er fint at lade hende lege og du skal ikke presse hende til noget, men netop tage det helt roligt og afslappet. Og så vente på at hun bliver lidt ældre og begynder at komme med nogle af ovenstående tegn.

Jeg har den holdning at børn har bedre af den succesoplevelse det er at have en tør ble, end de har af det nederlag der følger med et par våde bukser. Derfor er jeg ikke tilhænger af at tage bleen af for hurtigt, men synes derimod at det er en god idé at skifte over til buksebleer og så trække op og ned som et par underbukser, når barnet har behov for at komme på toilettet og har lyst til at forsøge det.

Med hensyn til træning af sprog, så er det vigtigt at I taler med hende og sætter ord på de ting hun peger på. Det er vigtigt at I synger sange og læser bøger sammen med hende, så hun på den måde for udbygget sit ordforråd. Benævn også ting på forskellig måde, så hun hører ordene i forskellig sammenhæng. Det kan være at hun gerne vil have mælk, så kan du sige f.eks. "skal mor tage mælken i køleskabet", "så hælder vi mælken op i glasset", "umm, mælk smager dejligt". Så hun hører ordet mælk flere gange og sætter det sammen med det hun ser og drikker.

Det er helt rigtigt hvad I gør, når I flytter tallerkenen eller flytter jeres datter. Det er måde at fortælle hende på, hvad hun må og ikke må. Hun husker det bedre, hvis der følger en handling med. Det forhindrer hende ikke i at forsøge igen, men hun bliver bedre og bedre til at huske det.

Det kan være ...

---

---

... tallerkenen som fjernes fordi hun sidder og leger med maden i stedet for at spise. Det er fint at I her giver hende en ekstra chance, hvis hun protesterer og så herefter spiser sin mad. Hun skal jo forstå hvad det er I vil have hende til. I må også gerne opfordre hende til det I gerne vil "Maden ind i munden skat".

Det samme gælder, hvis hun f.eks. hopper i sofaen og I ikke vil have det. Så gå hen til hende og tage hende ned imens I siger "jeg vil ikke have du hopper i sofaen, den kan gå i stykker". Generelt er en forklaring også godt og et alternativ: "Nej du kan ikke få en is nu, men du må få et stykke agurk".

I forhold til at lære at omgås andre børn, så lærer hun det jo mere hun er sammen med andre og da I nu allerede har på fornemmelsen at hun er lidt stille og tilbageholden, så er det vigtigt at I guider hende og viser hende hvordan. Hvis I således oplever at andre tager legetøjet fra hende eller skubber hende, så hun bliver ked af det, så må I hjælpe hende med at sige fra. Det samme, hvis hun tager legetøjet fra andre, så må I også gå ind og mægle der.

---

---

---

I skal bruge jer selv og på den måde vise hende vejen. Vær derfor opmærksomme på, hvordan I selv virker som forældre. Har I selv tendens til at være lidt tilbageholdende og virke lidt generte? Jeres datter læser jer som et spejl og hun fornemmer helt sikkert, hvis I bliver forlegne eller utryg ved situationer.

I skal altså hjælpe jeres datter til at være social. Hvis I kan se at hun vægrer sig ved andre børn eller voksne, så sæt ord på - fortæl at I godt kan forstå at hun bliver lidt utryg, men at I er der og passer på hende. Hjælp hende med at svare, når hun ikke selv kan. Når I møder nogen der spørger til hende og hun gemmer sig lidt (både fordi hun ikke er ældre end hun er og fordi hun er lidt genert), så svar for hende. Tag over for hende så hun lærer hvordan igen ved at se på jer og I viser vejen. "Nå, hvad hedder du så lille ven?" spørger folk måske og så fortælle du hvad hun hedder og siger "ik os" til din datter, så hun er med i samtalen.. På den måde oplever hun at I træder til når hun ikke selv kan og samtidig får hun mod på det.

Vær også opmærksom på ikke at kalde hende genert. Ofte er vi tilbøjelige til at sige 'nå, bliver du helt genert nu' eller 'lad nu være med at være så genert'. På den måde bliver hun holdt fast i rollen som 'den generte'. Og lad være med at sammenligne hende med andre børn. "Du kan da også løbe hen og lege med de andre" eller "se den anden pige, hvor hun...". Det er ikke befordrende for hendes selvværd.

Jeg håber ovenstående giver jer en idé om hvordan I kommer videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---