Brev:
Udsving i mælkedannelse, ammestrejke mv.
Hej Helen.
Tak for dit svar - det er jo stort set det samme som jeg selv er kommet frem til - rart at vide at jeg er på rette spor ;0)
Men siden jeg skrev har jeg observeret følgende:
1. Der er meget store udsving i hvor meget mælk jeg har - er det normalt? Ved godt at hvile og væske er vigtigt, men det er ikke altid jeg kan se nogen sammenhæng. F.eks. for 2 nætter siden vågnede jeg ved 3-4 tiden og min t-shirt, lagen og dyne var gennemblødt af mælk. Og der var selvfølgelig mere end rigeligt til Tinus så det endte med at jeg stod op og malkede lidt ud af det bryst han ikke nåede til. Derimod har der stort set ikke været noget de sidste 2 aftener...
2. Af og til bliver Tinus meget vred når jeg lægger ham til. Først troede jeg at det skyldtes manglende mælk, men nogle gange kan jeg presse mælk ud i en stråle og mener derfor at der er masser af mælk. Andre gange som igår, kan jeg godt mærke at der ikke ligefrem er masser af mælk, men han giver nærmest op inden nedløbsrefleksen er aktiveret. Har selv tænkt om han måske er blevet for "doven" til at tage brystet om aftenen da han jo skal arbejde lidt mere for det der? Skal jeg være nervøs for en begyndende ammestrejke?
3. Når han spiser i løbet af dagen, bliver han meget hurtigt færdig og vil ikke have mere. Det tager ofte kun 5-10 minutter hvor han virkelig spiser effektivt og så bliver han ligesom ...
... lidt utålmodig. Samtidig sover han ikke nær så længe af gangen, men spiser istedet flere gange i løbet af dagen. Tidligere sov han gerne 2-3 timer af gangen - nu er det ofte under 1 time. Kan tydeligt mærke at han bliver hurtigere træt igen, så tror ikke det handler om at han har mindre behov for søvn. Har tænkt lidt at han måske savner en mere kølig luft? Han er generelt meget varm og jeg har lidt svært ved at vurdere hvor lidt jeg kan ligge ham med af tøj/dyner osv.
Vi har termometer i vores babyalarm og nu hvor vejret er godt sniger temperaturen sig ofte op på 25 grader inde i barnevognen, selvom jeg stiller den i skyggen. Jeg har taget uldposen ud af vognen og istedet lagt en almindelig dundyne i. Han bliver lagt i hans almindelige tøj - nu oftest noget tyndt bomuld ( har forlængst skiftet de lange uld bodyer med kortærmede bomulds body'er ). Jeg har desuden en tynd elefanthue som jeg ofte prøver at give ham på da jeg jo er lidt bekymret for hans ører, men ender altid med at må tage den af da han bliver drøn varm...
Nogen gode tip? Og hvor meget må jeg lave "gennemtræk" i barnevognen?
Har tænkt at skifte ulddynen i hans "voksi"pose med en sommerdyne - måske det kan hjælpe? Eller tror du stadig det er for varmt?
Barnevognen er en Emmaljunga kombivogn og jeg har ikke lagt ekstra isolering i udover en god madras....
Fortsat god søndag
Bibi & Tinus
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Dagsrytme for baby på tre måneder
Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...
Viden om børn:
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.