Annonce

Annonce

Svar: Hvordan med mad?


7. maj 2008

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Camilla

Nu hvor Isabella er blevet 6 måneder, så vil det være rigtig godt at du begynder at tilbyde hende skemad flere gange om dagen og også tilbyder hende større og større variation.

Du skal naturligvis gå stille og roligt frem, men variationen kan hurtigt gøres større og i løbet af de næste 2 uger skulle du gerne være rigtig god igang med alle former for grød, grøntsagsmos og så også der begynde med lidt kogt kød og fisk i mosen.

Du kan tilbyde din datter grød af ris, majs, hirse - men du må også meget gerne nu begynde med de lidt grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Du kan variere smagen ved at bruge forskellig frugtmos som topping og det kan være hjemmelavet mos eller købt mos på glas. Du kan give hende mos af alle typer frugt og bær og det kan være kogt eller det kan også være frisk frugt du tilbyder hende i hånden, når hun sidder i sin høje stol.

Du kan på samme måde tilbyde hende agurkestænger, brødskorper og lignende at gnaske lidt i, så hun vender sig til dette. Ligesom hun også skal tilbydes vand til maden, så hun stille og roligt lærer at drikke kold vand af en kop. Det kan være et lille snapseglas eller lignende. Det skal ikke være for stort, det er vigtigt at det passer til hendes lille mund. De fleste børn vil godt kunne lære at drikke af et lille glas eller plastik kop - der behøver normalt ikke være tud på.

Grøntsagsmosen er vigtig for at holde maven igang og her må du give hende alle slags grøntsager. Det er fint at forsøge med kartoffel som basis, men du kan også lave mos uden kartoffel, hvis hun ikke bryder sig om dette. Start med mos af f.eks. kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli og squash, men begynd så hurtigt at variere så hun får alle slags grøntsager.

Børn kan tit i denne alder godt lide at maden smager af noget og rodfrugter er ofte et hit. Du kan lave mos af pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv. Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

Når det kører med grøntsagsmosen og hun har vendet sit til det, så vil det være rigtig godt at du begynder at tilsætte kogt fisk eller kød i mosen. Hun må få alle slags kød: kylling, kalkun, gris, kalv, lam, okse, and osv. og det er en god idé at koge det eller lave det i ovn. Hun må gerne få indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle), hvis I får det en dag og hvis du laver millionbøf eller bolognese så må hun også gerne få lidt af det. Generelt kan børn godt lide at få lidt sovs på grøntsagsmosen....

Det er rigtig godt at tilbyde hende forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Børn under 14 år bør kun spise begrænset mængde af rovfisk. Det er tunbøffer, sværdfisk, ...


Annonce

... sildehaj og gedde. Det skyldes at der er risiko for forurening af kviksølv. Men hun må dog gerne få tun fra dåse, da de oftest indeholder meget lidt kviksølv.

Fisk bør igen koges eller laves i ovn, du kan dog også købe makrel, torskerogn, sildepostej og lignende og bruge det. Det kan være lidt nemmere en gang imellem.

Det vil være en rigtig god idé at du nu forsøger at få en fast plan for dagen, hvor hun tilbydes morgenmad, frokost og aftensmad samt mellemmåltider og flasker i nogen lunde fast rytme. Det er vigtigt at hun begynder at forbinde det at spise med at sidde med ved bordet og at hun får en rytme, som passer med den dagligdag I normalt har.

En plan for dagen med 2-3 måltider skemad og flaske kan se således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske og sover lidt videre

Morgen 8-8.30: Grød af en eller anden slags og gerne med lidt frugtmos på, frisk frugt i hånden, vand af kop

Formiddag 9.30-10: Tilbydes flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 12: Grøntsagsmos og stille og roligt begynder du med lidt kogt kød eller fisk i mosen. Kan tilbydes agurkestænger i hånden og vand af kop

Puttes til middagslur med en flaske ca 13-13.30


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Eftermiddag 16: Flaske med mme

Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad. Tilbydes lidt brødskorper eller lignende i hånden og vand af kop.

Puttes til natten med en flaske kl 19-20

Sen aften 23/24: Flaske inden du selv går i seng og i løbet af natten behøver hun så ikke længere mælk, men kan sove til næste morgen tidlig kl ca 06.

Det er vigtigt at du tilbyder hende en lille smule skemad, det er ikke store mængder hun skal have, for hendes mave skal også følge med. Bare en 1/2 til 3/4 dl. vil være helt fint og du skal bare starte med 4-5 tsk fulde og så øge hendes indtag stille og roligt, når du fornemmer at hendes mave kan følge med.

Det er vigtigt at skemaden ikke udgør så stor en del af hendes indtag af det fuldstændig fjerner lysten til flaske, men i takt med at hun spiser mere og mere rigtig mad, vil behovet for flaske naturligt nedsættes. I forhold til hendes alder nu, vil hun sandsynligvis have behov for 5-6 flasker i døgnet. Når hun bliver 7 måneder og spiser mere rigtig mad, vil hun have behov for ca 4 flasker i døgnet.

Du behøver ikke tilbyde din datter jerntilskud, så længe hun får mindst 400ml mme dagligt og det skulle hun meget gerne indtage med den alder hun har. Det er vigtigt at hun får mindst 400ml mme dagligt frem til 12 måneders alderen for at hendes jernbehov bliver dækket. Gør hun ikke det, så skal hun tilbydes ekstra jern ved siden af.

Og med hensyn til flasker, så er det generelt vigtigt at sørge for at disse er helt rene. Det er især i skruegangen at der sætter sig mælkerester og der er grobund for bakterier. Du kan dog godt vaske flaskerne op i opvaskemaskinen hvis du har en sådan og så skolde flaskerne bagefter for at fjerne evt. sæberester.

Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, det er en helt ny verden der åbner sig for jer nu:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vitaminer børn

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:

- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.

- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...

Læs mere i Babylex

Babynest

En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.

En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce