Svar: Søvn og amning om natten - 0 mdr.
Kære Eva
Tillykke med den lille pige. Det lyder som om at hun trives godt med din mælk og bestemt som om at du har fint med mælk til hende og som om at amningen fungerer.
Nu hvor mælken er løbet til, så er det helt rigtigt som du gør - ammer hende fra det ene bryst og lader hende spise godt fra den side. Evt. skifter hende, så hun vågner lidt op til dåd og så tilbyder du hende modsatte bryst. Når hun er færdig med at spise der, så kan du svøbe hende og putte hende i liften.
Næste gang du ammer, så starter du på den side, hvor hun har spist sidst, lader hende spise færdig der, skifter hende og tilbyder modsatte bryst.
Det er en god idé at svøbe hende, fordi hun af svøbet vil føle sig omsluttet - det vil bare være af et klæde og ikke af dine arme. Du kan evt. svøbe hende inden du lægger hende til brystet anden gang fordi hun så derefter kan flyttes direkte fra din favn og ned i liften uden at hun mærker forskel. Hvis hun ikke er svøbt, så vil hun naturligt protestere mod at blive flyttet fra en varm favn og ned i en kold seng.
Hvorvidt du skal vække hende, afhænger helt af hvordan hun spiser og om hun får de måltider i løbet af dagen, som hun har behov for. Hun lyder ikke til at være påvirket af gulsot eller andet der kunne gøre hende sløv og den pige du beskriver lyder umiddelbart fin og som om hun fint kan regulere sit behov for mælk. Det betyder at hvis hun om natten sover 4-5 timer, så må hun gerne det, men hun vil så have behov for at blive ammet noget hyppigere i løbet af dagen - fordi hun skal indhente det forsømte. Det betyder jo ikke noget, hvis hun regulerer sig på denne måde - det er fint, hvis hun kan det.
Det kan være rart at få lidt længere nattesøvn, så hvis hun skal sove et lidt længere stræk, så skal det være der. Om dagen synes jeg til gengæld at du skal holde lidt gang i hende. Det er vigtigt at hun ikke sover så længe om dagen at hun kommer i underskud af mælk og derfor er nødt til at spise hele natten igennem. Det er vigtigt at I allerede nu forsøger at lære hende at det er om dagen man skal være mest vågen og aktiv og om natten sker der ikke stor aktivitet.
Når du putter hende i liften så gør det forholdsvis hurtigt efter hun er færdig med at spise ved brystet. Hold dine hænder på hende krop, så hun stadig kan mærke at du er der, sving evt. liften lige så stille frem og tilbage og stil hende lidt afsides, så hun bedre kan ...
... lukke af for alle lyde.
Når man tæller timer mellem amning, så skal du være opmærksom på at det er fra amningen starter til næste amning begynder. Det vil sige at når der kun skal gå 4 timer imellem amning, så betyder det, at hvis du er begyndt at amme kl. 12 sidste gang, så skal du altså lægge til 15.30-16 også selvom du først var færdig med første amning kl. 12.45... Melder hun sig før, så er det naturligvis helt okay, du må gerne amme hende hyppigere end hver 4 time, hvis hun viser behov for det.
Det er sådan at du meget hurtigt danner mælk igen. Man siger normalt at du efter 1 time vil have dannet ca 45 % mælk, efter 2 timer mere end 70% efter 3 timer 90% og efter 4 timer 100%. Hvis hun således melder sig efter 1½-2 timer og gerne vil have mælk igen - så er der altså mælk at få og her skal hun bare lægges til.
Du skal regne med at hun har behov for mindst 6 amninger i døgnet, meget gerne mellem 6-8 amninger i døgnet med den alder hun har - og igen, vil hun die mere, så må hun gerne det. Normalt vil amning hver 3-4 time dog være nok til at dække hendes mælkebehov.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal også vide, at jo hyppigere du ammer, jo mere mælk vil du producere. Hvis du således føler at du mangler mælk, så er det en god idé at lægge hende hyppigere til - det giver altså mere mælk at amme hver 2 time i stedet for hver 4 time. Her kan det altså godt være nødvendigt at vække hende og holde hende lidt til ilden.
Det er sådan at du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon prolaktin. Det giver altså mere mælk og er med til at opretholde mælkemængden at amme om natten. Derfor skal man f.eks. ikke begynde at tilbyde barnet flaske i stedet for amning om natten. Men at amme om natten kan også være at amme kl. 24-01 og igen kl. 04-05 og sover hun der imellem, så er det dejligt for jer alle. Du behøver altså ikke stille vækkeuret for at amme hende kl. 03:o)
Jeg håber du hermed er hjulpet lidt videre, - sørg for at holde hende til brystet i løbet af dagen, am fra begge sider ligesom du gør og svøb hende, så hun stille og roligt lærer at sove i liften. Sover hun så lidt længere om natten, har tanket godt om aftenen inden og spiser rigtig godt igen, når hun vågner efter 4-5 timers søvn - så er det helt okay. Fornemmer du at mælkemængden falder og du har behov for at øge mælkemængden igen, så vil natamning være godt og være vigtigt.
Fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.
Sut/amme - sove uden bryst om natten
Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.