Annonce

Annonce

Brev:

Tvillinge døgn rytme efterlyses!


11. maj 2008

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Tvillinge døgn rytme efterlyses!

Hej Helen,

Jeg er mor til et sæt tvillinger (dreng+pige) på snart 11 uger. Mit ønske er, om du kan hjælpe mig med at give et bud på en døgnrytme!

Lidt om tvillingerne:

De er født i uge 37 + 2 ved kejsersnit, da de begge var i sædestilling. Benjamin vejede ca. 2700 gram og Mathilde ca. 2950 gram. De spiste godt fra starten, og blev ammet i de første fem uger. I løbet af de fem uger blev suppleringen med flaske gradvist større, da jeg fandt det alt for udmattende og upraktisk at amme to børn – jeg fandt aldrig hvile og hygge, når jeg ammede.

Lidt om, hvordan det kører lige nu:

Tvillingerne får mad som de efterspørger det. Dvs. når de er sultne varmer vi 150 ml. NAN 1, hvor de spiser forskelligt, afhængig af tidspunkt for og mængde ved sidste måltid. Typisk rammer det dog således at de spiser hver tredje time i dagstimerne.

Omkring kl. 20 bader vi dem på skift, typisk et sted mellem 1 til 2 timer efter seneste måltid. Efter badet spiser de det, de nu kan rumme, for at få dem til at spise til natten og falde til ro.

Når de lægges i seng tager det typisk en time til halvanden inden de ikke længere vågner op og klynker. Der er typisk ro fra mellem halv ti og ti om aftenen. Når de vågner trøster vi mens de ligger i sengen (hver deres, men på deres fælles værelse). Går klynken over i gråd tager vi dem op, og sidder med dem til de næsten sover eller er faldet i søvn, og lægger dem så i seng igen.

Benjamin spiser mellem 80 og 120 ml. inden sengetid, og sover typisk til kl. 4 eller 5 næste morgen.
Mathilde spiser mellem 120 og 180 ml. inden sengetid, vågner typisk et sted mellem 1 og 3 og spiser her mellem 100 og 150 ml. Herefter sover hun til kl. 5 eller 6.

Benjamin spiser altid 150 ml. når han vågner om morgenen, og er typisk vågen en time, hvorefter han falder i ...


Annonce

... søvn.
Mathilde spiser mellem 80 og 120 ml. når hun vågner om morgenen, og falder typisk i søvn umiddelbart derefter.

Resten af dagen indtil aftenbadet forløber således:

- Tvillingerne sover i barnevognen (tvillingevogn med separate barnevognskasser) til de er sultne. Der går alt mellem 2 og 4 timer imellem hvert måltid. Dermed er det mere undtagelsen end reglen at de spiser samtidigt.

- Når de har spist og virker trætte er de svære at få til at falde til ro. Det er ligesom om, de ikke kan finde ud af, hvad de har lyst til.

- Vi bruger barnevognen som soveplads i dagstimerne. Er tvillingerne vågne, ligger de på legetæppe eller hygger med mor og/eller far.

- Når de ligger i barnevognen vågner de altid, hvis barnevognen står stille. Der kan indimellem gå ti minutter, før de vågner. Om de er faldet i søvn i barnevognen imens den stod stille, gør ingen forskel – de vågner stadig efter 10 minutter. Dermed får de ikke rigtigt nogen længerevarende sammenhængende søvn i løbet af dagen. Ovenstående gør at tvillingerne fra omkring kl. 16-17 stykker er godt udkørte, og nærmest konstant klynker indtil de sover til natten. Ind imellem dratter de om af udmattelse og sover så måske en halv times tid.

Det er netop i dagstimerne vi virkelig ønsker os en eller anden form for input til rytme, da det kan være svært at nå andet end at fodre og trøste børn, samt rulle med barnevognen hele dagen.

Jeg ved godt at det nok er lidt tidligt at forvente rutiner, men en eller anden form for guideline til optimal klargøring til rutine er nok det vi føler vi mangler mest. Bare sådan at en indførelse af en bestemt rytme ikke kommer som et chok for dem.

Selv rutinen omkring skemad og overgangen til det er jeg heller ikke helt sikker i. Ved ikke om du kender et link til nogle gode plan forslag?

Mange hilsner
Charlotte

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.

Er fontaneller forskellige

Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Græder sig selv i søvn om aftenen

Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...

Læs hele brevet og Helens svar


4. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Dagsrytme for baby på tre måneder

Kære Helen. Først og fremmest mange tak for din gode postkasse. Det er...

Læs hele brevet og Helens svar


1. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.

Vågner fra lure hele tiden

Hej. Jeg har en datter på 3 måneder. Jeg kan simpelthen kun få hende til at...

Læs hele brevet og Helens svar


26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.

Hjælp til at skifte rytme i flaske

Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre...

Læs mere i Babylex

Optøning af spædbarnsmad

Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:

- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.

- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.

- Mad som har været...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en vidunderlig website - du gør virkelig et fantastisk stykke arbejde.

Karina, mor til dreng 5 måneder


Annonce