Svar: Tvillinge døgn rytme efterlyses!
Kære Charlotte
At få planen til at gå op i en højere enhed med ét barn kan være svært. At få det hele til at lykkes med to er naturligt et endnu større projekt og som udgangspunkt vil jeg sige, at det lyder som om at I gør det rigtig godt!
Børn i 2-3 måneders alderen har brug for meget fleksibilitet. Det lyder fint med flaske efter behov, som svarer til ca hver 3 time og I skal i forhold til søvn regne med at de har behov for at sove 3 lure dagligt, nogle gange måske 4 lure - fordi de enten powernapper ½ time først på dagen eller sidst på dagen. Men som udgangspunkt altså 3 lure - en formiddagslur, en middagslur og en lur sen eftermiddag/tidlig aften.
Nogle gange vil børn omkring 3 måneders alderen (12 uger) have en vågenperiode om aftenen, de virker her meget søgende, vil gerne spise hele tiden, små klynker og virker generelt urolige. Dette hænger sammen med at børnene på det tidspunkt er ved at være så store at de har behov for mere mælk. Ved at græde mere og være mere urolige, så lægger man dem mere til og der produceres mere mælk. Selvom du ikke ammer, så vil dine børn fortsat sende lidt de samme signaler og kan derfor godt have behov for at spise lidt mindre af gangen og spise lidt hyppigere end du tidligere har oplevet. Det ændrer sig normalt igen i løbet af få dage. Og så skal du naturligvis være opmærksom på om de skal til at have lidt større mængde i deres flasker. Ikke bare om aftenen - også om dagen.
Samtidig begynder børnene også at kunne se længere og de bliver stille og roligt mere og mere bevidste. De fornemmer nu at de er i et rum, fornemmer hvis nogen kommer ind i rummet eller går ud af døren. Du kan se at de kigger mere og mere bevidst efter lys og lyd og de begynder så småt at fornemme hvor de er - hjemme kendte steder eller ude fremmede steder.
Det betyder også at de får rigtig mange stimuli, oplevelser som skal bearbejdes når de sover. Det betyder at de (som I oplever det om aftenen) har svært ved ...
... helt at overgive sig til søvnen og brug for at I kigger til dem tit, beroliger dem med kærtegn, vugger dem blidt osv. for at de tilsidst falder godt i søvn.
Med til rutiner og rytme hører også genkendlighed. Det vil sige at I nu skal begynde at indføre fast måde at putte dem på, svøbe dem, synge en bestemt sang, trille dem og lulle dem i søvn, give dem en sut og en sutteklud, tænde en musikuro, kærtegne dem på en bestemt måde osv. hvad I nu synes virker bedst for at få børnene til at sove.
I takt med at de bliver ældre så vil disse ritualer blive forbundet med det at skulle sove og når de gentages dagen igennem så vil de på sigt hjælpe børnene til at finde ro og overgive sig til søvnen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så det I kan gøre lige nu er altså at sige til jer selv, at den uro i mærker hos jeres børn er en naturlig del af deres udvikling. Tingene vil stille og roligt ændre sig i takt med at de bliver ældre. Det vil være rigtig godt at I forsøger med en rytme der hedder 3 lure dagligt, - formiddag, middag og eftermiddag/tidlig aften og at I indfører helt fast måde at berolige og betrygge dem på når de skal sove. De fleste børn i denne alder vil have behov for at sove sammenlagt 5-6 timer i løbet af dagen og 10-11 timer i løbet af natten - ialt 15 timer i døgnet. Hvis de sover mere i dagtimerne, så kortes nattesøvnen naturligt ned osv.
I takt med at de bliver så gamle at de skal igang med skemaden, så vil det være relevant at man begynder at putte lidt mere efter faste tider. Her vil det være fint at introducere f.eks. frokost og aftensmad og forsøge at finde det tidspunkt hvor hele familien spiser sammen. På den måde vil der i denne alder komme mere og mere struktur og skemalægning på dagen, - det varer dog lidt endnu og de planer og tanker I har brug for omkring dette må vi tage til den tid:o)
Jeg håber mine tanker hjælper jer lidt videre og måske gør jer lidt klogere på hvad der sker med jeres børn i øjeblikket:o) Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Rød numse
De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.
For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.
Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.