Annonce

Annonce

Svar: Er det tid til at gå fra 2 til 1 lur om dagen? - 10 mdr.


13. maj 2008

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mor

De fleste børn vil først i 12-18 måneders alderen begynde at kunne nøjes med en enkelt lur dagligt. Samtidig tænker jeg at netop det at skulle starte i vuggestue, naturligt vil gøre din datter mere træt. Det er meget at skulle forholde sig til og det kan være svært at kapere så mange mennesker, nye rutiner osv. og derfor vil det være helt naturligt, hvis hun har behov for at få en formiddagslur og behov for at sove 2 gange dagligt. I takt med at hun så bliver ældre, vender sig til den nye dagligdag osv. så kan hun begynde kun at sove en gang.

At din datter vægrer sig mod at skulle sove hører alderen til. Hun vil gerne selv bestemme, det samme gør sig gældende, når hun skal spise, have skiftet ble osv. og det er et udtryk for at hun nu viser mere selvstændighed og egen vilje. Det er således et sundhedstegn og du må forsøge at møde hende, så godt du kan. Hun skal naturligvis have den søvn du som mor og voksen ved at hun har behov for, men måske kan du trække tiden lidt, så hun ikke puttes alt for hurtigt eller simpelthen starte med at trille hende en tur, hvor hun sidder op i barnevognen, kigger på verden og oplever. Det er jo det hun vil - hun vil ikke sove og opleve.

På den måde kan man ofte møde børn og så alligevel få dem til at sove. Når hun er fyldt op med indtryk og begynder at blive træt, så kan du lægge hende ned og hun kan så få sig en god lur.

At sove 2½-3 timer i løbet af dagen og sove 10-11 timer om natten er passende for et barn på 10 måneder. Det vil sige et samlet søvnbehov på 13-14 timer og det lyder som om at det passer fint på din datter.

Når hun vågner om natten, så er det fint og omsorgsfuldt at I tager hende ind til jer - det lyder jo som om at I alle 3 har det godt med dette og på den måde sover bedre. Du kan dog godt forsøge om du stille og roligt kan flytte hende tilbage i egen seng igen når du har sovet et par timer og føler pladsen er ved at blive for trang.

Jeg tænker at det er vigtigt at lade hende få den ekstra tryghed især lige nu, hvor hun også skal i vuggestue, så at kæmpe for at ændre en masse på søvnvaner som I føler fungerer, synes jeg ikke der er idé i lige nu.

Med hensyn til indtag af mad, så kunne jeg også godt tænke mig at hun spiste lidt mere varieret og mere mad, der skal tygges. Jeg vil foreslå dig at bage nogle havregrynsboller - de kan naturligvis ikke gøre det ud for rugbrød, men det er ernæringsmæssigt okay og vil være godt at øve 'tygning' på. Og så smager de rigtig godt og I kan alle spise dem - at I spiser samme mad er nemlig også vigtigt:o)

Opskrift på havregrynsboller:

150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.

50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.

Det hele æltes og dejen må gerne være lidt ...


Annonce

... klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.

Det er helt fint at du serverer mos ved siden af mad i stykker, så du er sikker på at hun bliver mæt nok. Det vil sige at du til frokost sagtens kan bibeholde grøntsagsmos med kød eller fisk og så ved siden af tilbyde hende mad i stykker - det er så både brødhapsere, godt kogte pastaskruer, små stykker frikadelle, kogte majs, ærter og gulerod osv. Hvor meget hun skal have af hver må du prøve at finde ud af. Det er bedre at hun får lidt hapsere og stille og roligt vender sig til det og får mere og mere - end at hun slet ikke får eller modsat bliver frustreret fordi hun får for meget.

En plan for dagen kunne se således ud:

Morgen 7.30-8: Grød, prøv om du kan få hende til at spise lidt andet end risgrød ... Vand eller mælk af kop (prøv både at servere sødmælken lun og kold)

Formiddag 9-9:30: ½ bolle med smør, ost i stænger, ½ banan eller anden frugt - frugtmos eller frisk frugt, vand af kop

Puttes til formiddagslur ca kl. 10 og sover en lille times tid

Frokost 11:30: Brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg. Du må hjælpe hende med at spise det, hvis hun ikke selv kan. Det kan gives med fingrene eller du kan forsøge at lære hende at spise med gaffel. Brug gerne fiskepålæg - makrel, rognguf, tun, sildepostej osv. Giv hende også gerne lidt kogte ærter og majs, kogte pastaskruer, stykker af frikadelle osv. og så fyld efter med grøntsagsmos - det er fint at tilbyde en middagsret eller rester fra aftensmaden. Vand af kop


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Puttes til middagslur med en amning kl. 13:30-14. Start med at lade hende sidde op i vognen og put hende, når hun er træt og parat.

Eftermiddag 16: En lille portion tykmælk, A38 eller lignende med frugtmos, rugbrødsdrys, - nogle familier tilbyder også barnet minifras netop for at barnet kan øve sig lidt på pincetgreb og mad i stykker. ½ bolle med smør, ost, evt lidt frugtmos eller marmelade på. Vand af kop

Aften kl. 18: Familiemad, det er fint at du moser f.eks. kartofler med sovs eller tilbyder ris med sovs. Men ved siden af det der er moset skal hun så have mad i stykker. Det kan være kød i stykker, det kan være grøntsager, kartoffelbåde, pastaskruer og lignende som hun kan gnave lidt af. Hun skal altså tilbydes begge dele. Vand eller sødmælk af kop

Evt. lidt frugtgrød med sødmælk til dessert eller lignende

Ammes og puttes til natten ca 20-20.30 som nu

Det er normalt at børns vægt stagnerer lidt når de begynder at kravle omkring og bruge meget energi. De er derfor vigtigt at I fortsat sørger for at hun får fedt nok og stadig energiberiger hendes mad. Husk også stadig d-vitamin og jern.

Jeg håber mine tanker hjælper jer lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Kiks til baby

Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit uddybende svar..... Der er lige pludselig en masse ting der hænger bedre sammen for mig.

Tak fra Anja, med mindre ondt i brysterne


Annonce