Annonce

Annonce

Svar: Mad, søvn og plan for dagen


13. maj 2008

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Sebastians mor

Nu hvor Sebastian er blevet 6 måneder, så vil det være rigtig godt at du begynder at tilbyde ham større variation af mad.

Lad grøntsagsmosen tage udgangspunkt i de grøntsager I selv spiser og lav lidt sovs med lidt sødmælk eller lidt smørsovs, der kan give mosen lidt smag. Du kan lave mos af pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv. Vær opmærksom på at selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

I takt med at han spiser mere og mere grøntsagsmos så vil det være rigtig godt at du begynder at tilsætte kogt kød eller fisk. Han kan få alle slags kød: kylling, kalkun, gris, kalv, lam, okse, and osv. og det er en god idé at koge det eller lave det i ovn. Han må gerne få indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle), hvis I får det en dag og hvis du laver millionbøf eller bolognese, hvor kødet mere har stået og simret i sovs på panden end det har stegt, så må han også gerne få lidt af det. Hakket kød er ofte en fordel at begynde med.

Fisk er vigtigt fordi det indeholder gode fedtstoffer, som fremmer hjernens udvikling og det er vigtigt at tilbyde børn forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Børn under 14 år bør kun spise begrænset mængde af rovfisk. Det er tunbøffer, sværdfisksildehaj og gedde. Det skyldes at der er risiko for forurening af kviksølv. Men han må dog gerne få tun fra dåse, da de oftest indeholder meget lidt kviksølv og det kan være lidt mere praktisk at komme i grøntsagsmos.

Fisk bør igen koges eller laves i ovn, og skal det være lidt let i hverdagen, så kan du også købe makrel, torskerogn, sildepostej og lignende og bruge det.

Han må også gerne begynde at få de lidt grovere grødtyper - havregrød, øllebrød og flerkornsgrød og du kan begynde at tilbyde ham frugt - både frugtmos og frisk frugt i hånden.

Det vil være rigtig fint at tilbyde ham 3 skemåltider nu og lidt i hånden som mellem måltider. En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop. Evt lidt frugtmos på grøden og lidt frisk frugt i hånden inden han puttes til morgen/formiddagslur

Ammes og puttes til lur mellem 8.30-9 ligesom nu

Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller ...


Annonce

... fisk, da han er glad for det lidt søde, så prøv med ærtemos og gulerodsmos. Hvis han virker lidt forkvalmet af kartoffel, så prøv at lave mos uden kartoffel. Du kan også bruge lidt risgrød som basis i stedet for kartoffel og så på den måde få flere forskellige typer grøntsager i ham. Vand af kop og agurkestænger, brødskorper eller lignende i hånden.

Ammes og puttes til middagslur ca 13

Eftermiddag 16: Ammes

Powernappen sidst på dagen kan måske springes over, men da han står ret tidligt op og ikke sover lang middagslur, så er det ikke sikkert han kan undvære den og det er helt okay.

Aften 17.30-18: Aftensmad som tager mere og mere udgangspunkt i det I andre spiser. Grøntsagsmos med kød eller fisk, lidt sovs og forskellig smag, brødskorper og lignende i hånden. Vand af kop.
Igen kan du en overgang bruge risgrøden som basis og så tilsætte forskellige grøntsager i stedet for frugtmos.

Ammes og puttes mellem 19.30-20


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Sen aften 23/24: Ammes inden I selv går i seng og sover uden mælk til næste morgen tidlig.

Med hensyn til at sove på eget værelse, så kan jeg ikke vurdere hvor varmt der er .. det er det rigtige du gør med nedrullede gardiner og åbne vinduer for at holde værelset køligt - du må vurdere om det alligevel er for varmt for ham.

Det er meget naturligt for alderen at han vågner lidt op og snakker. Han øver sin stemme og om natten kan han høre sig selv på en helt anden måde. Det er en fase I skal igennem. Bliver han ked af det, skal du naturligvis tage ham op, men kan han falde i søvn af sig selv er det fint. Det kan her være en fordel med eget værelse, da han så ikke vil forstyrre dig så meget.

Opvågningen først på natten kan du imødekomme ved at lægge ham til brystet inden du selv går i seng. Det er aldersmæssigt forventeligt at han kun kan klare sig 6 timer uden mælk. Det vil sige fra ca 23/24 til næste morgen tidlig 05/06. Hvis han ikke får mælk omkring midnat, så vil han naturligt have behov for mælk 01/02 hvis han er puttet kl. 20.

Han skal have jerntilskud dagligt nu hvor han er 6 måneder gammel, du kan købe jerndråber eller smagsneutralt jernpulver. Begge dele sælges på apoteket.

Det er meget vigtigt at I spiser sammen og forsøger at være fælles om det. Det er på samme måde vigtigt at maden stille og roligt tager mere og mere udgangspunkt i den mad I andre spiser, så I alle spise sammen og spiser det samme.

Hans rytme vil ændre sig stille og roligt i takt med at han bliver ældre. Jeg håber at ovenstående plan hjælper jer lidt videre og viser hvordan I kommer videre frem. Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Suttebehov

Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.

Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.

Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...

Læs mere i Babylex

Tisser i sengen

Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.

Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.

Langt de fleste børn vokser...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.

For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.

Tak fra en taknemmelig mor


Annonce