Brev:
Gider ikke sutteflaske
Hej Helen,
Så er den gal med mælkeindtaget igen hos min ene dreng. Han er blevet ammet fuldt ud indtil han blev 7½ måned gammel, hvor jeg valgte at stoppe med at amme, selvom han gerne ville have fortsat. Han er aldrig blevet rigtig glad for sutteflaske, og den seneste måned er det blevet helt håbløst. Han er snart 9 måneder gammel, så jeg forsøger mig med 3 flasker i døgnet, men det er en kamp uden lige.
Vores dag ser således ud:
8.00: Morgenmad, øllebrød/flerkornsgrød/bolle med smør og ost, vand af kop. Spiser ca. en dl eller en halv bolle.
9.30: Bolle med smør, frugt, vand af kop. Spiser en kvart bolle og noget frugt.
10.00-11.15: Sover
12.00: Frokost. Brød med pålæg, mos fra aftensmaden aftenen før. Vand af kop. Spiser lidt under en halv skive bondebrød og ca. 10 skefulde mos.
13.30: Flaske MME, 150 ml som tvinges i ham henover 45 min. under store protester. Han vil enten ikke tage flasken i munden, eller vil gerne tage flasken i munden, men leger bare med den uden at sutte mælk ud. Men han får de 150 ml.
14-16: Sover
16.00: Yoghurt med havregryn el. banan med mælk el. grød. Spiser en dl eller en halv banan og ca. 30-40 ml MME.
18.00: Grøntsagsmos med kød, lidt frugt til dessert. Vand af kop. Spiser ca. 1-1½ dl.
19.30: Forsøg ...
... på flaske med MME. Spiser 40-50 ml henover en halv time under store protester, falder så i søvn og vågner ca. 45 min. senere og spiser 100 ml MME hurtigt og effektivt halvt i søvne.
03.00: Spiser 150 ml MME hurtigt og effektivt halvt i søvne.
6.30: Vågner.
Som du kan se, er det flaskerne i hans vågne timer, der kikser. De to flasker, han spiser under søvnen, går fint. Men det er simpelthen en daglig kamp at få ham til at drikke af flasken i dagtimerne, og det tager så meget af min tid og energi. Jeg er virkelig frustreret over, at vi skal blive uvenner over den mælk hver dag.
Der er tilsyneladende intet i vejen med smagen af mælken eller selve flasken, for han vil gerne drikke om natten. Jeg har forsøgt at flytte flasken frem til kl. 9.30 og bytte om på de to måltider, men det hjælper ikke. Jeg har også prøvet at give mælk af kop, sprøjte og tudekop, men det virker heller ikke. Jeg har også forsøgt mig med en mindre frokost og aftensmad, men heller ikke det virker.
Jeg er løbet tør for ideer - hvad siger du? Jeg ved jo, at jo mindre han drikker i løbet af dagen, jo mere skal han indhente om natten, og det er han slet ikke vågen nok til (han er endelig begyndt at sove igennem). Håber du har et forslag.
Venlig hilsen
En frustreret mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika