Svar: Sove på eget værelse - hvordan griber vi det an?

---

Kære Helle

Jeg synes det er en rigtig god idé at I flytter jeres dreng ind på eget værelse og putter ham i hans egen seng, for at lære ham at sove der. Det er nemlig som du skriver rigtig vigtigt at man som forældre også plejer sit parforhold og det skal prioriteres - din kæreste har trængt til det længe og det er nu og det er okay:o)

Når børn er 13-15 måneder gamle, så sker der rigtig meget med dem både fysisk og mentalt. Jeres dreng er lige nu i en fase, hvor han har ekstra meget behov for tryghed og nærhed. Han er aldersmæssigt lige på grænsen til at vide, at I er der selvom han ikke kan se jer. De fleste børn begynder først rigtigt at forstå dette når de er omkring 16 måneder og det betyder at han har brug for at I bruger tid på at putte ham, betrygger ham og gør ham rolig. Det er dog ikke det samme, som at I skal sove sammen med ham og det er som sagt en god idé at arbejde på nye soverutiner nu.

De fleste børn vil, når de bliver omkring 18 måneder opleve verden større og de drømmer mere og vågner derfor mere om natten. Med det in mente vil det derfor være rigtig godt, hvis I kunne skabe gode søvnrutiner nu - så er det lettere at holde fast i dem de næste måneder. Gør I det ikke nu, så kan det altså blive lidt sværere om f.eks. 4-6 måneder ... en vigtig tanke synes jeg:o)

Det er rigtig godt at jeres dreng er vant til at blive puttet i sin seng, det skal I holde fast i og nu sker det så bare på hans eget værelse i stedet for i soveværelset. Det er vigtigt at han forbinder stedet han skal sove med noget rart og dejligt, der skal være trygt, sengen skal være rar at ligge i, der skal måske være en sovebamse eller lignende, der skal være en natlampe så han kan orientere sig osv.

Det kan nogle gange være en god idé at tilbyde en kop mælk og en banan. Der er nogle stopper i banan, som får barnet til at slappe af og mælken giver også en god ro. Samtidig så er det hyggeligt at sidde i sin seng og få lidt lun mælk og det er som sagt vigtigt at hele situationen virker rar. I skal så sætte jer ved siden af og læse en godnathistorie. Det at I sidder der, han lytter til jeres monotome stemme osv. kan give ham en ro og få ham til at slappe af. Der er ikke krav om at han skal lægge sig ned at sove lige nu, kun et krav om at han skal sidde stille, lytte og have det rart. Han skal altså bare være i sengen, finde roen og det foregår således også lidt på hans præmisser og i hans tempo.

Efter godnathistorien, så vil jeg anbefale at I forsøger at putte ham ved at I sidder der lidt, betrygger ham i at han roligt kan lægge sig til at sove, synger måske en lille sang, holder lidt i hånden osv. Hvis han lægger sig til at sove mod at man sidder hos ham, holder i hånden, kærtegner ham blidt - så er det givet godt ud. Det er langt bedre at bruge 15 minutter på dette end 1 time med gråd og udmattelse.

Det kan også være at han slet ikke kan forholde sig til at I sidder hos ham og her kan det nogle gange være en rigtig god idé at tage strygetøj med op på værelset. Når man står og stryger så er man i nærheden - går ikke fra ham, kan tale lidt med ham (ikke for at underholde, men mere 'mor er lige her, kan du lægge dig ned og sove, nat-nat') uden at give ham for meget opmærksomhed og samtidig får man noget fra hånden på en monoton og dermed beroligende virkning. Derudover vil det at sige til ham at han selv skal lægge sig ned være en god ting, i forhold til at lære ham atter at sove i sin egen seng. Det har altså noget at sige at det er ham selv der gør det en gang imellem og ikke jer, der gentagende gange putter ham og han rejser sig igen.

Man kan også sætte sig i nærheden med noget arbejde, læse en bog, arbejde på computer osv. Hvad mulighed I nu har. Jeg er ikke tilhænger af at man sidder hos barnet med ryggen til barnet. Det ...

---

---

... handler ikke om at han ikke må få kontakt eller at man afviser ham - det handler om at være tilstede, at berolige ham med ord og altså være der for ham uden at være tæt fysisk sammen. Så han stille og roligt lærer at man er der og passer på ham - også selvom I ikke ligger sammen.

Alternativet er at gå fra ham, putte ham, betrygge ham i at I er der, passer på ham osv. og at han roligt kan lægge sig til at sove. Herefter gå fra ham, men aldrig være væk i mere end højst 3 minutter og ikke forlænge tiden. Også gå tilbage til ham selvom han ikke græder, så han kan se at det passer, at I er der og kommer som I har sagt:o) Det kan være praktiske ting man gør, bærer tøj ind og ud af værelset, der skal lægges på plads eller igen at man bare prøver at være til stede en gang imellem og så går lidt igen. Det handler altså om at han endnu ikke helt forstår at I er inde i stuen og ikke har forladt ham:o)

Jeg er af den overbevisning at når børn beder om tryghed, så skal de skal naturligvis have den og når børn græder for at forhindre deres forældre i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at de vil have deres vilje eller at de ønsker at bestemme. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

Derfor er det vigtigt at I forsøger at lytte til hans gråd og prøver at finde ud af, hvad det er han med sin gråd fortæller jer. Det er meget vigtigt at I skelner jeres drengs gråd fra hinanden. Hvis han græder fordi han er utryg, han klynger sig, han vil ikke sove alene, han har brug for stor fysisk kontakt osv for at sove - så skal man være der og man skal være der 100 pct. Men hvis han småklynker lidt, forsøger at få lov til at lege lidt længere, gerne vil have lidt underholdning og gråden handler om at han protesterer mod at dagen slutter nu, det var lige så hyggeligt og han vil gerne blive ved lidt længere - så er det okay at I går. Og her skal I så gå frem og tilbage, betrygge ham i at han roligt kan lægge sig til at sove, at I er der, passer på ham osv. så han ikke føler sig forladt.

---

---

---

Når han så efterfølgende vågner, så skal I naturligvis igen forsøge at finde ud af hvad årsagen er. Det er som sagt helt naturligt for hans alder at han drømmer og sover uroligt. Han vågner måske af en drøm eller måske vågner han fordi han er tørstig. Nogle gange hjælper det at tilbyde en tår vand og så putte ham i seng igen, hjælpe ham til at finde roen.

Det sker i denne periode at barnet er så tryghedssøgende og omklamrende når det vågner, at man ikke med det samme kan få barnet ned i egen seng igen. Her kan man nogle gange have held med at sætte sig i en stol på værelset, vugge barnet lige, berolige og få det til at slappe fuldstændig af og først derefter putte det igen. Andre gange er man nødt til at tage barnet ud af værelse og med ind i soveværelset, putte lidt med ham, lade ham finde roen og så flytte ham tilbage i egen seng måske 1 times tid senere ... på den måde tænker jeg at I er nødt til at være lidt fleksible.

Jeg mener dog at hvis I lytter til ham og forsøger at manøvrere rundt i det der gør ham tryg, så vil han også på sigt sove videre i sin seng. Han falder jo i søvn der, så det er et spørgsmål om at føle tryghed nok til at sove videre og det kommer lige så stille. Hvis han så havner I jeres seng, så lad være at se det som et nederlag men sig til jer selv at han jo ikke behøver ligge der til næste morgen tidlig - han kan sagtens blive flyttet tilbage til sin egen seng igen, når roen er faldet over ham og når pladsen bliver for trang:o)

Rigtig meget held og lykke fortsat, håber I hermed er hjulpet videre på vej:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---