Svar: Sover dårligt trods masser af mad
Kære Karen
Min umiddelbare tanke er at din dreng får alt for meget mad om aftenen. Det er faktisk tit sådan at forældre ligesom du, tænker at han skal både have mos, grød og vælling - så må han da sove godt - men faktisk virker det lige modsat. Hans mave og tarme arbejder på højtryk for at nedbryde alt den mad og det betyder at han sover endnu mere uroligt end han ellers ville have gjort.
Børn skal derfor fyldes op med ekstra mad hele dagen igennem for at sove godt om natten og det er her vigtigt med små hyppige måltider. Du skal derfor forsøge at tilbyde ham skemad 3 gange dagligt og tilbyde flasker derved siden af.
Derudover må du gerne nu, hvor han er 6 måneder begynde at tilbyde ham mere varieret kost, grovere grødtyper og alle slags grøntsagsmos og samtidig også begynde med lidt kogt kød og fisk i mosen. Du må også gerne begynde at tilbyde ham lidt agurkestænger, brødskorper og lignende som han kan sidde med i hånden og øve sin mundmotorik på.
Du skal også være opmærksom på at børn netop omkring 6 måneder ofte er så motorisk gode at de får sig trillet om på maven eller i en anden stilling, men endnu ikke selv er i stand til at komme videre derfor. Når de vågner om natten og smågræder er det altså ofte fordi de har fået lagt sig i en ubehagelig stilling og har brug for hjælp til at blive lagt bedre - det er altså ikke en udtryk for behov for mere mad. Hvis du oplever at han har brug for væske, så giv ham vand om natten, kogt vand kan måske give lidt ro i hans tarme.
Når han græder ulykkeligt så skal du naturligvis tage ham op, berolige og trøste ham og så forsøge at putte ham igen, når han atter slapper af. Når han efterfølgende hikster, så er det sandsynligvis fordi han har grædt så længe.
Hjælp ham med at bruge sig selv både fysisk og mentalt i løbet af dagen. Lad ham sidde op i barnevognen, mærke vinden i ansigtet osv. når I er ude at køre tur, sørg for at tumle med ham, cykle med hans ben, give ham svingture osv. så han får sig selv brugt på mange måder og dermed fornemmer en helt anden træthed i sin krop.
Du skal naturligvis også være opmærksom på hvornår du putter ham, tidspunktet skal passe med at han er parat - man kan både putte for tidligt og for sent ... Du må derfor forsøge dig lidt frem ...
... og puttetidspunktet om aftenen vil normalt afhænge af, hvorvidt han har sovet sen eftermiddagslur eller ej. Mange børn begynder at kunne springe den sene lur over i denne alder og holder sig således vågne fra de vågner fra middagsluren og til de puttes om aftenen ...
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske med mme
Morgen 8: Havregrød, vand af kop
Formiddag 9-9.30: ½ banan eller anden frugtmos, evt. frisk frugt i hånden, vand af kop
Puttes til formiddagslur ca kl 9.30-10 med en flaske mme, sover måske 45-60 minutter
Frokost 12: Øllebrød eller grøntsagsmos, begynde med lidt kogt kød eller fisk i mosen. Giv ham hjemmelavet mos eller mos fra glas, vand af kop. Tilbyd ham her agurkestænger, brødskorper eller lignende i hånden at sidde med selv.
Flaske med mme og puttes til middagslur ca kl. 13, sover et par timer, måske 2½. Det afhænger lidt af formiddagslurens længde
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 16.30: Flaske, frisk frugt i hånden.
Aften 18: Grøntsagmos og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, gerne lidt sove, indmaden af en frikadelle i grøntsagsmosen osv., vand af kop. Tilbyd igen brødskorper, agurkestænger eller lignende i hånden.
Suppler evt. med lidt frugtmos til dessert, det fylder uden at give meget stor mæthed som grød gør.
Puttes til natten med en flaske ca kl. 19
Sen aften 23/24: Flaske
Nat 24-06: Kan få kogt vand, men ellers ikke noget.
Du kan overveje om du skal forsøge at give almindelig modermælkserstatning om aftenen inden lur - det kan sagtens tænkes at vælling og grød er for meget for ham efter aftensmaden. Almindelig modermælkserstatning er derfor en mulighed.
Derudover tænker jeg hvor han sidder, når han spiser skemad? Han er så gammel nu at han skal sidde i høj stol og han skal sidde med ved bordet når I andre spiser. Hvis han sidder rigtigt i en høj stol, så burde det ikke være nødvendigt at tage ham op, hvis han skal bøvse undervejs - jeg får indtryk af at han sidder i skråstol eller lignende? Derfor vil jeg foreslå dig at han kommer op i stol og spiser rigtigt siddende:o)
Jeg håber ovenstående hjælper dig lidt videre på vej, jeg tænker at kostsammensætningen også må gøre sit til at Jonas' mavefunktion bliver bedre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.