Svar: Vil ikke sove og vil have bryst hele tiden
Kære Mads
Tillykke med den lille dreng og velkommen til. Det er altid dejligt når fædre også skriver til mig:o)
Når spæde børn er vågne i mange timer, så skal man altid overveje om barnet har behov for noget mere mad. Du skriver at jeres dreng er blevet lidt snottet og det spiller naturligvis ind på hans amning. Når han spiser og dermed lukker munden omkring brystet, så er det vigtigt at der er passage i næsen, ellers kan han ikke trække vejret ordentlig. Derfor vil han slippe brystet hyppigt og ikke spise nok ... Det er derfor rigtig godt at I forsøge med saltvand og næsesuger for at skabe lidt passage. Vær opmærksom at der er lidt forskel på næsesugere, man kan få forskellige modeller - kik i de større supermarkeder, hos Matas og på apoteket.
Der kan jo i formuleringen at "han er snottet" ligge flere ting. For det første kan det være at hans slimhinder er lidt hævede, hvis han er blevet suget meget i forbindelse med fødslen, mange små børn nyser også på grund af lidt støv og de partikler der kan være i luften. Men hvis han har gult eller grønligt snot, så skal I få lægen til at se på ham. Helt små børn kan blive meget syge, hvis de bliver smittet med en forkølelsesvirus - det er her især RS-virus (respiratorisk syncytialvirus) man er bekymret for.
Vær opmærksom på at han skal ammes hyppigt, men også skal ammes fra et bryst af gangen. I begyndelsen skulle han have mælk fra begge bryster fordi brysterne skulle stimuleres ligeligt. Men nu hvor mælken er løbet til er det meget vigtigt at han dier fra et bryst af gangen, spiser færdigt der og herefter kan I skifte ham, så han atter vågner op til dåd og så skal han tilbydes modsatte bryst. Når han er færdig der, så skal han svøbes og puttes i liften. I kan svinge ham lidt imens han ligger i sin lift eller trille en tur med ham for at hjælpe ham med at falde i søvn.
Når han vågner så tilbydes han det bryst, hvor han tog toppen sidst, spiser i bund der, skiftes og tilbydes modsatte side.
Han skal ikke være ...
... vågen i mere end max 2 timer af gangen og når han er færdig med at spise af begge bryster som ovenfår beskrevet, så skal han være afslappet, fuldstændig rolig, I skal kunne se mælk i mundvigene på ham osv...
Jeg kan ikke se ham - er han blevet vejet? Tager han på eller taber han sig. Han skal med den alder han har nu meget gerne være over sin fødselsvægt er han ikke det skal han suppleres med modermælkserstatning.
Hvordan oplever din hustru sin mælkemængde og hvordan spiser jeres dreng. Brysterne skal være tunge og de skal være mere blødt og eftergiveligt, når han har spist. I skal kunne høre og se at han synker mælk og det skal fornemmes at han arbejder rytmisk med brystet
I skal som sagt kunne se mælk i hans mundvige, han skal tage godt fat, svøbe om brystet og spise med god teknik, han skal spise ivrigt og gerne og efter amning skal han virke mæt, glad og tilfreds, nogle gange falde veltilpas om og falde i søvn.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Han skal melde sig til måltiderne og han skal spise med 3-4 timers interval - der må ikke gå længere tid imellem - han må dog gerne spise hyppigere.
Hans mave skal fungerer godt. Hans afføring skal være gul og han skal have afføring dagligt med den alder han har - gerne flere gange om dagen. Det skal virke som om at hver gang der kommer noget ind, så kommer der også noget ud.
Hvis alt dette passer på jeres dreng, så får han mælk nok og det er ikke det, der er problemet. I givet fald skal I så hjælpe ham ved at svøbe ham, og lulle ham til ro, når han har spist. Han har brug for jeres hjælp til at lukke verden og alle lyde ude.
Hvis I ikke oplever ovenstående, så skal han have mere mad. I givet fald vil det være godt at starte med at amme ham og når han så er færdig ved brystet så skal han efterfølgende suppleres med mælk (modermælk eller modermælkserstatning) på flaske. Ikke vand - for der er ingen næring i.
Jeg håber ovenstående hjælper jer lidt videre, rigtig meget held og lykke:o) - som sagt hvis han har gult snot, så skal han ses af lægen!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.